OPTAKT: Ugens prædiken
Nyheder

13. søndag efter Trinitatis

Af Sophie Juel, præst, Vipperød Sogn

Hvad er den vigtigste sætning i prædikenteksten?

”Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder?”

Hvorfor er den det?

Den vinkel at din næste ikke er den DU hjælper på benene igen, men den der hjælper dig på benene igen, er et godt twist på historien. Din næste er den der viser dig barmhjertighed. Næsten er altså den agerende part, den der gør noget, viser/vælger noget (barmhjertighed).

Hvordan vil du på den baggrund gribe prædikenen an?

Nu er jeg så heldig, at jeg skal prædike for børn på søndag. Så udfordringen er at sige noget om en lignelse som mange kirkegængere kender rigtigt godt, og har en klar ide om hvordan tolkes, så hvad kan jeg bringe af nyt? Og at formidle lignelsens budskab så både børn og deres voksne får noget med hjem.

Mit fokus bliver valget om at vise barmhjertighed. For de tre (præsten, levitten og samaritaneren) står alle tre over for et valg i det de passerer manden. Vi får ikke del i deres indre monolog, men ser resultaterne, to går forbi, én stopper op. At være næste for nogen er altså ikke noget man bare går rundt og er, det er noget man vælger at blive. Det er et ansvar (en byrde om man vil) man påtager sig ved at vise barmhjertighed. Man tager ansvar for et andet menneskes liv, ikke blot ansvar for om den anden har det godt og lige får en god dag, men faktisk et spørgsmål om liv eller død.

Rent konkret skal vi på søndag hjælpe en tilskadekommen bamse, der både skal have forbindinger på og bæres på hospitalet. Så får børnene også lov til at blive båret op og ned igennem kirken efter de har båret bamsen. Vi skal uddele hjerter til dem der bærer med på vores liv, dem der giver os plaster på når vi falder og bærer os når vores ben ikke kan gå længere. Og så kommer vi nok til at lægge lidt hjerter på døbefonten og på alteret, fordi der heldigvis også er én som vi ikke kan se der hjælper os med at bære hinanden.

TEKSTEN:

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: 

Så vendte Jesus sig til disciplene og sagde til dem alene: 

 

»Salige er de øjne, som ser det, I ser. For jeg siger jer: Mange profeter og konger har ønsket at se det, I ser, og fik det ikke at se, og at høre det, I hører, og fik det ikke at høre.« 

 

Da rejste en lovkyndig sig og ville sætte Jesus på prøve og spurgte ham: 

 

»Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« 

 

Han sagde til ham: 

 

»Hvad står der i loven? Hvad læser du dér?« 

 

Manden svarede: 

 

»Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv.« 

 

Jesus sagde: 

 

»Du har svaret rigtigt. Gør det, så skal du leve.« 

 

Men han ville retfærdiggøre sig selv og spurgte Jesus: 

 

»Hvem er så min næste?« 

 

Jesus svarede og sagde: 

 

»En mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød. Tilfældigvis kom en præst den samme vej; han så manden, men gik forbi. Det samme gjorde en levit, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi. Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham. Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage. 

 

Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder?« 

 

Den lovkyndige svarede: 

 

»Han, som viste ham barmhjertighed.« 

 

Og Jesus sagde: 

 

»Gå du hen og gør ligeså!« 

 

Lukasevangeliet 10,23-37