Prædikener
Nyheder

Konfirmandtræf, 5.-7. februar

Roskilde Domkirke.

Indledning

Kære konfirmander

Det er stort at være sammen her i Roskilde Domkirke. Vi er 700 sammen lige nu.

I løbet af de her 3 dage er vi mere end 4000 til konfirmandtræf i Domkirken.

Vi er her sammen. Det er godt at være sammen og mærke, at livet er til deling, og udfolder sig ved at blive delt.

Duen hænger her oppe i koret og tar imod os.

Helligåndsduen.

Som et tegn på, at det ikke kun er os, som er her.

Gud er her også.

Den Gud som har givet os livet og som holder os i live.

Den Gud som Jesus har lært os at kende.

Den Gud, I har hørt om rundt om på posterne i kirken her i aften.

Den Gud som åbner vores sind og hjerter, når vi deler tanker og tro med hinanden, som vi gør det når vi holder gudstjeneste sammen.

Som vi gør det nu, hvor vi skal synge den første salme på det omdelte papir: Du som gir os liv og gør os glade.

Prædiken

Kære konfirmander.

Mon ikke mange af jer bruger en del tid foran spejlet derhjemme. Og selfies fylder i jeres hverdag - jeg har allerede set nogle i gang rundt omkring.

Vi vil gerne se godt ud – og gerne lidt bedre end dem i parallelklassen.

Spejlet og selfierne fortæller os noget om, hvem vi er.

Men ikke det hele og ikke det vigtigste.

Det har vi hørt om på posterne her i Domkirken i aften.

Vi har fået mulighed for at se os selv i et andet perspektiv end der, hvor vi smiler til os selv på en selfie eller står alene og kigger på os selv foran spejlet. Vi har talt om hverdagsliv og kristendom med guiderne og fortællerne og med hinanden.

Udgangspunktet har været 4 sætninger, Jesus har sagt om sig selv:

Jeg er døren.

Jeg er den gode hyrde.

Jeg er verdens lys.

Jeg er livets brød.

Jeg er. Jeg er. Jeg er. Jeg er….

Det lyder lidt voldsomt. Som om Jesus var lige så optaget af sig selv som mange af os.

Men læg lige mærke til, at alt hvad Jesus siger om sig selv, peger væk fra ham selv. Det handler om hans forhold til andre. Det handler om hans kærlighed til os.

”Jeg er døren” handler om den usynlige dør, han åbner mellem Gud og mennesker. Han fortæller os, at Gud kender os og holder af os som vi er – på trods af at vi tit er selvoptagede og kommer til at gøre andre ondt. Det er hvad dåben også udtrykker: vores værdi som mennesker er ikke noget vi skal fortjene os vej til. Jesus siger i dåben til dig og mig: ”Du er Guds barn, Guds menneske. Du duer som du er. Du han slet ikke undværes!”

”Jeg er den gode hyrde” siger Jesus. Det handler om, at han gav sit liv for at få os til at forstå, at Gud er der for os, også når vi føler os lost og mislykkede og alene.

”Jeg er verdens lys”. Med de ord vil Jesus åbne vores øjne og hjerter for det liv, vi har fået til deling. I mørket kan vi blive væk for os selv og hinanden. Når lyset bliver tændt, han vi se hinanden, genkende de andre og glæde os sammen.

Og med ordene ”Jeg er livets brød” inviterer Jesus os til at sidde til bords med ham og hinanden. Livet er til deling. Maden er til deling. Og vores kristne tro er til deling.

Det vigtigste i vores liv finder vi ikke på selfies eller ved at kigge os i spejlet. Det vigtigste i vores liv er ikke noget vi har i os selv eller for os selv. Det vigtigste er det, der udfolder sig mellem os: Venskab, kammeratskab, tillid, hjælpsomhed, kærlighed.

Troen er også fælles, den tro på Gud, Jesus åbner for os. Det tro som bor i vores tanker og vores hjerter og som duen heroppe beskyttende spreder sine vinger ud over.

Troen er også til deling og lever ved at blive delt.

Det mærker vi, når vi går til konfirmationsforberedelse og taler med præsten og hinanden om kirke og tro og tvivl og kristendom.

Det mærker vi, når vi holder gudstjeneste sammen.

Det mærker vi, når vi beder Fadervor sammen, som vi vil gøre det nu.