Arkiv 2022
Nyheder

Rystende klimaforandringer: Klimaulighed til debat på Himmelske Dage

Vi skal ikke kun omtale mennesker i det globale syd som ofre, lød det fra biskop Peter Fischer-Møller i en debat om klimaulighed med den anglikanske ærkebiskop i Sydafrika, Thabo Makgoba


Tekst og foto: Otto Lundgaard

Hvordan er det at leve i et af de lande, der historisk har bidraget mindst til klimakrisen, men som lider mest under den? Og omvendt?

Det spørgsmål var omdrejningspunktet, da den anglikanske ærkebiskop fra Sydafrika, Thabo Makgoba, tonede frem på en storskærm i aulaen på Roskilde Gymnasium for at deltage i en samtale med biskop over over Roskilde Stift, Peter Fischer-Møller. 

Egentlig skulle Thabo Makgoba slet ikke have være på en skærm, men have besøgt Himmelske Dage i Roskilde, hvor han skulle have deltaget ved flere gudstjenester og debatter. Desværre opstod der omstændigheder i hjemlandet, der forhindrede ham i at møde fysisk op

Debatten om klimaulighed er imidlertid så vigtig, at den blev besluttet gennemført via videolink. 

Og et halvt hundrede tilhørere var mødt op i aulaen på Roskilde Gymnasium for at overvære denne samtale, der tog udgangspunkt i FN’s klimamål nummer 13 om at standse klimaforandringerne. Samtalen mellem de to biskopper blev ledet af Thomas Ravn-Pedersen, chefredaktør på mediet Verdens bedste nyheder, der skriver om fremskridt og løsninger på verdens udfordringer.


Rystende klimaforandringer

Samtalen blev indledt med en beskrivelse af verdens tilstand, således som de to biskopper oplevede den fra hver deres halvdel af den ene, samme klode, vi deles om.

Billederne af klimaforandringerne i Afrika, som Thabo Makgoba beskrev dem, var rystende. Store landområder er ramt af vedvarende tørke, andre begravet i mudder, landbrugsdyr døde af tørst og folk, der – tvunget til at fraflytte deres ejendom – bad kirkerne om hjælp til genhusning. Og som altid var det de i forvejen fattigste mennesker, der var hårdest ramt. 

Peter Fischer-Møller fortalte, at han som amatørornitolog har oplevet et fald i antallet af fugle i den danske natur samt tiltagende uforudsigelige forandringer i vejret, om end det ikke er i et omfang, som det opleves på den sydlige halvkugle. Endnu.
 

Lad os ikke kun tale, men lad vores samtale hjælpe os til at føre vores handlinger ud i livet

Thabo Makgoba, anglikansk ærkebiskop fra Sydafrika


Roskildebiskoppen citerede Paulus’ ord fra Romerbrevet om den menneskelige synd – ”Det gode, jeg vil, det gør jeg ikke, og det onde, jeg ikke vil, det gør jeg” – da han som kirkeleder fra den rige del af verden skulle forsøge at forklare de menneskeskabte klimaforandringer:

”Da vi startede den industrielle revolution med fossile brændstoffer, kunne ingen forudse følgerne på længere sigt – at det ville gå ud over andre. Vi ville udvikle et velfærdssystem gennem fortsat vækst. Selvfølgelig kan vi bebrejde nogen, men de vidste ikke, hvad de gjorde – og nu har vi indset, hvad konsekvenserne er blevet, og så må vi henvende os til dem med formålet at skabe klimaretfærdighed. Vi må spørge os selv, hvordan vi kan skabe en forandring for at opnå denne retfærdighed.”

Dialog frem for panik

Adspurgt til, om også det økumeniske fællesskab har taget følger af det stigende forbrug på den nordlige halvkugle, understregede Thabo Makgoba, at dialogen mellem nord og syd er ”indispensable”, uundværlig. Også i Afrika mærkes følgerne af krigen i Ukraine, hvis kornproduktion brødføder store dele af verden:

”Prisen på brød stiger, krigen er også dyr for os. Give peace a chance! – og lad os ikke kun tale, men lad vores samtale hjælpe os til at føre vores handlinger ud i livet,” bad han.
 

Dette er ikke blot ét problem, men det største problem for os. Vi skal ikke gå i panik; så reagerer vi aldrig særlig klogt. Men vi i det globale nord skal tage det seriøst. 

