Fortsæt til hovedindholdet
Kurser og konferencer
Religionspædagogik

06
okt

Smag på retræten – et retrætekursus 6.-8. oktober på Emmaus galleri og kursuscenter

På dette kursus har vi sammensat et alsidigt program, der giver smagsprøver på dét at være på retræte. Vi har koblet muligheden for samtale med den tilbagetrukne stilhed, og giver en blid indføring i dét at være stille, ikke at skulle meddele sig, analysere og forholde sig til egne og andres ord. Det giver ro til at åbne sig for det guddommelige nærvær.

Vi bor på de øverste etager i den gamle hovedbygning på den traditionsrige højskole. Her har vi Himmelrummet til rådighed som vores samlingssted for oplæg, workshops, meditationer og gudstjeneste. Desuden har vi adgang til Galleri Emmaus’ kunstsamling, og er omkransede af have, stier og engarealer med græssende får, hvor man er velkommen til at vandre i stilhed eller samtale.

Tilmelding og nærmere info hos sognepræsterne, der alle er efteruddannede i retræteledelse og åndelig vejledning:

Hanne Karhula Vesth 2381 0880 / hve@km.dk

Solveig Ståhl-Nielsen, 3023 6989 / sos@km.dk

Anne-Marie Nybo Mehlsen, 2498 1598 / amnm@km.dk

27
okt

PILGRIMSWEEKEND 27.-29. oktober 2023 - Tema: Skt. Cuthbert, Lindisfarne og keltisk spiritualitet

Emmaus inviterer til dagsvandring (18-20 km), pilgrimsgudstjeneste og fælles inspiration.

EMMAUS højskole i Haslev, ønsker at være et inspirationssted for pilgrimme. Et sted hvor pilgrimme mødes nogle gange i løbet af året, for at inspirere og dele pilgrimsoplevelser og erfaringer med hinanden.

Weekenden er for alle uanset hvilke pilgrimserfaringer man har, også for dem der har lyst til at undersøge om pilgrimslivet er noget for dem.

Vi mødes for at vandre og for at dele viden om hinanden og de pilgrimsaktiviteter, der foregår rundt i Danmark. Så hvis du har nogle materialer, du gerne vil dele med de andre deltagere, så tag det gerne med.

Du er også velkommen til at medbringe pilgrimslitteratur, ”pilgrimsdimser”, rutekort, guidebøger og hvad du ellers synes er relevant.

Pris fra 1.150-1.560 afhængig af indkvarteringsform.

2

Vel mødt til en inspirerende weekend, Solveig Ståhl-Nielsen og Tom Bangslund Hansen

09
nov

Kursus: Skriften i munden

Hvordan opbygger vi som præster nærværet i kirken? I hvor høj grad er stemmen og kroppen med til at skabe dette nærvær? Er der forskel på store og små kirkerum?

På dette kurset vil vi også drøfte, hvordan vi styrker, at man kan høre, hvad præsten siger, på gestik og øjenkontakt og samarbejdet mellem præst og kirkerum.

Gennem teoretiske overvejelser og praktiske øvelser leder Helena Dam os gennem dette spændende felt. Hun udgav sammen med Loa Brix bogen ”Skriften i munden” i 2022.

Sted: Sognegården, Klostervænget 2A Ringsted.

Arrangør: Homiletisk Netværk.

Tilmelding til Maria Harms på mhar@km.dk

Tilmeldingsfrist senest 30/1-2023

08
jan

Retrætekursus for præster

Der holdes retrætekursus for præster i Roskilde Stift på Ådalen Retræte mandag d. 8. til torsdag d. 11. januar 2024.

Retræteleder Peter Ruge og sognepræst Helle Brink står for retræten.

Program med tema og praktiske oplysninger lægges på intranettet FIN til september 2023.