OPTAKT: Ugens prædiken
Nyheder

1. søndag efter helligtrekonger

af Solveig Ståhl-Nielsen, Teestrup, Bråby og Øde Førslev 

Hvilken sætning i teksten er den vigtigste/mest centrale, mener du?

Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?

Hvorfor er den det? 

Scenen er genkendelig for enhver forælder som mareridtet om barnet, der bliver væk, i værste fald for altid – men det kan også komme til at handle om, hvor jeg selv bliver af.

Spørgsmålene er et ”svar” på forældrenes/Marias spørgsmål om, hvorfor han har gjort dette mod dem, dvs hvorfor han er et andet sted, end de forventede, at han skulle være.

De kan bruges til at reflektere over, hvor ”det gode kristenliv” er henne – er det et bestemt sted, det udfolder sig? Hvor er det jeg bør være?

Hvordan forestiller du dig, at prædikenen på den baggrund skal gribes an? 

Med inddragelse af sætningen fra SL84 ”lykkelig de, der bor i dit hus” kan der blive lagt op til at tale om spændingen mellem at leve i afsondrethed (klosterliv, retræteliv mm) og at være midt i livet for fuld blæs – men hvor man også kan blive blæst helt ud af kurs og miste overblikket og udsynet til Gud.

Romerbrevets formaning om ved Guds barmhjertighed at bringe sig selv som et levende (!) offer, altså et liv med Gud trænger sig på. Med stor lettelse i sætningen om at bruge sin forstand med omtanke - enhver efter det mål af tro, som Gud har givet ham. Ingen er altså forpligtet ud over sine evner...

Den rigtige historie at åbne teksten og indlede prædiken med, ville være godt, men jeg har ikke fundet den endnu. Måske den om to munke, der krydser en flod, den ene med en kvinde på ryggen, der har brug for hjælp. Bagefter skoses han af den anden for at have rørt en kvinde (verden?). Han replicerer, at den anden – som ikke ”smudsede sig til” tilsyneladende er den, der ikke har sluppet tanken endnu. > Man tjener Gud ved at være i verden... – Eller måske vil jeg bruge en af følgende salmer:

DDS 139 v 6 O Jesus gid du ville mit hjerte danne så, at årle det og silde dit tempel være må! –

DDS 588 Herre gør mit liv til bøn

 

Teksten:

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: 

Hvert år tog Jesu forældre til Jerusalem til påskefesten. Også da han var blevet tolv år, drog de derop, som det var skik ved festen. Da påskedagene var omme, og de skulle hjem, blev drengen Jesus i Jerusalem, uden at hans forældre vidste det. 

I den tro, at han var i rejsefølget, kom de en dags rejse frem og ledte efter ham blandt familie og bekendte. Da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem for at lede efter ham dér; og efter tre dage fandt de ham i templet, hvor han sad midt blandt lærerne, lyttede til dem og stillede dem spørgsmål. 

Alle, der hørte det, undrede sig meget over hans indsigt og de svar, han gav. Da forældrene fik øje på ham, blev de slået af forundring, og hans mor sagde til ham:

»Barn, hvorfor gjorde du sådan mod os? Din far og jeg har ledt efter dig og været ængstelige.« 

Men han sagde til dem: 

»Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?« 

Men de forstod ikke, hvad han sagde til dem. Så fulgte han med dem tilbage til Nazaret, og han var lydig mod dem. Hans mor gemte alle ordene i sit hjerte. Og Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker. 

Lukasevangeliet 2,41-52 
 

Eller 

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus: 

De bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: 

»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.« 

Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem. 

Markusevangeliet 10,13-16