Fortsæt til hovedindholdet
Arkiv 2022
Nyheder

Stillingsopslag: Uddannelseskonsulent 

Roskilde Stift søger en uddannelseskonsulent, der blandt andet skal være tovholder på og have overblik over den enkelte nye præsts efteruddannelsesforløb

 

Der er tale om en stilling på 50 %, som enten kan besættes ved frikøb af en allerede ansat præst i stiftet eller som en selvstændig 50 % stilling.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er ordineret præst.

Uddannelseskonsulenten har til opgave

  • at være tovholder på og have overblik over den enkelte nye præsts efteruddannelsesforløb, herunder at tilrettelægge en introduktionsplan i samarbejde med FUV
  • at medvirke til introduktionssamtaler, afrundingssamtaler og evt. andre samtaler mellem provst og nyansat præst
  • at være tovholder for stiftets vejlederpræster (mentorer)
  • at være tovholder for den lokale religionspædagogiske, homiletiske og liturgiske sparring i introduktionsordningen evt. sammen med andre aktører
  • at lave lokal opfølgning på arbejdsvejledning for nye præster i form af besøg på arbejdsstedet
  • at medvirke til overdragelse af introduktionsplanen til anden uddannelseskonsulent i tilfælde af embedsskift
  • at deltage i 2-3 årlige møder med FUV og gruppen af uddannelseskonsulenter
  • at være løbende orienteret om FUVs uddannelsestilbud

Det vil være en fordel, hvis du har solid præsteerfaring og har viden om og erfaring med den folkekirkelige organisation.

Du vil indgå i et netværk og samarbejde med de andre stifters uddannelseskonsulenter.

Såfremt du ikke har erfaring som uddannelseskonsulent, vil du blive klædt på til opgaven i et samarbejde med FUV og de øvrige uddannelseskonsulenter.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 3, sats 1.

Hvis du er ansat i en stilling som overenskomstansat sognepræst eller ansættes som uddannelseskonsulent i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat vil du blive indplaceret, så din løn for stillingen som uddannelseskonsulent svarer til løngruppe 3, sats 1.

Eventuelle spørgsmål til stilling kan rettes til kst. stiftskontorchef Asger Gewecke på tlf. 46381923.

Ansøgningen sendes til Biskoppen over Roskilde Stift på kmros@km.dk og skal være biskoppen i hænde den 5. december 2022, senest kl. 15.00