Arkiv 2022
Nyheder

Farvel til coronapas og mundbind i folkekirken

Alle corona-restriktioner på folkekirkens område forsvinder fra og med tirsdag den 1. februar. Kirkerne opfordres til fortsat at passe på de særligt sårbare


Alle stifter
Foto: Rune Hansen, Folkekirkens Nødhjælp


Siden jul er smittetallene fortsat med at stige. Alligevel er antallet af indlagte ikke steget i samme takt. Det er hovedårsagen til, at regeringen i tråd med sundhedsmyndighedernes anbefalinger har valgt at ophæve de aktuelle coronarestriktioner.

Ophævelsen betyder, at alle restriktioner på folkekirkens område ophører fra og med tirsdag den 1. februar 2022. Samtidig med, at regeringen ophæver restriktionerne, opfordrer den til, at alle fortsat har fokus på at passe på de særligt sårbare.

Læs Kirkeministeriets nyhed om ophævelsen af corona-restriktionerne