OPTAKT: Ugens prædiken
Nyheder

2. søndag efter påske

Af Lisbeth Ravn Bolin, sognepræst Høve, Flakkebjerg, Skørpinge og Fårdrup

Hvad er tekstens mest centrale sætning, mener du?

”Jeg er den gode hyrde.”

Hvorfor er den det?

Dette siger Jesus hele to gange i dagens evangelietekst. Når Jesus gentager det, er det fordi det er vigtigt. Det er ud fra hyrdebilledet, min prædiken vil udfolde sig. Her starter alle associationer og ud fra hyrdebilledet knyttes an til både teksten fra Ezekiel og 1. Petersbrev, der udfolder Jesu ord om, at han ’gav sit liv for fårene’

Hvordan vil du på den baggrund gribe prædikenen an?

Jeg prædiker ofte i billeder. Jeg synes, et billede siger mere, end jeg kan stå og forklare. Derfor vil jeg vil i billeder tage menigheden med ud på markerne og se, om vi kan sætte os i fårenes sted for et øjeblik. Herude skulle det gerne blive tydeligt, hvorfor vi har brug for en hyrde, og hvad forskellen er på en menneskelig hyrde - som måske lader fårene i stikken - og så den gode hyrde, som Jesus er.

Måske er hyrdebilledet ved at være fjernt for os i dag? Mange af menighedens medlemmer lever et liv væk fra naturen og landbruget, som ellers var så tæt knyttet til dagliglivet på Jesu tid. Det kan godt være, det kræver lidt mere at skabe billederne tydeligt netop denne søndag. Hyrdebilledet taler også imod vores trang til at styre vores eget liv. Tanken om at være får, som kun gør hvad resten af flokken gør, og som ikke kan tage vare på sig selv, er ikke så attraktiv for det moderne menneske. Men jeg tror, det er befriende, hvis det modtages rigtigt.

Jeg tror også, jeg vil tale lidt om faren for at vælge den forkerte hyrde. Jesus taler om, at hans får kender hans røst. Det kan som menneske i dag være svært at gennemskue, hvilke røster vi skal lytte efter – og her tænker jeg ikke kun på fake news, selvom det er et godt eksempel – men mange vil prøve at fortælle os, at lige netop det, de byder os, er noget vi ikke kan leve uden. Det kan handle om kost, eller motion, eller materielle goder. Det kan handle om klimaråd og om religion. Hvordan kan vi skelne mellem de røster, der forsøger at styre os i en bestemt retning?

Hvornår er det en hyrde, der kalder på os, og hvornår er det en ulv i fåreklæder, som man siger. Her må svaret være at bede Gud om hjælp, så han er den hyrde vi følger. Hans vej er den eneste, der fører til ægte kærlighed, tilgivelse og liv. Det skal vi minde os selv om søndag efter søndag.

TEKSTEN:

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: 

Jesus sagde: 

»Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. Den, der er daglejer og ikke er hyrde og ikke selv ejer fårene, ser ulven komme og lader fårene i stikken og flygter, og ulven går på rov iblandt dem og jager dem fra hinanden; for han er daglejer og er ligeglad med fårene. Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig, ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit liv til for fårene. Jeg har også andre får, som ikke hører til denne fold; også dem skal jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal blive én hjord, én hyrde.« 

Johannesevangeliet 10,11-16