Inspiration
Nyheder

Digitale idéer

Gode idéer til en jul med corona-restriktioner 

 

  • Streaming af julegudstjenester live på Facebook. Byg videre på de gode erfaringer fra forårets corona-streaming, og send en særlig hilsen fra prædikestolen til dem, der ser med hjemmefra.
     
  • Video-tilpasset julehilsen med præst og sang – på hjemmesider og Facebook, hvor præsten taler direkte til dem, der ser med på skærmen. Del også gerne videoprædikenen i lokale bydelsgrupper på Facebook.
     
  • Forproduceret-julegudstjeneste. Optagelse af en hel julegudstjeneste, som ligger klar inden den 24. december. Publiceres på hjemmeside, deles på Facebook, annonceres i ugeaviser og andet.
     
  • Lav kampagne rettet til lokale beboere i sognet, som gør opmærksom på kirkens egne digitale tilbud og DR’s transmissioner af gudstjenester. Bringes på hjemmeside, Facebook, annoncer i ugeavisen.
     
  • Optag juleprædiken, og læg den op som podcast. Her kan præsten sende en særlig hilsen til dem, der lytter, mens de pynter juletræ, fylder anden eller pakker julegaver ind. Gerne med en salme eller to fra kirkens kor eller kirkesanger(-e).
     
  • Optag en julekalenderpodcast i 24 afsnit, som indeholder en lille smule kirkejul hver dag op til jul med historie, julesalme, traditioner og lidt kristendom.
     
  • Digital julekalender med flotte fotos fra kirken, der kulminerer med en digital sammenklippet julehilsen, som sendes ud til modtagerne af kirkens nyhedsbrev og lægges på hjemmeside, Facebook, Instagram.

    Se Datatilsynets hjemmeside om transmission af gudstjeneste
    Husk at indgå aftale om fælles dataansvar med Facebook
    Her finder du en skabelon til aftale om fælles dataansvar


    Få gode idéer til udendørs julefejring
    Få gode idéer til kreative julehilsner