Inspiration
Nyheder

Idéer til udendørs fejring

Gode idéer til en jul med corona-restriktioner 


      Husk de til enhver tid gældende forsamlingsforbud og afstandskrav

  • Udendørs, stående, korte julegudstjenester med en kort prædiken og et par sange, som afholdes foran kirken et par gange i juledagene.
     
  • Julegudstjenester på torvene ved byens/handelsforeningens juletræer. Den sidste store handelsdag før jul kan man lave korte juleandagter med fællessang og en kort juleprædiken.
     
  • I de større byer kan gadepræster gå på gaden op til juledagene og bl.a. uddele foldere med information om, hvor man kan se optagelser og live-streaming af julegudstjenester.
     
  • Julegudstjenester udenfor på kirkens udearealer eller parkeringsplads med juletræ, opstillede stole i afstand og højtalere, så præsten tydeligt kan høres. Lej eventuelt udendørs varmelamper, og skriv opfordring på hjemmeside og Facebook om, at folk kan tage egen siddepude og tæpper med.
     
  • Drive-in-julegudstjenester. Hold en stor julegudstjeneste uden for byen eller på stor parkeringsplads. Det er en fordel at kunne sidde indenfor i bilen i december måned. Søg godkendelse hos politiet inden.

 

Når man holder gudstjeneste og arrangementer udendørs
Ved udendørsarrangementer gælder forsamlingsforbuddet. Det vil sige, at der max må være 50 personer samlet, når de står op - og med spredning, så afstandskravet på en meter også overholdes. Hvis man i det væsentlige sidder ned, må der være 500 personer samlet – med afstand. Hvis der bliver sunget, skal der være to meters afstand. Vær opmærksom på, at der gælder andre retningslinjer for begravelser/bisættelser.

Sådan er forsamlingsforbuddet pt. Men det kan hele tiden ændre sig, så husk at justere efter det gældende forsamlingsforbud.

Det er også vigtigt at gennemtænke, hvordan det kan foregå, hvis man vælger et udendørs arrangement. Kan præstens prædiken høres af alle? Hvordan skal deltagerne stå eller sidde? Hvordan kan salmerne synges i fællesskab, og hvordan forhindrer man, at folk rykker sammen? Hvad skal der ske, hvis vejret bliver dårligt. Vær især opmærksom på, at folk skal kunne komme forbi hinanden med god afstand ved indgangen til arrangementet.

 

Få gode idéer til kreative julehilsner
Få gode idéer til digital julefejring