Arkiv 2022
Nyheder

Domkirkepræst: Landemode handler om fællesskab

Vi har spurgt fem deltagere i Sankt Johannes Landemode: Hvorfor deltager du?


Af Sidsel Drengsgaard 
Foto: Rune Hansen

 

Sognepræst i Roskilde Domsogn, Sarah Krøger Ziethen, deltager altid i landemodet.

Sarah Krøger Ziethen, sognepræst i Roskilde Domsogn 


Hvorfor er du taget til Landemode?

Det mest fantastiske ved at deltage i landemode er fællesskabet. Det er lidt den samme følelse af fællesskab, der opstår, når man er til ordination. Der er noget særligt ved at mødes så mange i præstekjole. Det kan noget, når vi er sammen - og her føles det ikke akavet at være i præstekjole. 

Det er fantastisk, når hele domkirken giver genlyd af Fadervor - og det giver så god mening at "hele kirken" i Roskilde Stift samles. 

 

Solveig Arendt er gift med forhenværende domprovst Jens Arendt, der i 2016 blev afløst af Anne-Sophie Olander Christiansen.  

Solveig Arendt, gift med forhenværende domprovst Jens Arendt


Hvorfor er du taget til Landemode?

Jeg har været med til landemode rigtig mange gange. Jeg kender mange provster og præster, som det er hyggeligt at få hilst på. 

Jeg kan godt lide det højtidelige, der er over dagen. Og så kan man se og høre de nye provster prædike, når de bliver kreeret. 

Da min mand var domprovst, var jeg også værtinde til en frokost i forbindelse med landemodeforhandlingerne.  

 

Anita Obeling Kring er sognepræst i Tveje Merløse Sogn og præst i Holbæk Provstis kateketiske enhed. 

Anita Obeling Kring, sognepræst i Tveje Merløse Sogn og præst i Holbæk Provstis kateketiske enhed


Hvorfor er du taget til Landemode?

Jeg er taget med, fordi det er mit første år som præst i Roskilde Stift. Og så er det Peter Fischer-Møllers sidste landemode, og det vil jeg gerne opleve, fordi det var ham, der ordinerede mig. Faktisk minder det mig lidt om min ordination med så mange præster i kjole og krave. 

Det er en fin oplevelse, men også lidt mærkeligt, at vi præster sådan fejrer os selv med procession og det hele.   

 

Erik Larsen er formand for menighedsrådet i Vor Frue og Vindinge Sogne.

Erik Larsen, formand for menighedsrådet i Vor Frue og Vindinge Sogne


Hvorfor er du taget til Landemode?

Det er en interessant oplevelse, og det er en god mulighed for at mødes og tale med forskellige mennesker. 

For nogle år siden flyttede jeg fra Vordingborg-egnen hertil, og jeg sætter pris på at møde bekendte fra min gamle hjemegn, der også kommer til landemode. 

Jeg plejer altid at sætte kryds i kalenderen, når der er landemode.

   

Leif Bahn var i mange år arkitekt for Roskilde Domprovsti. 

Leif Bahn, tidligere arkitekt for Roskilde Domprovsti


Hvorfor er du taget til Landemode?

Jeg var i mange år arkitekt for domprovsten, og jeg får stadigvæk en invitation af biskoppen til at deltage i landemodet. Og det er jeg glad for!

Det er en festlig dag, hvor jeg møder gamle spejderkammerater, andre venner og bekendte og flere præster, jeg kender. 

Det er meget fornøjeligt. 

 

Hvad er et Landemode?

Udtrykket Landemode kommer af det ældre danske ord landemote, som betyder landsmøde eller landsstævne.

 

Regelmæssige landemoder forordnedes i 1618 (jf. Danske Lov 1683). 

 

På landemodet, der indledes med gudstjeneste, kreeres stiftets nye provster, og stiftets økonomiske og andre anliggender forhandles. Forhandlingerne nedfældes i en landemodeakt.

 

Oprindeligt bestod landemodet kun af stiftets provster, biskoppen og stiftsamtmanden. Dog kunne landemodet indkaldes udvidet, hvormed stiftets præster også blev inviteret. Regeringen kan således opfordre biskopperne til at indkalde til udvidet landemode, hvis særligt vigtige spørgsmål skal drøftes. Dette skete ikke mindst i 1902, hvor J.C. Christensens forslag om menighedsråd blev drøftet.

 

I dag inviteres præster og almindelige folkekirkemedlemmer med til den indledende gudstjeneste.

 

Kilde: Den Store Danske