Fortsæt til hovedindholdet
roskildestift.dk
Kurser & konferencer for præster, ansatte og frivillige i Roskilde Stift

"Færgemandens tale over et levet liv" - Seminar over begravelsessamtalen og talen

29
feb

Sankt Kristoffer ville egentlig have været mægtig, men faldt til ro som færgemand og mødte Guds søn. Han fulgtes med mange et lille stykke. Hver dag tager jeg mennesker i hånden og går et lille skridt med dem. Nogle af dem skal tage de første skridt ind i et liv uden den anden. Jeg prædiker over det levede liv og afskeden og gensynet som om det var en evangelietekst – ligesom jeg ofte prædiker biografisk over en evangelietekst, fordi den er skrevet af en troende som mig. Forud for prædikenen går en samtale, som undertiden kan virke som om den går i mange retninger, men i sit væsen er at tage et skridt sammen. Samtalen er en skøn blanding af frustrationer, relationer, biografier, omsorg og planlægning. Billedet tegner sig, mens konfettien lander. Jeg vil tale om den gode samtale, hvor følgeskabet er hovedbevægelsen og om den gode begravelsesprædiken, hvor vitadelen ikke er en del, men en tråd. Talens minde skabes af tilhøreren. Taleren bibringer nærvær og sanselighed.

Program

kl. 10-11 foredrag af Andreas ChristensenKl. 11-12 en række små korte oplæg om egen praksis fra præster fra stiftet Kl. 12.00-12.30 Erfaringsudveksling og afslutningKl. 12.30 sandwich to go

Sted Haslev Sognegård, Kirkepladsen 8A, 4690 Haslev

Arrangør Homiletisk Netværk, Tilmelding til Maria Harms på mhar@km.dk senest 26/2-24

Praktisk info: Sognegården ligger sammenbygget med kirken. Vedr. parkering: Der er en del parkeringspladser bagved kirken ved kirkegården. Derudover parkering ved Haslev Bibliotek, med parkeringspladser på hjørnet af Jernbanegade og Kirkepladsen, lige ved rundkørslen direkte overfor kirken. Kører man ned ad Nygade er der 2 store parkeringspladser ca. 10 minutters gang til kirken. Kommer man med tog til Haslev er der ca. 10-15 minutters gang op ad Jernbanegade til kirken.


< Tilbage til kalenderen