Arkiv 2021
Nyheder

Roskilde Stift fejrer Skt. Johannes Landemode

I solskin flankeret af stiftamtmand og borgmester ledte biskop Peter Fischer-Møller en procession af stiftets provster og præster til Landemode-gudstjeneste i Roskilde Domkirke 


Af Sidsel Drengsgaard
Foto: Rune Hansen

Mandag smed vi mundbindet, sol og sommer har holdt sit indtog i landet, og næsten halvdelen af befolkningen har fået den første vaccine. 

Det gjorde alt sammen onsdagens Skt. Johannes Landemode endnu mere festligt. Godt nok skal man stadig holde afstand og tilmelding har været nødvendig, men biskoppen og stiftspersonalet har glædet sig over, at Landemodet kunne fejres, næsten som man plejer.
 

I procession til Roskilde Domkirke

Lidt i 10.00 kunne man på Domkirkestræde se mænd og kvinder bærende på kufferter ile mod Konventhuset. Og langsomt blev pladsen bag Domkirken fyldt af præster og provster i ornat. Borgmester i Roskilde, Tomas Breddam (S), og stiftamtmand Henrik Horster sluttede sig også til selskabet. 

Sidst ankom Biskop Peter Fischer-Møller, der med høj røst og smil i stemmen fik arrangeret den traditionsrige procession, der udgår fra Konventhuset og ledes langs sydsiden af Domkirken til Søndre Våbenhus og videre op gennem Domkirken. 
 

"Vi er Guds hænder i verden"

Gudstjenesten begyndte med salmen "Nu rinder solen op", og provst for Lejre Provsti, Lars Munch, prædikede over Lukasevangeliet kapitel 15, vers 1 til 10, hvor Jesus fortæller lignelsen om det mistede får og den tabte mønt.

"Vi er ikke det vi yder - eller det vi spiser. Vi er heller ikke vores nederlag. Vores værdi ligger i, at vi er skabt af Gud," lød det fra Lars Munch. 

Han mindede de 95 fremmødte om, at ligesom de er værdifulde og skabt af Gud, så er deres medmennesker det også.

"Vi er Guds hænder i verden," lød opfordringen.

Menigheden blev opfordret til at reagere på uretfærdighed og tale de mindstes sag - børnene i Syrien, de hjemløse, der sælger "Hus forbi", de fattige i sognet og de arbejdsløse. 

Han rundede af med at huske alle på, at vi har en Gud, der leder efter det mistede får.

"Og det er godt at være menneske hos sådan en Gud."    


Kun én gang om året

Efter Gudstjenesten var alle inviteret til en let servering i Palægården. 

Menighedsrådsformand i Tune Sogn og medlem af provstiudvalget i Greve-Solrød Provsti, Mogens Slot Nielsen, sætter pris på at deltage i Landemodet.

"Der er noget særligt over at opleve så mange præster samlet til gudstjeneste. Det sker jo kun denne ene gang om året. Der bliver virkelig sunget med på salmerne. Det er et helt brus. Jeg holder også af at kunne mødes på tværs af sogne og provstier bagefter her i Palægården," sagde han over noget koldt at drikke og en sandwich.   

Over middag fortsatte biskoppen, provster og stiftamtmand med forhandlinger i Landemodesalen.

 

Hvad er et Landemode?

Udtrykket Landemode kommer af det ældre danske ord landemote, som betyder landsmøde eller landsstævne.

 

Regelmæssige landemoder forordnedes i 1618 (jf. Danske Lov 1683). 

 

På landemodet, der indledes med gudstjeneste, kreeres stiftets nye provster, og stiftets økonomiske og andre anliggender forhandles. Forhandlingerne nedfældes i en landemodeakt.

 

Oprindeligt bestod landemodet kun af stiftets provster, biskoppen og stiftsamtmanden. Dog kunne landemodet indkaldes udvidet, hvormed stiftets præster også blev inviteret. Regeringen kan således opfordre biskopperne til at indkalde til udvidet landemode, hvis særligt vigtige spørgsmål skal drøftes. Dette skete ikke mindst i 1902, hvor J.C. Christensens forslag om menighedsråd blev drøftet.

 

I dag inviteres præster og almindelige folkekirkemedlemmer med til den indledende gudstjeneste.

 

Kilde: Den Store Danske