Stjernestøv
Peter Fischer-Møller har under sin studieorlov skrevet en række artikler med hver deres indfaldsvinkel til begrebet grøn teologi. Læs den første her.
Af biskop Peter Fischer-Møller
Det er blevet efterår på Læsø. Klokken 7 smyger skumringen sig over øen, og de første stjerner viser sig på himlen. Ved midnat er her virkelig mørkt. Og stjernehimlen fantastisk.
Jeg har været fascineret af astronomi siden jeg var dreng og fulgte med i beretningerne om rumkapløbet mellem Sovjetunionen og USA, om hunden Leica og den første mand i rummet, Juri Gagarin, som kom ned og fortalte, at han ikke havde mødt nogen Gud deroppe. Og det amerikanske Apollo program, som bragte Neil Armstrong og hans kolleger til månen.
Mælkevejen tegner sig som et lysende bånd og jeg leder sammen med mit barnebarn Gustav på 8 år efter de kendte stjernebilleder: Karlsvognen kører rundt i sit eget tempo og peger med de to bageste stjerner i vognkassen mod Nordstjernen. Der midt i stjernemylderet over vores hoveder skriver Casiopeja sit W, lidt længere nede af mælkevejen finder vi Syvstjernen, som - når vi tager kikkerten til hjælp - viser sig at rumme mange flere end 7 stjerner. Og på vej ud mod horisonten i syd hæver Orion sin kølle, mens hundestjernen Sirius trofast følger sin herre.
Med til at være menneske hører at man skal tage vare på jorden, livet og medmennesket. Som kristne er vi skabt i Guds billede til at arbejde med på skaberværkets opretholdelse og fremme af livsmuligheder. Grøn teologi handler om menneskets rette placering i forhold til Gud, naturen og næsten og om vores opgaver som kristne. Grøn teologi fokuserer på menneskets ansvarlighed i forhold til klima og miljø og rummer en løbende debat om, hvad vi hver især og sammen kan gøre i vores daglige liv med hinanden.
Stjernehimlen er betagende og skræmmende i sig selv, og det forstærkes når man ved at vi, når vi står og kigger op på mod Mælkevejen, ser vi ind mod midten af en spiralgalakse med omkring en milliard stjerner hver på størrelse med solen. Med en god kikkert kan man lige akkurat se Andromedatågen, som ligner en stjerne, men som er en nabogalakse, som også består af en milliard stjerner. Og videnskaben fortæller os, hvad vi ikke kan se, at der nok er en milliard galakser i Universet, og at lyset fra de fjerneste af dem blev udsendt for 13 milliarder år siden, en lille milliard år efter at universet var blevet til i kæmpeeksplosionen, "The Big Bang".
Sorte huller
For 50 år siden var det opdagelsen af sorte huller – stjerner så tunge og koncentrerede, at tyngdekraften holdt selv lyset tilbage – der kunne få det til at løbe koldt ned ad ryggen på en stor dreng. I dag er det måske teorierne om at der ud over de milliarder af stjerner vi kan se, er 10 gange så meget mørkt stof, som vi ikke ved noget om endnu, som kan få det til at gyse.
Universets afstande og tidshorisonter er svimlende. Det hele er virkelig ubegribeligt langt væk, og samtidig er det på en måde helt tæt på, for gennem Universets milliarder af års lange historie har mange generationer af stjerner fulgt hinanden og gradvist er de grundstoffer blevet dannet, som for 4,5 milliarder år siden blev til byggestenene for jorden og livet her på kloden.
For 50 år siden fik vi billedet af jorden taget fra Apollo 8: en lille grøn og blå planet omgivet af Universets mørke. Og i 1990 fik vi billedet fra Voyager 1 på vej ud af vores solsystem, et billede af jorden set på 6 milliarder kilometers afstand: Pale blue spot.
Big Bang
Og astronomerne og evolutionsbiologerne fortæller os denne historie: For 14 milliarder år siden blev vores nuværende univers født i ”the Big Bang”. Universets fundamentale kræfter: tyngdekraften, elektromagnetismen, og de stærke og svage kernekræfter opstod indenfor det første sekund. Derefter blev det muligt for protoner og neutroner at forene sig til atomkerner af brint og helium. Mens Universet udvidede sig blev det gradvis afkølet. Efter 300.000 år opstod de første brint og helium atomer. Efter omkring i milliard år begyndte brint og helium atomer at klumpe sig sammen i skyer, som gradvist klumpede sig yderligere sammen til galakser, og de første stjerner blev født.
I løbet af de næste 8 milliarder år opstod der gennem kerneprocesser i flere på hinanden følgende generationer af stjerner stadig tungere grundstoffer. For omkring 4,6 milliarder år siden blev solen og solsystemets planeter til. Jorden blev formet af et bombardement af kometer og af varmen fra radioaktive processer. Jern koncentrerede sig i kernen og lettere grundstoffer og mineraler ud mod overfladen. Kometer bragte is og organisk materiale som var opstået i andre dele af Universet til jorden. For omkring 4 milliarder år siden var en kerne dannet, overfladen var kølet ned, have havde samlet sig og den første atmosfære var opstået.
Liv i havene
For 3,8 milliarder år siden blev det første liv i havene til, en form for bakterier, enkle celler uden en kerne. Det tog omkring en milliard år, før der opstod celler med kerner. Efter endnu 2 milliarder år begyndte det at gå stærkt. For 600 millioner år siden var de første flercellede organismer på vej og i løbet af de næste 100 millioner år udviklede der sig planter og dyr, som vi i dag kan finde spor af i fossiler.
For omkring 375 millioner år siden krøb de første dyr på land. For 200 millioner år siden så det første pattedyr dagens lys, men på kloden fyldte Dinosaurerne væsentligt mere. For omkring 65 millioner år siden blev jorden ramt af en komet, som totalt ændrede klima og livsbetingelser i årtusinder og mere end halvdelen af jordens arter uddøde.
Homo Sapiens
Det blev pattedyrenes chance. De udviklede sig til en mangfoldighed af forskellige arter. For 8 millioner år siden begyndte nogle chimpanselignende aber at gå på to ben i de afrikanske regnskove. For 2 millioner år siden havde nogle af abearterne udviklet en væsentlig større hjerne, og for 150.000 år siden så de første mennesker af arten Homo Sapiens dagens lys.
Når man hører denne historie om universets og livets udvikling bliver det tydeligt, at alt i vores univers er gensidigt forbundet. Hvad der er sket i udviklingen af stjernerne gennem milliarder af år har skabt de grundstoffer, som jorden består af, og som er byggestenene for livet her på planeten.
Alt liv på jorden er formet af stjernestøv. Det gælder også os mennesker.
Eller som det hedder i skabelsesberetningen:
”Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen.” (Gen. 2,7)
Peter Fischer-Møller havde i september, oktober og november 2018 studieorlov. I den periode fordybede han sig i de eksistentielle emner, der er forbundet med begrebet ”grøn teologi”. Han har i den forbindelse forfattet en række artikler, der fra hver deres indfaldsvinkel sætter ord og fortællinger på grøn teologi.
