Fortsæt til hovedindholdet
Arkiv 2022
Nyheder

Bispevalg: I dag var sidste frist for indlevering af kandidatanmeldelser

Valgbestyrelsen har modtaget kandidatanmeldelser, og nu begynder arbejdet med at afhjælpe mangler ved anmeldelserne. Læs om processen her 


I dag klokken 15.00 udløb fristen for indlevering af kandidatanmeldelser til bispevalget i Roskilde Stift 2022.

Valgbestyrelsen har modtaget kandidatanmeldelser og har konstateret, at der skal afhjælpes mangler ved et antal af disse.  

Det arbejde går nu i gang. Det skal være afsluttet inden tirsdag den 29. marts 2022, hvorefter alle gyldige kandidater til bispevalget vil blive offentliggjort. 

Læs mere: Temaside om Bispevalg 2022

      

Bispevalg 2022

Hvad er en kandidatanmeldelse?

Ønsker man at stille op til et bispevalg skal man aflevere en kandidatanmeldelse til valgbestyrelsen inden en given frist. 

 

Den skal indeholde oplysning om kandidatens navn, stilling og bopæl, og skal være skriftligt tiltrådt af vedkommende kandidat.

 

Derudover skal kandidatanmeldelsen være underskrevet af mindst 75 og højst 150 stemmeberettigede personer som stillere. Man kan kun være stiller for én kandidat, og man kan ikke være stiller for sig selv. 

 

Kandidatanmeldelsen skal indeholde oplysning om hver enkelt stillers navn og bopæl. Menighedsrådsmedlemmer skal oplyse, hvilket menighedsråd, de er medlem af. Præster skal oplyse, hvilken stilling, de har. Repræsentanter for valgmenigheder, skal oplyse navnet på valgmenigheden. 

 

Derudover skal der angives en kontaktperson, som valgbestyrelsen kan rette henvendelse til vedrørende kandidatanmeldelsen, hvis der er mangler, der skal afhjælpes. Hvis der ved valgbestyrelsens kontrol af kandidatanmeldelserne findes fejl, skal kontaktpersonen for listen have besked herom, så kandidat og stillere har mulighed for at berigtige fejlen inden udløbet af fristen for afhjælpning af mangler udløber.  


Det er valgbestyrelsens opgave at kontrollere gyldigheden af de indgivne kandidatanmeldelser. 
 

Læs Kirkeministeriets Vejledning til valgbestyrelsen ved bispevalg.

Under punkt 6, kan man læse udførligt om kandidatanmeldelser.