Glimt fra stiftspræstestævnet: Grundtvig-myter, fantasy-kristendom og frihed for idioter

Af Sidsel Drengsgaard

”Hr. Grundtvig er en stor personlighed. Han er et fyrtårn for mange. Men hvad er det, som kendetegner et fyrtårn? Man sejler udenom!”

Nogenlunde sådan skulle biskop Monrad have sagt om N. F. S. Grundtvig.

Men på årets stiftspræstestævne var det mildest talt umuligt at sejle udenom Grundtvig. Temaet, "Grundtvig på hovedet, i hjertet og på vej", levede op til det, det lovede.

Biskop Peter Fischer-Møller bød tirsdag formiddag 140 præster velkommen til stiftspræstestævne med ordene:

”Velkommen, kære kollegaer, hvor har jeg glædet mig til at være sammen med jer her på Nyborg Strand. Og måske fordi, det er mit sidste stiftspræstestævne, fik jeg lov til at bestemme årets tema: Grundtvig.”

Herefter blev den første – ud af mange, skulle det vise sig – Grundtvig-salme sunget.

”I al sin glans nu stråler solen, 
livslyset over nåde-stolen,
nu kom vor pinselilje-tid,
nu har vi sommer skær og blid,
nu spår os mer end englerøst
i Jesu navn en gylden høst.”
 

Grundtvigs sans for det euforiserende

Peter Fischer-Møller har været optaget af Grundtvig siden hans ungdom, hvor han i 1972 læste Ebbe Kløvedal Reichs roman om Grundtvig, "Frederik".

”Her blev jeg grebet af Grundtvigs sans for det euforiserende i tilværelsen,” fortalte han. 

Han var – og er stadig – optaget af Grundtvigs syn på erkendelsen som trefoldig, hvor mennesket altså erkender gennem både indbildningskraft, følelse og forstand.

”Det inspirerer mig stadig i dag, da jeg mener, vi lever i en tid, hvor forstanden har primat – og vi ikke på samme måde tager fantasien, det Grundtvig kalder indbildningskraften, alvorligt på samme måde.”

Efter biskoppens personlige indlæg om hans forhold til Grundtvig tog Jes Fabricius Møller over. Man fristes til at sige, at han er manden med de mange Grundtvig-titler, i hvert fald er han ikke bare lektor i historie på Københavns Universitet, han er også formand for Grundtvigselskabet, formand for bestyrelsen for Grundtvigs Højskole, formand for bestyrelsen for Grundtvigs Mindestuer og forfatter til - blandt andet – bogen ”Grundtvigs død”.

Han var blevet bedt om at give et såkaldt ”Grundtvig brush-up”. 

Indledningsvist havde han valgt, at forsamlingen skulle synge Grundtvigs salme ”Hil dig, Frelser og Forsoner!”. Og det var ikke et tilfældigt valg blandt de mange mulige Grundtvig-salmer, men et valg, der også siger noget om Grundtvigs syn på erkendelse og tro.

”Grundtvig blev romantiker i et opgør med oplysningstidens erkendeideal, der havde forstanden som omdrejningspunkt og ikke levende plads til anelsen. I salmen er det særligt sætningen 'Ja, jeg tror på korsets gåde', jeg dvæler ved. Her siger Grundtvig, at det er okay ikke at vide, hvad det er, man tror på. Det er for mig som en jævn kirkegangs-kristen en enorm trøst.” 

Opgør med Grundtvig-myter

Og efter denne salme-indflyvning tog Grundtvig-kenderen for alvor fat. Der blev fortalt om Grundtvigs fødsel og opvækst i Udby præstegård på Sydsjælland, hvor han den 8. september 1783 blev født som den yngste af fem søskende. Der blev fortalt om hans ungdom og studier i København, om hans lærergerning, hans virke som præst, om hans uendelige – og nogle gange svært forståelige – mængder prosa og hans mere end 1500 folkelige og poetiske salmer. Om hans polemiske og politiske virke. Om de tre ægteskaber. Om forholdet til biskop og kongemagt. Og meget mere.

Og selvom konklusionen blev, at Grundtvig er en af det 19. århundredes mest betydningsfulde skikkelser, brugte Jes Fabricius Møller også en del af sin taletid på at gøre op med en række ”Grundtvig-myter”.

”Grundtvigs betydning for højskolernes grundlæggelse, for demokratiets indførelse og velfærdsstatens fremvækst er mindre, end mange tror. Og denne fejlvurdering har måske fået lov at stå lidt i vejen for den enorme betydning, han har haft for salmesangen og gudstjenesten,” lød det fra Jes Fabricius Møller. 

Grundtvigs syn på gudstjenesten 

Og netop dette var temaet for et af oplæggene den følgende dag, hvor postdoc ved Aarhus Universitet, Jette Bendixen Rønkilde fortalte om Grundtvig og gudstjenesten under overskriften ”Er Grundtvig fortiden - eller også til tiden?”.

Hun fortalte, at Grundtvig mente, at Jesus selv taler i gudstjenesten, og at han gør det med en ”levendegørende kraft”.

Det hænger sammen med Grundtvigs ”mageløse opdagelse” i 1825, hvor han når frem til, at der har været kristne og kristendom, før Bibelen blev skrevet. Derfor bliver ”det levende ord” eller Jesu mundsord centrale for Grundtvig – og hans gudstjenestesyn. 

