Kristian Østergaard: vi må aldrig glemme de litterære klassikere

Tekst og foto: Bo Nygaard Larsen
 

Det er egentlig ret sigende, at han hverken er på Facebook eller andre digitale narrestreger, som han kalder det.

Kristian Østergaard, sognepræst ved Sorø Klosterkirke, har det bedst med en bog i hånden. Altså den slags, der er trykt på papir, og som rasler og ikke bipper, når man bladrer videre til næste side. 

»Ja, jeg læser meget. Hvor meget afhænger af bøgernes omfang, men jeg når nemt op på fire til fem bøger på en uge,« siger Kristian Østergaard, der siden 2010 har været fast anmelder på Kristeligt Dagblad.

»For mig er det en glæde at læse. Gennem litteraturen oplever jeg, hvordan andre mennesker opfatter tilværelsen, og på den måde bliver læsningen en samtale. Bogen forlanger da også meget af beskueren modsat tv, der er passiverende,« siger Kristian Østergaard.
 

Mirakler og milepæle

Det er ikke få sider, der er gledet gennem Kristian Østergaards hænder gennem årene. 

Nogle forfattere har fyldt – og fylder stadig – mere end andre. De bedste har han portrætteret i sin seneste bog, "Mirakler og milepæle - 50 nedslag i åndshistorien", der udkom før sommerferien.

Tallet 50 er ikke tilfældigt, da den hentyder til Kristian Østergaards 50-års-fødselsdag tidligere i år.

»Nogle af de bøger, jeg har læst, er mirakler. Andre er milepæle,« siger Kristian Østergaard og fortsætter:

»Bogen har en kronologisk sammenhæng. Jeg begynder før kristendommen med Platon, der jo mest er berømt for at have nedskrevet de dialoger, som Sokrates deltog i. Og Sokrates er sammen med Jesus de store åndspersoner i vores historie. De beskæftiger sig begge med det at være menneske, men hvor Sokrates taler om en selvforløsning, taler Jesus om en forløsning udefra,« siger Kristian Østergaard.
 

Kamp for klassikerne

Fællesnævneren i Mirakler og milepæle er, at Kristian Østergaard er optaget af de litterære klassikere.

Fra Platon går han videre over blandt andre Paulus, Jean-Jacques Rousseau, Charles Darwin, August Strindberg, Thomas Mann, Jorge Luis Borges, Martin A. Hansen, Halfdan Rasmussen og Imre Kertész, inden han slutter med Klaus Rifbjerg.

»De forfattere, jeg portrætterer, har en blivende værdi, og derfor går de som klassikere,« siger Kristian Østergaard og fortsætter:

»Der bliver ikke skrevet så meget om klassikerne i dag, så jeg vil gerne ryste lidt af støvet af dem. Men klassikerne skal også vinkles i vores tid,« siger han og sammenligner August Strindbergs Faderen med den danske tv-serie Borgen.

»Strindberg udfordrer den mentalitetshistoriske forandring, hvor kvinderne gør manden overflødig. Det er der sidenhen kogt mange ben på. For eksempel i Borgen, da statsministerens ægtemand finder ud af, at han er ganske uden betydning,« siger Kristian Østergaard.

Det er den slags betragtninger, der får Kristian Østergaard til at argumentere for, at danskerne skal bruge lidt mere tid sammen med en klassisk bog.

»Jeg hører ofte, at folk ikke har tid til at læse. Men det argument køber jeg ikke. Tid har folk nok af, men de bruger den bare på tv og de sociale medier. Og ja, det er mere anstrengende at læse, men det er også mere anstrengende at løbe end at spise en god middag,« siger Kristian Østergaard og fortsætter:

»Ligesom Climatus hos Søren Kierkegaard. Han siger, at han vil gøre det sværere for folk. Og det er det, stor litteratur kan, nemlig at acceptere, at det er vanskeligt at være et menneske.