OPTAKT: Ugens prædiken
Nyheder

Pinsedag

Af Ida Rusholt Lund, Sankt Mikkels SognHemmeshøj Sogn og Vemmelev Sogn

Hvad er for dig tekstens mest centrale sætning?

Jesus svarede ham: »Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.

Hvorfor er den det?

Den gør det tydeligt at Gud kan være tilstede med Sin hellige Ånd alle steder, hvor Guds Ord lyder. Det var jo noget helt nyt, der begyndte ved den første pinse; At Guds Ånd kom for at være blandt os mennesker uden at være forbundet med Jesu fysiske tilstedeværelse. Jesus måtte fare til himmels for at kunne sende os Helligånden, som før pinsen så altså var bundet til Jesus som menneske og dermed til tid og sted.

Ved at være forbundet med Jesu ord, kan Helligånden være nærværende alle steder og til alle tider: Også hos os i Danmark godt 2000 år efter at Jesus vandrede omkring i Det Hellige Land. Med Helligåndens komme til verden den første pinse blev det tydeligt at Guds nåde mod os er grænseløs – Hans nåde gælder ikke kun det israelitiske folk, den gælder alle verdens folk indtil verdens ende. Hans Ånd vil tage bolig i ethvert menneske på jorden, der holder fast i/har tillid til/tror Jesus og Hans ord.

Hvordan forestiller du dig, at prædikenen på den baggrund skal gribes an?

Helligåndens ubegrænsede virke har en uvurderlig betydning for os, der hverken er israelitter eller har set Guds Søn på jord. Salme 164: Øjne, I var lykkelige vil jeg nok inddrage i prædikenen, da den meget fint fortæller om det her med at Jesus i Sit ord er lige så meget tilstede for os, der er Hans disciple i dag, som Han var det for de 12, der vandrede med Ham i Palæstina. Det beskrives i det sidste vers, hvor teksten lyder: ”Øjne, I ER lykkelige, I, som ser Guds Søn på jord! Øren, I blev hovedrige, da I hørte livets ord! Hjerte, da du Ordet tro’de, livets træ randt op af rode”.

Derudover vil jeg tale lidt om, hvor vigtigt og rigtigt det er, at Folkekirken IKKE er en lukket sekt. Alle er velkomne i kirken. Der er så mange menneskelige fællesskaber, der hurtigt ikke er særlig fælles eller skabende alligevel, hvis man ikke yder en hel masse: Møder op til arbejdsdage i klubben, drikker en masse alkohol til festen, har det rigtige tøj på i skolen osv.

Som præst i Kirkens Korshær, der ofte laver små gudstjenester i varmestuerne, er det dejligt tydeligt - for mig selv i hvert fald ;-) -, at den kristne gudstjeneste er for alle og kan afholdes alle steder, hvor vi samles som kirkens levende sten om Guds ord – og dermed i Guds Ånd.

Teksten:

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Judas, ikke Iskariot, sagde til Jesus: 

»Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?« 

Jesus svarede ham: 

»Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham. Den, der ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord. Og det ord, I hører, er ikke mit, men Faderens, som har sendt mig. Sådan har jeg talt til jer, mens jeg endnu var hos jer. Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer. Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst! I har hørt, at jeg har sagt til jer: Jeg går bort, og jeg kommer til jer. Hvis I elskede mig, ville I glæde jer over, at jeg går til Faderen, for Faderen er større end jeg. Nu har jeg sagt det til jer, før det sker, for at I skal tro, når det sker. Jeg skal ikke tale meget med jer mere, for verdens fyrste kommer; og mig kan han intet gøre, men det sker, for at verden skal forstå, at jeg elsker Faderen og gør sådan, som Faderen har påbudt mig. Rejs jer, lad os gå herfra!«

Johannesevangeliet 14,22-31