Fortsæt til hovedindholdet
Arkiv 2023
Nyheder

Kursus: Det gode møde og arbejdets tilrettelæggelse

Menighedsrådets møder er kernen i udviklingen af den lokale kirke. En god mødekultur med aktiv deltagelse, fokus på retningen, gode dagsordener og klare indstillinger er grundlaget for de gode beslutningsprocesser og det gode samarbejde i menighedsrådet med fokus på kirkelivet.

Kursus: Det gode møde og arbejdets tilrettelæggelse

I løbet af dette kursus præsenteres I for elementerne i et godt møde. Det består af alt fra de fysiske rammer for mødet, tidsstyring, regler for mødets gennemførelse, og gode
beslutningsprocesser til vigtigheden af saglighed, god tone og gode relationer. Vi arbejder med dagsordner, indstillinger og formulering af beslutninger, så deltagerne bliver klædt på til afholdelse af menighedsrådsmøder i praksis.

Kurset giver:
-Mulighed for videreudvikling af gode menighedsråds- og udvalgsmøder
- Mulighed for erfaringsudveksling med andre rådsmedlemmer
- Større fokus på opgaven med at drive kirke
- Mulighed for øget arbejdsglæde

Form:
Undervisningsformen veksler mellem oplæg fra Landsforeningens konsulent, refleksioner og praktiske øvelser. I de praktiske øvelser involverer vi deltagerne for derigennem
at skabe læring med personligt ejerskab.

Læs mere om kurset hos Landsforeningen af menighedsråd: Menighedsraad.dk