Arkiv 2021
Nyheder

Ny udgave af det digitale stiftskort

Linker jeres sogn eller provsti til det digitale stiftskort, er det en god idé at linke til den nye og opdaterede version 


Af Sidsel Drengsgaard

Typograf og medlem af Stiftsrådet Peter Nielsen lavede for nogle år tilbage et interaktivt kort, der giver et detaljeret overblik over Roskilde Stifts 312 sogne og deres hjemmesider.

Ved at klikke på de enkelte sogne bliver man ledt frem til deres respektive hjemmesider. 

Nu er kortet blevet opdateret, da flere sogne har fået nye hjemmesideadresser. 

Flere provstier og sogne linker til kortet fra deres hjemmesider - og hvis I gør det i jeres sogn eller provsti, er det en god idé at sikre, at I linker til den opdaterede version, som I finder ved at klikke her.