Biskoppens månedsbrev
Nyheder

Biskoppens månedsbrev December 2020

Peter Fischer-Møller ønsker glædelig jul og minder os om, hvor konkret julens budskab er: Gud blev menneske for at vise sin solidaritet med og kærlighed til denne corona-smitteplagede verden 


Af Peter Fischer-Møller


Decembernat. Engle slår vingerne ind
og lander forsigtigt i menneskesind
de hvisker om barnet som stille blev til:
I nat kan I møde ham her, hvis I vil!

Måske er vi store, i nat er vi små
Måske skal vi miste, i nat skal vi få
I nat kalder Gud sine mennesker frem:
Her har I mit barn, I skal være hans hjem

Han spjætter af livskraft i hjertet på os
Som tænder stearinlys i mørket på trods
Små lys der skal strømme mod dem, vi er nær
Og dem som er fjerne, og dem som vi er
 

Sådan lyder de første tre vers af Iben Krogsdals julesalme, som er kommet med i salmebogstillægget ”100 salmer”.

Vi har brug for den slags ord. Vi har brug for at dele dem med hinanden og med sikker afstand imellem os at synge dem sammen. Uanset om vi er store eller små, har vi brug for at blive kaldt frem af Gud i denne sære corona-juletid, hvor vi er ved at være godt trætte af covid 19. 

Vi længes efter, at juleengle tværs igennem mundbind og håndsprit lander i vores sind og for en stund sætter bekymringer og mismod på pause. Vi lytter til julens glade budskab i kirken eller hjemme foran skærmen eller radioen: "Her har I mit barn, I skal være hans hjem. Han spjætter af livskraft i hjertet på os.”

3780 gram og 53 cm! Vi ved det ikke præcist, hvor meget barnet vejede eller hvor lang han var - den lille, der kom til verden i stalden i Betlehem en december-dag for 2020 år siden. For der var ingen jordemoder tilstede, der kunne måle og veje ham. Men et barn var det, et lille spillevende drengebarn.

Det havde ellers været en hård tid. Kejser Augustus i Rom ville have tal på sine undersåtter. En håndværker og hans højgravide kone blev beordret af sted for at blive registreret og beskattet i slægtens hjemby. Flere dage på æselryg var ikke godt for en højgravid, og fødslen gik i gang, mens de var på vej. Det kunne være gået helt galt!
 

Et ubegribeligt mirakel i en smitteplaget verden

Men det gjorde det lykkeligvis ikke. Et lille lys blev tændt i en mørk stald uden for Betlehem. Et lille mirakel, som ethvert lille nyfødt barn er det. Og samtidig et helt ubegribeligt stort mirakel. For det var Gud, universets skaber og opretholder, som kom til verden i det barn.

Så konkret er julens budskab. Gud blev menneske for at vise sin solidaritet med og kærlighed til denne corona-smitteplagede verden og os skrøbelige og frygtsomme mennesker.

Da barnet blev voksen satte han sine ord og sit liv ind på at give dette budskab kød og blod.

”Du er et lys i mørket,” sagde Jesus. ”Du er et lys tændt af Gud.” 3780 gram og 53 cm var du måske engang. Som ham hvis fødsel vi fejrer i julen og om hvem, evangelisten Johannes skriver:

”Lyset skinner for os i mørket, Og mørket har ikke kunnet vinde over det.”

Vi samles til gudstjenester i kirker og foran skærme og radioer denne jul for at dele det budskab og for at få øje på lyset i de andre, for at genkende hinanden som medmennesker.
 

Velkommen og farvel

Velkommen til de nye menighedsråd, som tiltrådte her 1. søndag i advent. Og tak til alle jer – nye og erfarne – som påtager jer de opgaver og det ansvar, der følger med at være menighedsrådsmedlem.

Det er en glæde, at de dystre spådomme om umuligheden af at få folk til at stille op til menighedsrådsvalget, de fleste steder, viste sig ubegrundede. Det er helt afgørende for folkekirken som folkekirke, at så mange frivillige er villige til at engagere sig i det lokale kirkelige arbejde.

Ved valget tog vi også afsked med en del mennesker, som i en årrække har brugt tid og kræfter på menighedsrådsarbejdet. Tak for jeres indsats! Farvel – og på gensyn på bænkene rundt om i stiftets 330 kirker og i det kirkelige liv i det hele taget. Tillykke til os alle sammen med at vi har en folkekirke, hvor der er højt til hvælvene og vidt til væggene, og hvor vi kan mærke, at evangeliet lever ved at blive delt.
 

Tak for en ekstraordinær indsats

En stor tak også til alle præster og kirkeligt ansatte, som i corona-tiden har skullet omstille sig og finde nye måder at være kirke på afhængig af smittetryk og restriktioner. Tak for jeres fleksibilitet, kreativitet og arbejdsindsats. I har gjort det muligt, at vi som folkekirke i corona-tiden har kunnet være kirke for og sammen med folkekirkens medlemmer. Og I gør det muligt for os sammen at fejre jul. Tak! 


Glædelig jul og godt nytår!

 

Biskoppens hilsen 

Når Roskilde Stifts nyhedsbrev udkommer, indledes det altid med en hilsen fra biskoppen, der ser tilbage på den forgangne måned og frem mod den kommende. Skriv dig op til nyhedsbrevet her - og modtag biskoppens hilsen.