Peter Fischer-Møller, Biskop over Roskilde Stift
 

Også Peter Fischer-Møller fastholdt, at Himmelske Dage er et eksempel på, hvor godt det lokale økumeniske samarbejde fungerer. Og netop fordi parterne i den globale samtale ikke har de samme fokusområder at gå ud fra, er det vigtigt, at den økumeniske dialog bliver fastholdt – det samme gælder kirkens fokusering på klimaforandringerne:

”Vi skal anerkende, at det er det største problem, som vi og vores børn står over for globalt set. Og vi skal gentage det, for det kan let overdøves af krige og kriser, ” sagde Peter Fischer-Møller og påpegede:

”Dette er ikke blot ét problem, men det største problem for os. Vi skal ikke gå i panik; så reagerer vi aldrig særlig klogt. Men vi i det globale nord skal tage det seriøst. Vi skal ikke kun overlade det til politikerne og ikke blot tale om det, men vi skal handle for at vise hinanden, at det er muligt at leve på en anden måde.”

Han fortsatte:

”I kirken kan vi tale om verden som Guds skabelse, og det giver et anden og større perspektiv på den gudskabte verden.  Vi er ikke vores eget livs instruktører, vi har ansvar for andre menneskers liv.  Vi har selv ansvar – og når vi taler om håb, så er verden ikke kun i vores skrøbelige hænder, men også i Guds hænder.”

Thabo Makgoba svarede, at han også ville foretrække mindre panik i det globale nord.

”Når vi taler om det gode liv, er det også vigtigt at understrege det fælles gode,” sagde han og henviste til, at vi her på jorden skal tilstræbe klimaretfærdighed med et fælles, godt liv for alle, jævnfør Jesu ord fra Johannesevangeliet: ”Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod.”

I denne forbindelse brugte Makgoba det afrikanske og meget anvendte udtryk ”Ubuntu”, der kan oversættes til ”medmenneskelighed” – at jeg er, fordi du og vi er:

”Ubuntu og det fælles gode skal stå som et spejl. Det er, hvad vi som hinandens medmennesker skal gå efter," sagde han.
 

Efter min opfattelse er ligegyldighed det modsatte af håb.

Thabo Makgoba, anglikansk ærkebiskop fra Sydafrika


Peter Fischer-Møller bekræftede, at vi i norden skal hjælpe vores medmennesker i syden i kampen for at skabe muligheder for selv at handle:

”Vi skal ikke kun omtale mennesker i det globale syd som ofre. Alle kan gøre noget, og vi skal hjælpe dem i kampen, som de ansvarlige mennesker, de er.”
 

Gud er ikke ligeglad

Samtalen blev i det sidste kvarter udvidet med spørgsmål fra tilhørerne.

En bad biskopperne om at kommentere på en drøm om, at FN betaler 1 dollar om dagen til enhver borger for at skabe en bedre verden.

Thabo Makgoba anerkendte det gode forslag, men ville foretrække, at pengene blev doneret til en grøn fond, en klimaretfærdighedsfond.

En anden drøm, der blev delt fra aulaen, gik på at plante træer som håb – for eksempel på FNs fødselsdag, den 24. oktober.

Peter Fischer-Møller påpegede, at det er godt at plante træer; men vi skal gøre noget mere. Og da vil vi gøre den egen erfaring, at handling giver håb og skaber fælles opmærksomhed på, at vi sammen kan gøre noget, hvad enten det sker lokalt, nationalt eller internationalt.

En tilhører havde under samtalen skabt en flot akvarel af storskærmsbilledet af Thabo Makgoba, og det var også til ærkebiskoppen, at aftenens sidste spørgsmål faldt: ”Hvor henter De Deres energi fra?”

”Efter min opfattelse er ligegyldighed det modsatte af håb. I vores søndagsskoler lærer børnene at synge ’Brighten the corner where you are’. Jeg prøver på alle måder at gøre noget. Jeg er optimist, håbefuld. Gud har sat mig her – Gud er ikke ligeglad.”

 

Himmelske Dage


Danmarks største kirkefestival er en fælleskirkelig begivenhed, der finder sted hvert tredje år i Kristi himmelfartsferien. Her kan man opleve koncerter, talks, debatter, udstillinger, gudstjenester og vandreture mm. I 2022 er Roskilde Stift vært for festivalen, der er forankret i Danske Kirkers Råd. 

 

Læs mere her 

Besøg Himmelske Dages hjemmeside