Fortsæt til hovedindholdet
Arkiv 2022
Nyheder

Få ledige pladser til Konfirmandtræf 2023

Nu sker det heldigvis igen: Konfirmandtræf i Roskilde Domkirke løber af stablen fra den 31. januar til den 2. februar 2023. Du kan stadig nå at tilmelde dit konfirmandhold


Tekst: Sidsel Drengsgaard
Foto: Christina Molbech 

Der er få ledige pladser tilbage til Konfirmandtræf 2023. 

Ønsker du at give dit konfirmandhold en uforglemmelig oplevelse med fællesskab og fortællinger om kristendommen i højsædet, så er det nu, du skal tilmelde dit hold. 

Man kan tilmelde sit/sine hold via dette link: ​Tilmelding - Konfirmandtræf 2023.

Efter to år med corona-aflysninger ser holdet bag arrangementet meget frem til at byde velkommen til Konfirmandtræf 2023. Det finder sted i Roskilde Domkirke tirsdag den 31. januar, onsdag den 1. februar og torsdag den 2. februar 2023. 

Årets tema er "Nadveren" - og der er lavet et materiale, man kan arbejde med i undervisningen, inden konfirmanderne deltager i det store event i Roskilde Domkirke. Nadveren belyses i materialet gennem de fire grundfølelser og temaet om Jesus' to naturer som sandt menneske og sand Gud.

Find undervisningsmaterialet via disse link: 
Undervisningsmateriale
Opgaver til undervisningsmateriale

Prisen for at deltage er 2.000 kroner per hold.
 

Gode fortællere er helt afgørende for konfirmandtræffets succes! Der er ledige pladser på teamet af fortællere til Konfirmandtræf 2023. Læs mere i boksen nedenfor. 

Vil du være fortæller på Konfirmandtræf 2023?


Vil du give dig selv og stiftets konfirmander en uforglemmelig oplevelse? Så er der ledige pladser på teamet af fortællere til Konfirmandtræf 2023.

 

Som fortæller varetager man en post, hvor man fortæller en kort historie og sætter en lille aktivitet i gang. Der kommer fire konfirmandhold forbi ens post under hver gennemspilning.

 

De fleste fortællere deltager i to gennemspilninger på én af træffets tre spilledage. Det vil sige én gennemspilning fra klokken 16.00 til 18.00 og én fra klokken 19.00 til 21.00. Man er også meget velkommen som fortæller til én enkelt gennemspilning – altså eftermiddag eller aften – og man naturligvis også meget velkommen flere dage.

 

Fortællere er typisk præster, kirkekulturmedarbejdere, menighedsrådsmedlemmer og andre med interesse for at give stiftets konfirmander en uforglemmelig oplevelse.

 

Vi holder i år et infomøde for fortællere i domkirken torsdag den 26. januar klokken 17.00 til 19.00, hvor de praktiske ting omkring konfirmandtræffet bliver gennemgået.

 

Man kan læse mere om konfirmandtræffet i Kirken Underviser 

 

Vil man gerne være fortæller eller høre mere, kan man kontakte Sidsel Leth Svensson fra Roskilde Stifts Religionspædagogiske udvalg på mail: sls@fsfisk.dk