Fortsæt til hovedindholdet
Arkiv 2023
Nyheder

Forslaget om afskaffelse af Bededag vækker undren

Biskopperne mener ikke, at kirkelige anliggender bør være til afstemning i Folketinget, og opfordrer i den aktuelle verdenssituation til, at bededagen bliver en freds- og forsoningsdag.

Biskop Ulla Thorbjørn Hansen

Ulla Thorbjørn Hansen, Biskop i Roskilde Stift

”Vi henstiller til, at indre kirkelige anliggender, hvorunder bestemmelsen om helligdage hører, ikke gøres til genstand for afstemninger i Folketinget. Derimod er det op til Folketinget og arbejdsmarkedets parter at bestemme, hvilke fridage der bør være gældende i Danmark.”

 

Sådan lyder budskabet i en udtalelse, som alle landets biskopper har underskrevet og sendt til kirkeminister, Louise Schack-Elholm (V) og kirkeministeriet. Ifølge bestemmelsen om folkekirken i Grundlovens §4, er folkekirkens helligdage forbundet med fridage, og da bededagen er indeholdt i Den Danske Alterbog, autoriseret ved kgl. resolution (1992), finder biskopperne det naturligt at fastholde denne dag som helligdag.

 

Markant indgreb

Siden den gennemgribende helligdagsreform i 1770 har den evangelisk-lutherske kirkes helligdage været fastlagt som nu med meget få justeringer. Der er derfor tale om et markant indgreb i folkekirkens tradition, når regeringen foreslår en ophævelse af Bededag som helligdag. Hertil kommer, at Bededag de senere år har udviklet sig til at blive en påskønnet konfirmationsdag i Folkekirken. Da bededagen oftest falder i maj måned, er der også en naturlig sammenhæng med vores nationale historie:

 

”Biskopperne finder helligdage væsentlige for såvel den kristne forkyndelse som sammenhængskraften i vores samfund. Helligdagene giver anledning til ro, fordybelse og eftertanke. Biskopperne finder det derfor beklageligt, at regeringen ønsker at afskaffe en helligdag. Desuden vækker sammenkædningen af afskaffelse af en helligdag og øgede forsvarsbudgetter undren,” udtaler biskopperne.

 

Af udtalelsen fremgår det også, at biskopperne har til hensigt at opfordre menighederne til i særdeleshed at lægge sig fred og forsoning på sinde i forbindelse med bededagen:

 

”Verdenssituationen kalder på en sådan særlig dag pga. krigens rædsler i verden og en tiltagende uro i vores samfund. Vi anser denne dag for at være en passende dag, hvor man fremover lægger sig fred og forsoning på sinde og beder for de mennesker, der lever under krigens gru.”