Fortsæt til hovedindholdet
Arkiv 2022
Nyheder

Bispevielse: ”I skal elske hinanden - det er den store katedral”

I dag fik Roskilde Stift sin biskop nummer 65, Ulla Thorbjørn Hansen. I sin ordinationstale sagde biskop og ordinator, Peter Skov-Jakobsen: "Ulla! I skal elske hinanden - det er den store katedral, som altid har stået til rådighed for de kristustroende"


Tekst: Sidsel Drengsgaard
Foto: Rune Hansen, Emil Helms & Evald Munksgaard Hansen

Trompeter, tromboner og pauker tonede i samklang med det historiske Raphaëlisorgel fra 1425 – og dermed var bispevielsen på fornemmeste vis i gang.

Et par minutter forinden – på slaget 14.00 – gik Kongeporten op og Hendes Majestæt Dronningen gik, ledsaget af menighedsrådsformand ved Domsognet, Anne Rosendal, op af kirkens lange midtergang og tog plads midt i koret.

SE PROGRAMMET FOR BISPEVIELSEN HER (PDF)
 

H.M. Dronningen deltog i bispevielsen.

Til den smukke musik, der var komponeret særligt til lejligheden, gik stiftets provster samt ind- og udenlandske biskopper i procession fra indgangen i Søndre Våbenhus op gennem kirken. Bagerst gik ordinator, biskop over Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen, i følgeskab med dagens hovedperson, Ulla Thorbjørn Hansen.

I den smukt pyntede domkirke sad 750 gæster klar, blandt andre repræsentanter for stiftets menighedsråd, stiftets præster, ind- og udenlandske biskopper, kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen, stiftamtmand Henrik Horster, borgmester i Roskilde, Tomas Breddam, samt repræsentanter fra en række kirkelige organisationer.  

SE BILLEDSERIE FRA BISPEVIELSE OG RECEPTION
 

Kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen. 


Efter indgangsbønnen fulgte dagens første salme, ”Lover den Herre, den mægtige konge med ære!”, og herefter ledte domprovst Anne-Sophie Olander Christiansen menigheden kyndigt igennem den første del af gudstjenesten.


Skøn på dem, der arbejder iblandt jer

I det led af liturgien, der kaldes ”intimation”, at kundgøre, sagde domprovsten fra prædikenstol midt i kirken:

”Ulla Thorbjørn Hansen, der er lovligt valgt og kaldet til biskop over Roskilde Stift, skal i dag indvies til sin tjeneste, og eftersom apostlen påminder os om at skønne på dem, som arbejder iblandt os og er vore forstandere, og agte dem højt i kærlighed for deres tjenestes skyld, så vil vi tage imod hende, der nu er sat til at føre tilsyn i menigheden, og bære hende og hendes tjeneste frem for Gud i bøn.”

Domprovst Anne-Sophie Olander Christiansen på prædikenstolen under den del af liturgien, der kaldes ”intimation”, at kundgøre. 


Herefter tog ordinator, biskop over Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen, over. Inden hans tale fulgte bøn og korsvar ved menighed og kor, der i dag udgjordes af over 100 korsangere fra domkirkens juniorkor, pigekor, drengekor samt domkor.
 

I skal elske hinanden - det er den store katedral

”Ulla! I skal elske hinanden - det er den store katedral, som altid har stået til rådighed for de kristustroende. Når vi lytter til Jesus fra Nazareth, mærker vi, at fra tidernes morgen ventede der nåde, barmhjertighed og tilgivelse,” indledte Peter Skov-Jakobsen sin ordinationstale.

Med udgangspunkt i den storslåede Roskilde Domkirke – verdensarv og kongegrave – sagde biskoppen tillige:

”Denne katedral vidner om, at alle tider har knyttet an til denne fortælling. Og her er det virkelig, som om vi mærker, at Jesus ikke bare er til stede som et randfænomen i vores kultur. Han er den skjulte midte.”

Og Jesus, sagde han, er hele tiden på vej ind i menneskers liv for at forandre, for at forvandle, liv.

”Han gør mennesker menneskelige. Han lærer os, at vi ikke skal komme med knyttede næver,” lød det.

Og så kom der, om man vil, et godt råd:

”Der skal åbne arme til, når vi vandrer mod en tro, der åbner livet for os, for medmennesket og for skabningen.”
 

"Vi har brug for andet end samfundets ordenssans - vi har brug for farvernes og skulpturernes provokerende skønhed, musikkens klang," sagde biskop over Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen, blandt andet i sin tale. 


Han uddybede:

”Når vi fremover taler om sandheden, skal vi være mindre behippede på bevisførelse og forklaring og mere fokuserede på oplevelse og tillid. Vi skal gå ind i samfundets store rum og fortælle om længslen og tilliden og indrømme, at det kan godt være, at vi ikke forstår det, men vi har brug for skønheden, ellers løber kynisme og banalitet af med os. Vi har brug for andet end samfundets ordenssans - vi har brug for farvernes og skulpturernes provokerende skønhed, musikkens klang. Vi vil ikke kun leve med parolernes skrål og den retlinede march. Vi har brug for andet end forklaringer. Vi har brug for provokation og indlevelse.”

LÆS HELE PETER SKOV-JAKOBSENS TALE HER


Bispekors og kåbe

Efter korsang og læsninger – ved blandt andre biskop Peter Fischer-Møller – fulgte selve ordinationen.

