OPTAKT: Ugens prædiken
Nyheder

1. søndag i fasten

Af Thomas Emil Horneman-Thielcke, Herlufsholm Sogn

Hvilken sætning i teksten er den mest centrale, mener du?

"Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene."

Hvorfor er den det? 

Den, der tilbeder og tjener Gud med et sandt hjerte vil også elske sin næste som sig selv. Som kristne er vi kaldet til at tjene vores medmennesker og kæmpe imod alt det i os, som ikke vil gøre det. Det være sig vores lyst til at tjene på andre, overstråle andre, undertrykke andre og føle os bedre end alle andre. Dette er selvfølgeligt ikke altid let eller lige til, men det er en opgave, vi er blevet pålagt af Herren selv. Det kristne liv er derfor ikke bare en ide, som vi kun skal tænke over engang imellem. Det er et kald til daglig omvendelse og et fravalg af det onde, vi kan fristes til at tænke eller gøre.

Hvordan forestiller du dig, at prædikenen på den baggrund skal gribes an? 

Min prædiken vil denne søndag indeholde en treledet struktur. Først vil jeg invitere menigheden med ud på en rejse, hvor de får syn for ørkenens stilhed og skønhed, men også de farer der lurer lige under overfladen. 

Ørkenen er et tvetydigt sted. Det, der ser ud til at være godt er det nødvendigvis ikke og omvendt. Ørkenen er en kampplads, hvor alt det, man er og indeholder, hurtigt kommer i spil. Her er der tid til refleksion og selverkendelse. 

Derefter vil jeg bruge ørkenfædrene, som en overgang til vores egen tid. Ørkenfædrene- og mødrene drog ud i ørkenen, fordi de ikke ville acceptere principperne og ideerne i det samfund, de levede i. De ville leve på en anderledes og mere givende måde. Alt det i samfundet som alle andre valgte til, det valgte de at takke nej til. Fravalget af alle de daglige og egocentriske fristelser blev deres tilvalg til at tjene deres medmennesker og Gud. En ny måde at forstå sig selv på og vinde selvindsigt. 

I vores egen tid der definerer vi ofte os selv ved alt det, vi vælger til i livet. Men kristendommen vil have os til at gå en anden vej. Den taler om fravalg og afholdenhed, selvom alting er muligt. Det er fastens befrielse, men kan også virke som en forbandelse. Vi må lære at sige nej tak! Alt er ikke lige godt. Det handler altså om at finde styrken til at sige nej tak til noget (Jesus siger nej til Djævlen tre gange) for at give plads til, at noget bedre og mere givende kan finde sted. 

Kunne dette være et nej til stigende forbrug, selvom alting bliver billigere og billigere? Kunne det være et nej til flyrejser for at få et bedre klima? 

Det er selvfølgelig op til den enkelte at tænke videre over. Hovedsagen er, at vi hele tiden bliver ved med at udfordre os selv, så vi ikke fristes til at blive ved med at gøre, som vi altid har gjort.

 

TEKSTEN:

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst sult. Og fristeren kom og sagde til ham: 

»Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød.« 

Men han svarede: 

»Der står skrevet: ›Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.‹ « 

Da tog Djævelen ham med til den hellige by, stillede ham på templets tinde og sagde til ham: 

»Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned. For der står skrevet: ›Han vil give sine engle befaling, og de skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten.‹ « 

Jesus sagde til ham: 

»Der står også skrevet: ›Du må ikke udæske Herren din Gud.'« 

Igen tog Djævelen ham med sig, denne gang til et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens riger og deres herlighed og sagde til ham: 

»Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig.” Da svarede Jesus ham: 

»Vig bort, Satan! For der står skrevet: 'Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.‹ 

« Da forlod Djævelen ham, og se, der kom engle og sørgede for ham.

Matthæusevangeliet 4,1-11