Fortsæt til hovedindholdet
Konfirmander 2024 - Seks gode råd til undervisningen
Nyheder

Veje til kors & krave

Drømmer du om at få præstekrave på? Så er du ikke alene. Kombinationen af mangel på præster samt et studie og embede, hvor det kan være en fordel med livserfaring, gør at teologi nok er det universitetsstudie med flest studerende over 35 år. Her får du information om, hvordan du kan komme tættere på din drøm.

Foto: Roskilde Stift

Af Birgit O'Sullivan, konsulent i Roskilde Stift

 

Kongevejen til præstekraven er en teologisk kandidatgrad.

 

Kandidatgraden kan du få på Københavns eller Aarhus Universitet. De teologistuderende på Københavns Universitet har det højeste aldersgennemsnit, fordi mange af dem har en anden uddannelse og erhvervserfaring, inden de vælger at skifte spor og læse teologi. 

 

Denne mangfoldige studentergruppe giver et helt særligt studiemiljø med en stærk tradition for foredrags- og debatarrangementer, morgensang mm. Jeg har selv taget en teologisk embedseksamen tilbage i 90’erne. Dengang lå teologi på Købmagergade midt i København. Hverken vi studerende eller professorer var endnu blevet flyttet til Amager.

 

Besøg teologisk fakultet på Amager og bliv inspireret
Mange år senere er jeg med Biskoppen på Det Teologiske Fakultet på Søndre Campus for at besøge prodekan Marlene Ringgaard Lorensen. I dag ligger fakultetet på Karen Blixens Plads på Amager. Og sikke et professionelt og imødekommende miljø de studerende og underviserne boltrer sig på. 

 

Det kan godt være teologi er det ældste universitetsstudie og bøgerne i reolerne er tudsegamle, men indretningen er topmoderne og åben med miljøer til individuelle studier og grupperum inklusiv en kantine fyldt med fristelser midt i det hele. Det er simpelthen en gave at få lov til at være en del af sådan et studiemiljø.

 

Forstå de alternative veje til en præstekrave

Langt de fleste, der kommer ud og bliver præster, har en kandidatgrad i teologi, og sådan skal det fortsat være ifølge biskopper og Kirkeministerium. Samtidig er der mennesker med særlige kvalifikationer, der drømmer om at blive præst, som treklangen af biskopper, universiteter og Kirkeministerium søger at imødekomme med forskellige alternative studieordninger.

 

Den nye i klassen er §1a-uddannelsen for akademikere

Derfor blev der i 2021 etableret en §1a tillægsuddannelse for akademikere med henblik på at bekæmpe præstemanglen. Interessen har været overvældende for den 2½-årige teologiske overbygning på en allerede gennemført universitetsuddannelse. Men da der kun kan optages §1a’ere på tomme studiepladser, dvs. de pladser, der er tilovers fra §1-ordningen, så er det begrænset hvor mange der kan blive plads til. 

 

I 2021 optog Københavns Universitet 30 studerende på §1a-ordningen, året efter var antallet 15 personer.

 

Optagelseskriterierne er, at først skal man forhåndsgodkendes. De, der bliver godkendt, vurderes efterfølgende efter faglige kriterier af et udvalg under Kirkeministeriet. Jo tættere ens kandidatgrad og eventuelle efteruddannelser er på de teologiske fag, jo bedre står man i ansøgningsprocessen til §1a tillægsuddannelsen.

 

§2-uddannelsen er tiltænkt den ’uslebne diamant’

Og så er der §2-ordningen. Her starter processen med en foreløbig godkendelse af den lokale Biskop. Ordningen administreres forskelligt fra stift til stift. 

 

I Roskilde Stift administreres den fremadrettet restriktivt. §2 er en undtagelsesparagraf i ansættelsesloven, der giver mulighed for, at også ikke-teologer kan søge præsteembede, hvis de består en særlig teologisk prøve. 

 

For at komme i betragtning skal ansøgeren være fyldt 35 år, bo i stiftet og som det tredje i fremtrædende grad have ”vist sig i besiddelse af egenskaber, der har væsentlig betydning for varetagelse af præstestilling”.  Tredje krav kan tolkes forskelligt. 

 

I Roskilde stift tolkes særlige egenskaber som f.eks. fast fuldtidsarbejde som kristen missionær, diakon eller som journalist med trosstof i et landsdækkende medie i mange år. 

 

At man er opvokset i en præstegård, har siddet nogle år i et menighedsråd eller fået en særlig interesse for kristendom, er ikke tilstrækkeligt. 

 

Vurderingen er individuel og barren sættes højt. Som prodekan Marlene Lorensen siger: ”§2 er for den uslebne diamant, der har oparbejdet solide teologiske kompetencer i sin hidtidige karriere.”


Studiepensum, vejledning og udprøvning sker i et tæt samarbejde med Københavns Universitet. Biskoppen og Universitet ønsker, at man som §2-studerende deltager aktivt i universitetets studiemiljø, da det ruster den studerende til det fremtidige præsteliv blandt sognebørn og kollegaer, hvor teologiske holdninger brydes.

 

Kongevejen er også i fremtiden kandidatuddannelsen

I Roskilde Stift har vi flere nyordinerede præster på 50 år eller mere. De har ved siden af deres fuldtidsarbejde læst en kandidatgrad på teologi. Deres drøm har undertiden kostet afsavn på hjemmefronten, men de beskriver at de er glade for at have taget den fulde kandidatgrad fordi det giver dem en bedre ballast i forhold til at varetage embedet som præst. 

 

De har vist over for sig selv og for omverden, at de ville og kunne læse teologi. De tilfører folkekirken noget helt særligt – og bliver hurtigt respekteret af deres sogne og kolleger.

 

Læs mere om de forskellige muligheder for at blive præst i dette skema.