Ulla Thorbjørn Hansen stod foran knæfaldet med blikket rettet mod Peter Skov-Jakobsen, der tilspurgte:

”Lover du mig da for Guds åsyn, at du således trofast og retsindigt efter den nåde, Gud vil give dig, vil varetage den tilsynsgerning, du er valgt og kaldet til?”

Med klar og tydelig røst lød det:

”Ja!”

Til tonerne af koret, der sang ”Min Jesus lad mit hjerte få”, modtog biskop nummer 65 over Roskilde Stift, Ulla Thorbjørn Hansen, det gyldne bispekors og blev iført bispekåben af to iklædere, sognepræst Marianne Myssen og adjunkt Rasmus Dreyer. 

Nu var det ganske vist; Roskilde Stift har fået en ny biskop: Ulla Thorbjørn Hansen.

Som en del af ritualet lægger biskopper og iklæder hånden på Ulla Thorbjørn Hansens hoved.  

Under salmen ”Nu bede vi den Helligånd” begav den nyordinerede biskop sig op på prædikestolen, hvor hun læste dagens evangelietekst fra Matthæusevangeliet kapitel 12, vers 31 til 42. 

”Derfor siger jeg jer: Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives.  Og den, der taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse, men den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse, hverken i denne verden eller i den kommende,” lød de første vers.

Ulla Thorbjørn Hansen forklarede, at den barske evangelietekst bør høres i sin kontekst: Jesus har netop helbredt et mand fra svær sygdom og farisæerne anklager ham for at stå i ledtog med den onde selv, i stedet for at glæde sig sammen med den mand, der blev helbredt.

 

"Angsten for det gode er én af de dybe og dystre hemmeligheder i menneskesindet,” sagde Roskilde Stifts nye biskop, Ulla Thorbjørn Hansen, blandt andet i sin prædiken.  

”Søren Kierkegaard beskriver det dæmoniske som angsten for det gode. I denne angst gør farisæerne sig selv til dommere og glider af på deres egen fejlbarlighed. Derfor svarer Jesus dem, at der er en synd, der ikke kan tilgives. Angsten for det gode er én af de dybe og dystre hemmeligheder i menneskesindet.” 
 

Der er altså noget, der er så galt, at det ikke er godt for noget!

Hun huskede tilbage på en episode fra sin studietid:

”En synd, der ikke kan tilgives, lyder frygtindgydende. Og jeg husker Theo, min gamle teologiprofessor, der engang med stor lidenskab slog i bordet og sagde: Der er altså noget, der er så galt, at det ikke er godt for noget!”

Men, lød det fra stiftets nye biskop, selvom ordene om synd mod Helligånden er talt ind i en bestemt tid, siger de samtidig noget om den tid, vi lever i:

”For også i vor tid kan vi finde på at vende tingene på hovedet og kalde det, som er godt, for ondt og omvendt. Men her sætter Jesus en grænse – også i dag!  Det er ikke lige meget, hvad vi siger og gør, hvordan vi lever vort liv! At tale imod Guds åbenbare kærlighedsgerninger og bevidst frasige sig Guds kærlighed, det er ikke det, vi er bestemt til.”

Gud kalder vores livsmod frem. Kalder os til at vælge livet.

Ulla Thorbjørn Hansen,
Biskop over Roskilde Stift

Og ligesom Københavns biskop i sin tale sagde, at ”vi har brug for provokation og indlevelse”, lød det fra Ulla Thorbjørn Hansen, at vi for at kunne begribe ordene om den utilgivelige synd må se historien om Jesus som et lidenskabeligt anliggende.

”Ordene om synd og tilgivelse giver set på den baggrund i dén grad stadig mening. De kalder erfaringer frem, og gør, at når afstanden mellem mig og andre mennesker bliver utilgivelig stor i tanke, ord eller handling, så kalder Gud os stadig frem. Gud kalder vores livsmod frem. Kalder os til at vælge livet.”

LÆS HELE BISKOPPENS PRÆDIKEN HER

Herefter fulgte kirkebøn, taksigelse og den apostolske velsignelse inden Domkoret sang Niels La Cours motet ”Åndens enhed”. Efter endnu en salme, altergang og velsignelse blev der stillet op til procession ud af kirken – denne gang med biskop over Roskilde Stift, Ulla Thorbjørn Hansen, forrest.
 

Roskilde Stifts biskop nummer 65, Ulla Thorbjørn Hansen, lyser velsignelsen.  

bispevielse

Musik ved bispevielsen

PROCESSIONSINTROITUS 
Egil Kolind ( f. 1989): Intrada - for to trompeter, to tromboner, pauker og orgel Komponeret til bispevielsen 4. september 2022

 

KORSANG VED ROSKILDE DOMKIRKES PIGEKOR 
Merete Kuhlmann ( f. 1962): ”Almagts Gud velsignet vær” 

 

KORSANG VED ROSKILDE DOMKIRKES DRENGEKOR 
”Min Jesus lad mit hjerte få”, vers 1 og 4. 
Tekst: N.F.S. Grundtvig. Melodi: Carl Nielsen

 

MOTET VED DOMKORET 
Niels La Cour ( f. 1944): ”Åndens enhed” for blandet kor a cappella

 

POSTLUDIUM 
Carl Nielsen (1874-1931), Festpræludium – for orgel 
Niels W. Gade (1817-1890), Tonestykke i F-dur – for orgel