Fortsæt til hovedindholdet
Om Roskilde Stift
Kalender til ansatte og frivillige i Roskilde Stift

Kursus om Gudstjeneste for de ældste på plejehjem og demensafsnit, for præster og organister/kirkemusikere i Roskilde Stift.

20
apr

Dette formiddagskursus har fokus på hvordan vi kan holde demensvenlige gudstjenester på plejehjemmet eller i kirkerummet for en gruppe, som er kognitivt udfordret.

Vi skal høre om samarbejdet med ledelsen og personalet, inddragelse af frivillige, se hvordan forkyndelse foregår på et demensafsnit eller i en plejehjemsgudstjeneste, høre om musikkens betydning og samspil med ordet og høre organistens vinkel og eksempler på det.


Undervisere:

Martin Valsted, kirkemusiker og bidragyder til ’Nærvær og tid’. Har arbejdet på demensafsnit.

Mikela Risum, sognepræst og demenspræst i Lejre, afholder gudstjenester på demensafsnit.

Lene Funder, sognepræst i Holbæk, afholder gudstjenester på plejehjem.

Lillian Jordan Nielsen, gerontopædagogisk konsulent i Roskilde Stift, sognepræst I Næstved.


Dato:

TORSDAG d. 20. april 2023 kl. 9.30-12.30


Kursussted:

Skt. Jørgens kirke, Parkvej 101, 4700 Næstved (Sognegården)


Tilmelding:

Til gerontopædagogisk konsulent Lillian Jordan Nielsen på LSAA@km.dk senest 17. april 2023.

(skriv tilmelding til kursus i emnefeltet)


Kurset er gratis. Der er morgenkaffe, frugt og en sandwich til at gå hjem på.


PROGRAM

9.30-10.00 Ankomst og kaffe, snak ved bordene

10.00-10.45 Hvordan skaber man en demensgudstjeneste – helt lavpraktisk. Martin og Lillian har i mange år samarbejdet omkring nye veje for gudstjenester på plejehjem, sammen med frivillige, personale og ledelse.

De vil give eksempler og erfaringer videre.

11.00 – 12.00 Mikela der holder demensgudstjenester på flere demensafsnit, viser hvordan og det samme gør Lene som arbejder med rekvisitter og fortælling til plejehjemsgudstjenesterne. Martin viser hvordan han arbejder med musikken i forhold til mennesker med sygdommen demens.

12.00-12.30 Snak og evaluering.


< Tilbage til kalenderen