Mærkesager
Udsyn og dialog

Det internationale udsyn & religionsdialog

Biskoppen var dybt optaget af at skabe dialog, forståelse og gensidig respekt mellem mennesker. Fra 2010 til 2019 var han formand for Danmission
 

Peter Fischer-Møller har besøg af Danmissions partnere. Fra fra 2010 til 2019 var Peter Fischer-Møller formand for missionsorganisationen, der er forankret i folkekirken.  

 

Fra 2010 til 2019 var Peter Fischer-Møller formand for Danmission. 

Da han gik af som formand fremhævede han i et afskedsinterview organisationens arbejde "Konfirmand Aktion", hvor danske unge rejser ud for at opleve hverdagen blandt jævnaldrende i et af Danmissions arbejdslande, for herefter at fortælle andre unge om deres oplevelser. 

Om det udtalte han: 

"Konfirmand Aktion er måske et af de bedste eksempler på, at forskellige kulturer åbner kristendommen for os. Vi får åbnet øjnene for andres livsvilkår og for, at kristendommen virkelig udtrykker sig og udfolder sig på mange andre måder, end den vi er vant til fra vores egen lokale sognekirke" 
 

På talerstolen til årsmøde i Danmission. 

Peter Fischer-Møller om udsyn og dialog

 

For mange er mission stadig forbundet med, at nogen vil trække en sandhed ned over hovedet på andre. Men for mig er det helt afgørende, at mission handler om dialog.

Peter Fischer-Møller,
Kristeligt Dagblad 30. august 2010

I 2016 modtog Peter Fischer-Møller Dialog Forums dialogpris for sit bidrag til at skabe dialog, forståelse og gensidig respekt mellem mennesker.

Prisen blev overrakt af Kåre Schelde Christensen, daværende generalsekretær for Folkekirke og Religionsmøde. I sin tale ved prisoverrækkelsen sagde han: 

"Peter Fisher-Møllers kærlighed til menneskeligheden er drivkraften bag hans arbejde og virke. Hans imødekommenhed og positive tilgang til udfordringer gør ham til et ressourcefuldt og unikt menneske. Peter Fisher-Møllers store smil skaber en positiv indgangsvinkel, der overvinder fordomme og barrierer og muliggør konstruktiv dialog. Dialog har udgjort en væsentlig komponent i hele hans liv og virke, hvor han konstant har arbejdet med sind og sjæl for at fremme harmonisk sameksistens i det danske samfund." 

 

Som formand for Danmission besøgte Peter Fischer-Møller i 2017 Madagaskar for at opleve kirkens arbejde på jordens fjerde største ø.