Den apostolske trosbekendelse, indstiftelsesordene, fadervor og fredshilsenen er – direkte afledt heraf – at finde i vores højmesse i dag.

Fremadrettet pegede hun på, at Grundtvigs fuldtonede sakramentale gudstjenestesyn kan give inspiration til – og måske danne udgangspunkt for – udformningen af et nyt nadverritual.

Hun pegede tillige på, at Grundtvigs gudstjenestesyn fortsat bør inspirere til at arbejde liturgisk-teologisk med gudstjenesten, hvor man i forlængelse af Grundtvigs tænkning kan lade sig inspirere af dr. phil. Dorthe Jørgensens tænkning om gudstjenesten som et æstetisk erfaringsrum. 

I forlængelse heraf, pointerede hun, giver det også mening at tage deltagerens rolle i gudstjenesten op til genovervejelse.

Og bliver der udviklet nye ritualer, kan Grundtvig inspirere til, at man i denne sammenhæng tildeler præsterne samvittighedsfrihed til at bruge både nye og gamle ritualer.

Frihed til idioterne 

I løbet af det tre dage lange stævne fik præsterne også lejlighed til at møde leder af Grundtvig-Akademiet, Ingrid Ank, der holdt oplæg under overskriften ”Grundtvig som løsningen på cirklens kvadratur: Individuel frihed og det forpligtende fællesskab”. 

”Vi ser i dag, når vi ser ud i verden, at demokratierne er i krise. Og her er det vigtigt, at vi ved, at vi ikke er stillet over for et valg imellem frihed og fællesskab. Det vidste Grundtvig, ” lød det fra akademilederen. 

For at kunne leve sammen – i fællesskab – og for at kunne diskutere det fælles bedste, må friheden, ifølge Grundtvig, sættes højt.

”Frihed er først frihed, når det går over dine grænser, ellers er det bare en forlængelse af dig selv. Derfor må der også være frihed til idioterne og til dem, der måtte mene noget farligt. I den henseende gik Grundtvig længere, end mange af os vil gå i dag,” sagde hun og gav et eksempel:

”Hvis vi stiller krav om, at ansøgere om statsborgerskab skal gå ind for demokrati og ligestilling for at få et statsborgerskab, så kan vi være sikre på, at ansøgerne gør det. Og så går vi måske glip af en diskussion. At forbyde holdninger får dem ikke til at forsvinde, men til at gå under radaren.”

Fantasy-kristendom

Stævnets nok mest eksotiske indslag stod lektor og leder af Center for Grundtvigforsning på Aarhus Universitet, Katrine Frøkjær Baunvig, for. 

Med egne ord åbnede hun – ved hjælp af digitale studier af Grundtvigs forfatterskab baseret på kunstig intelligens-teknologi – for Grundtvigs bestiarium.

Og ud af Grundtvigs salmer myldrede både monstre og fantastiske væsener. Faktisk, lød vurderingen fra centerlederen, er de en helt afgørende bestanddel af teksterne.

Hun beskrev Grundtvigs kristendom som en fantasy-kristendom, der var forløber for C.S. Lewis, J.R.R. Tolkien og J.K. Rowling.

Hun forklarede, at Grundtvig var barn af en tid, hvor oplysningstænkningen havde sat sig tungt på den teologiske scene, hvilket gav en kristendom, hvor alt det barnagtige og fantasifulde var luget ud.

”Det skulle være en religion for voksne, fornuftige mænd. Der var ikke plads til det, Grundtvig kaldte indbildningskraft. Og det resulterede i salmer, der var fulde af dyder, etik, fornuft og stukagtige engle, som ingen gad at synge.”

Og det problem ville Grundtvig løse.

”Grundtvig ville gerne gøre kristendommen underholdende igen. Folk skulle have lyst til at vide noget om kristendommen. Han ville skabe noget velcro på den teflonplade, kristendommen var blevet. Derfor kastede han alfer og alverdens ting ind i salmerne,” lød det fra Katrine Frøkjær Baunvig, der høstede en del latter fra præsterne, der dog indledningsvist var lidt matte, da hun lagde ud med at bede dem synge samtlige 20 vers af Grundtvig-salmen ” I kvæld blev der banket på Helvedes port”.

”I den salme møder vi en ”Marvel-Jesus”,” konstaterede hun.

Et Grundtvig-kursus af format

Lattermusklerne blev også trænet under den traditionsrige revy under festmiddagen onsdag aften – og igen torsdag formiddag, da forfatter til bestselleren ”Meter i sekundet”, Stine Pilgaard, søgte at perspektivere højskolelivet og Grundtvig i sit eget forfatterskab – under den til dagen opfundne overskrift: ”Os i embedsbolig. Når det konkrete bliver eksistentielt.”

På stævnet blev der også tid til, at sekretariatsleder i foreningen Grundtvigsk Forum og leder af foreningens hus Vartov i København, Lise Korsgaard, fortalte om at have livskraft som udgangspunkt for sit arbejde og politiker Pelle Dragsted, der i 2021 modtog N.F.S Grundtvigs Pris, gav deltagerne indblik i, hvad socialisme og økonomisk demokrati har med Grundtvig at gøre. 

Så – hvis det var lykkedes en præst at færdiggøre sit teologistudium uden at beskæftige sig nævneværdigt med Grundtvig – så blev der med dette stævne rettet grundigt op herpå. Og som en af præsterne sagde under evalueringen af stævnet:

”Jeg har i længere tid ønsket mig et Grundtvig-kursus. Det har jeg fået!”