OPTAKT: Ugens prædiken
Nyheder

Sidste søndag efter helligtrekonger

Af Steen Nehrkorn Nielsen, sognepræst, Tveje Merløse

Hvilken sætning i teksten er den vigtigste/mest centrale, mener du?

”Herre, det er godt at vi er her. Hvis du vil, så bygger jeg tre hytter her, en til dig, en til Moses og en til Elias.”

Hvorfor er den det?

Jeg kan godt lide Peters fortumlede ord ved mødet med det særligt store, med det ophøjede og guddommelige. Synet af selve Loven (Moses), Profeterne (Elias) og Vor Herre selv får ham straks til at sige, at her må der gøres noget. Og gerne noget ekstraordinært!

Det er lidt som i skærtorsdagsfortællingen, hvor Jesus vil vaske disciplenes fødder. Peter vil ikke, før Jesus siger, at så kan han ikke være en discipel. Men den udsigt, så vil han pludselig ikke bare have vasket fødderne, men også hænderne og hovedet.

Det er som Peter gennem de sætninger bliver et menneske med dybde, et menneske, som man kan kende.

Hvordan forestiller du dig, at prædikenen på den baggrund skal gribes an?

Det er sandelig helt fint at bygge hytter til Guds ære. Og gerne storslåede, hvis det skal være. Jeg synes jo selv, at der er få hytter, der kan måle sig med den smukke Tveje Merløse kirke, hvor jeg kommer. Og det kan da godt føles som om det guddommelige er særlig klart netop der. En af mine kolleger sagde en gang ”at det guddommelige driver ned ad væggene herinde”.

Og det er et godt sted at komme og få tanket sin tro op. Præsten Niels Højland sagde en gang: ”Jeg har kun en lille tro, jeg er nødt til at komme hver søndag og få den tanket op igen.”

Men Peter blev sendt ned ad bjerget igen. Og ud i den helt almindelige besværlige og også farlige verden. Og det bliver fortalt om ham, at han gik mellem mennesker, og vidnede for sin tro, lige meget hvor farligt, det var.  Han blev den klippe, Guds kirke blev bygget på.

Og vi skal alle ned ad bjerget og ud af kirken igen. Vi bor jo i den helt almindelige, besværlige og nogle gange farlige verden blandt andre mennesker, og her skal vi leve og virke og vidne om vores tro.

Så er det måske godt, vi husker, at vi ikke blev sendt alene ned ad bjerget. Jesus gik med, og vi har alle muligheder for at møde ham, der hvor vi kommer frem.

 

TEKSTEN:

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: 

Seks dage efter tog Jesus Peter og Jakob og hans bror Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var alene. Og han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset. Og se, Moses og Elias kom til syne for dem og talte med ham. Så udbrød Peter og sagde til Jesus: 

»Herre, det er godt, at vi er her. Hvis du vil, bygger jeg tre hytter her, én til dig og én til Moses og én til Elias.« 

Mens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende sky dem, og der lød en røst fra skyen: 

»Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham!« 

Da disciplene hørte det, faldt de ned på deres ansigt og blev grebet af stor frygt. Men Jesus gik hen og rørte ved dem og sagde: 

»Rejs jer, og frygt ikke!« 

Og da de løftede deres blik, kunne de kun se Jesus alene. Mens de gik ned fra bjerget, befalede Jesus dem: 

»Fortæl ikke nogen om dette syn, før Menneskesønnen er opstået fra de døde.« 

Matthæusevangeliet 17,1-9