Biskoppens månedsbrev
Nyheder

Biskoppens månedsbrev Maj 2020

Læs biskop Peter Fischer-Møllers hilsen til alle i Roskilde Stift

Pinse-månedsbrev mens forår bliver til sommer i de sidste dage af maj 2020

Det er stadig corona vi taler om. Det er stadig corona, der præger hverdagen i Danmark og ude i verden.

Det er stadig corona, der lægger begrænsninger på det kirkeliv, vi er vant til og udfordrer os til at være kirke sammen på nye måder.

Vi er i gang med en gradvis og forsigtig genåbning af det danske samfund. Vi kan glæde os over, at kirkerne kom med i anden bølge af genåbningen. Vi kan nu holde gudstjenester igen og mødes i sognegårde og menighedslokaler til konfirmationsforberedelse, til menighedsrådsmøder, i sorggrupper, til kirkekaffe og den slags – når vi følger sundhedsstyrelsens corona-regler som vi snart kan udenad: hold afstand, host og nys i ærmet, vask hænder tit og brug håndsprit, afstå fra knus og håndtryk, rengør kontaktpunkter. Vi er i gang igen – sammen. Vi kan igen mødes andre steder end på skærmene og i telefonen.

Corona-tiden har været som en slags lang fastetid. Vi har måttet sætte det fysiske samvær, de håndgribelige fællesskaber på pause. Vi har skullet holde sammen og passe på hinanden ved at holde afstand. Det har været rigtig svært for mange. For de som er blevet alvorligt syge, for de som har mistet en af deres kære, for dem der har mistet arbejde, for mennesker i risikogrupperne der ikke har kunnet få besøg af deres nærmeste.  Men det har også lært os noget. Midt i en epoke, hvor vi har været meget optaget af den enkeltes frihed og udfoldelsesmuligheder, har vi opdaget hvor meget fællesskaberne betyder for os mennesker.

I en generation, hvor mange har vænnet sig til at tænke, at tro er en privat sag, har vi opdaget hvor vigtigt det er at kunne dele troen med hinanden, hvor vigtigt det er at gå i kirke sammen, at være sammen om dåb og bryllup og begravelse, at holde gudstjeneste sammen og synge sammen – med god plads mellem os: 4 kvadratmeter pr. person og 2 meters afstand.

Tro er til deling og lever ved at blive delt. Det mærker vi lige nu, hvor coronaen slipper sit tag i samfundet, og det handler det om her i pinsen, hvor vi hører hvordan Guds Helligånd pustede på disciplene, så de fik mod og lyst og evne til at dele det glædelige budskab med andre. Dele budskabet om Guds kærlighed, som de havde oplevet den i Jesu ord og gerninger i hans liv, død og opstandelse med hinanden og alle de mødte. På tværs af sprog og kulturer og verdensdele. Og sådan var det jo, at også vi her i Danmark blev en del af det fællesskab, som vi kalder kirke.

 

Min kalender for maj viser, at vi har en del ledige præstestillinger i Roskilde Stift, en del stillinger har været slået op, men det var været vanskeligt at få afholdt orienterende møder og prøveprædikener under corona-nedlukningen. Jeg har haft samtaler med ansøgere både på telefon og de senere uger også på kontoret med kaffe og småkager, men uden håndtryk. Det var ikke så let at få orienterende møder på skype til at lykkes, men med god vilje og assistance af de mest IT-kyndige lokale kræfter, blev det klaret. Nu er der så åbnet for møder i sognegårde og konfirmandstuer, og det fungerer altså bedre, når vi kan sidder rundt om bordet og se hinanden – og slutte af med kaffe og kage.

En af gevinsterne ved corona-tiden har været, at jeg har haft en meget tæt kontakt med provsterne. Vi passerede i sidste uge provste-skype-møde nr. 32. Det er vigtigt i en tid, hvor vi ikke bare kan gøre som vi plejer, at have den tætte kontakt, så vi kan være vel informerede og finde de bedst mulige løsninger sammen. Og vi får opbygget en gensidig tillid, som vil få betydning for det videre samarbejde.

Lige før genåbningen begyndte d. 17/5 forestod jeg en dåb i Domkirken. Det var den sidste dag, vi kun måtte være 10 ved en dåb. Så vi var de stolte forældre, lille Victor, to faddere, en fotograf, en organist, en kirketjener og mig. Det er altså en stor kirke for så få mennesker at synge op, men det gik og Victor smilede hele vejen igennem. Ugen efter var det så Kristi Himmelfart og vi kunne tage fat på gudstjenesterne igen. Vi sad med passende afstand, 91 mennesker (Domkirken er målt op til at kunne rumme 160 for tiden) og nød at være under hvælvingerne sammen og kunne synge i fællesskab.

 

Lige nu til pinse har jeg sammen med andre gode folk engageret i Grøn Kirke været med til at sende en videohilsen til kirkeministeren, for at minde hende og regeringens om folketingets og vores alle sammens meget vigtige målsætning på klimaområdet og i forhold til den grønne omstilling: 70 % CO2 reduktion frem mod 2030.

Jeg fik i går sammen med Danmarks Fiskehandlerforening sluppet en pinsefisk løs – på grund af corona foregik det ikke kun i nettet, men også på nettet. Pinsefisken 2020 PIGHVAREN. Og sammen med ledere fra andre kirker og trossamfund i Danmark offentliggør vi på mandag en kronik om GÆSTFRIHED, nogle overvejelser over vores forskellige religiøse traditioners fælles opfordring til at udvise opmærksomhed og hjælpsomhed over for de fremmede i vores samfund.

 

Om et par dage begynder sommeren. I juni ser jeg frem til at mødes med mine bispekolleger til et fra april udsat møde i Haderslev. Vi er så glade for at det bliver muligt at holde LANDEMODEGUDSTJENESTE næsten som vi plejer onsdag d. 17/6 kl. 10. I år er det provst Mette Magnusson, der prædiker. Der er som sagt plads til 160 i Domkirken, så vi beder om tilmelding, og pladserne vil gå efter først-til-mølle-princippet. Og så er der til en af de ledige stillinger i stiftet valgt en helt nyuddannet præst, så vi skal have ordination d. 30/6.

Min juni-kalender plejer at være ret proppet med årsmøder og repræsentantskabsmøder og folkemøder og den slags. Men det er næsten alt sammen udsat. Så der er god tid til at få klaret det daglige arbejde og samtidig glæde mig over forsommeren. Iriserne i haven blomstrer for fuldt lige nu, Rododendronerne konkurrerer med syrenerne om hver der kan lyse mest violet. Fuglene synger – lige her udenfor synger en gærdesmutte over sin rede, som i går blev plyndret af en skade. Naturen er også ret grum!

Godt at vi ikke alene er overladt til naturen, men også har Guds ord og Guds Ånd pustende gennem vores liv.

Glædelig pinse

Peter Fischer-Møller