Fortsæt til hovedindholdet
Arkiv 2022
Nyheder

Følg med direkte, når valget afgøres

Valgbestyrelsen har besluttet at live-streame afgørelsen af bispevalget. Følg med hjemmefra - eller måske fra sognegården


Af Sidsel Drengsgaard

To kandidater, Rasmus Nøjgaard og Ulla Thorbjørn Hansen, er videre til anden valgrunde, der indledes onsdag den 25. maj 2022 klokken 12.00 og afsluttes onsdag den 15. juni 2022 klokken 12.00. 

Valgbestyrelsen har besluttet, at alle skal have mulighed for at se med direkte, når resultatet af bispevalget bekendtgøres umiddelbart efter klokken 12.00 onsdag den 15. juni 2022. Derfor live-streames begivenheden på stiftets facebookside, som du kan finde via dette link .

"Vi håber, at rigtig mange har lyst til og mulighed for at se med, når valget afgøres. Det er en vigtig begivenhed for hele stiftet," siger formand for valgbestyrelsen Kirsten Vej Petersen.


En fælles begivenhed

Det har ikke været muligt at streame afgørelsen direkte fra stiftets hjemmeside, men det er altså muligt at sende direkte fra stiftets facebookside. 

Valgbestyrelsen opfordrer til, at man kan gøre det til en fælles begivenhed i eksempelvis sognegården at se afgørelsen sammen. 

"Så kan de, der ikke er på facebook eller ikke er så teknisk anlagt også få lejlighed til at se med," lyder det fra Kirsten Vej Petersen på vegne af valgbestyrelsen. 
 

LÆS MERE OM BISPEVALGET HER