Arkiv 2022
Nyheder

Gratis webinar: Spar på energien i kirken

Folkekirkens Grønne Omstilling inviterer mandag den 3. oktober klokken 16.30 til gratis webinar, hvor de deler ud af viden, gode råd og eksempler på, hvordan man kan skrue ned for kirkens energiforbrug


Tekst: Sidsel Drengsgaard
Foto: Folkekirkens Grønne Omstilling

Mød folkekirkens varme-, energi- og klimakonsulent Poul Klenz Larsen og provst Keld Balmer når Folkekirkens Grønne Omstilling inviterer til gratis webinar mandag den 3. oktober klokken 16.30. 

LÆS MERE: Fire gode råd til at spare på energiregningen

Her vil Poul Klenz Larsen dele ud af sin viden og give gode råd til, hvordan man i kirken kan skrue ned for varme- og elforbruget på en måde, som tager hensyn til kirkebygningerne og gavner både klima og pengepung.

Provst Keld Balmer Hansen vil fortælle om konkrete energitiltag i Bogense Provsti, hvor de har besluttet sig for at slukke for grundvarmen i provstiets kirker. 

LÆS MERE: Hilsen fra biskoppen og stiftsrådet vedrørende energikrisen 
 

Praktisk information

 

  • Tid: Mandag den 3. oktober 2022 klokken 16.30. 
    Varighed ca. én time
     
  • Sted: Microsoft Teams
    Du vil få tilsendt et direkte link til mødet umiddelbart efter tilmelding, og kan deltage via din webbrowser. Husk at logge på mødet 5-10 minutter før, så du er helt klar, når mødet starter. 
     
  • Pris: Deltagelse er gratis
     
  • Tilmelding og mere information: Online temamøder | Folkekirkens Grønne Omstilling (folkekirkensgroenneomstilling.dk)