Biskoppens månedsbrev
Nyheder

Biskoppens månedsbrev april 2020

Biskop Peter Fischer-Møllers ser tilbage på sit arbejde den sidste måneds tid.

Når jeg ser tilbage på tiden fra midten af marts til i dag, så er det virkelig en meget mærkelig måned og helt sikkert den mærkeligste påske, jeg har oplevet. En måned og en påske i skyggen af corona-virusen covid19.

En virus sprang fra et dyr til et menneske på et marked i Wuhan i Kina en gang sidst på året 2019. Det blev i løbet af nogle måneder til en epidemi i Kina og snart efter til en global pandemi. En slags verdensomspændende illustration af den teori, Edward Lorenz udkastede i 1963 under navnet ”sommerfugleeffekten”, og som i fine matematiske ligningen udfoldede, hvordan et vingeslag af en sommerfugl et sted i Amazonas kunne sætte gang i en proces, som endte med at blive til en orkan i Danmark.

Det blev en måned og en påske uden gudstjenester, uden kirkegang, uden knuser (min kære kone undtaget J). En måned, hvor vi lærte at holde afstand og hoste i ærmet og vaske hænder og spritte af, og hvor rigtig meget kom til at foregå på skype.

I 36 år har kirkegang været overskriften for vores families liv i påsketiden.

Som præst og provst i Terslev og Ørslev i 24 år var der mange gudstjenester, der skulle forberedes og herligt mange salmer, der kunne synges.

I de 12 år jeg har været her i Roskilde har jeg stået på prædikestole eller siddet på kirkebænke alle påskedage. Og i år skulle jeg have prædiket langfredag og 2. påskedag i Domkirken og påskedag i Niløse. Men det blev altså helt anderledes.

Fint nok med radio- og Tv-transmitterede gudstjenester, men jeg savner fællesskabet, jeg savner salmesangen og musikken, jeg savner kirkerummet. Som I helt sikkert også gør det.

Det ikke at kunne fejre påske, som vi plejer, har imidlertid også lært os noget. Vi synger sammen med Fillip Faber og det halve Danmark foran fjernsynet – sammen og hver for sig. Præster og kirkemusikere synger på plænerne foran plejehjemmene. Der bliver arrangeret drive-in-gudstjenester. Præster prædiker fra kirketårne, kirkernes hjemmesiden flyder over med streamede gudstjenester og forslag til kirkevandringer, der inviteres til fællesspisning hver for sig og der holdes møder på Zoom og skype og ikke mindst tales der en hel masse i telefon.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige 1000 tak til stiftets præster, kirkeligt ansatte, menighedsråd og frivillige, som har udfoldet en fantastisk fantasi og kreativitet og lagt en masse energi i at få delt evangeliet og være der for den danske befolkning og særligt for de mest udsatte.

Selv har jeg den sidste måneds tid prøvet ting, jeg ikke havde haft fantasi til at forestille mig tidligere: været på påskerundtur i stiftet og fået 7 små påskerefleksioner optaget på stiftets Facebook-konto. Deltaget i to bedemøder på Zoom sammen med repræsentanter for Evangelist Alliance, Frikirkenet og den katolske kirke, og holdt en masse møder på skype. Noget af det, vi har lært, vil vi helt sikkert have glæde af at fortsætte med også efter corona-nedlukningen.

Men det kan godt blive lidt vel meget med op til seks skype-møder om dagen. Alene med sin skærm og alle de virtuelle mødedeltagere åbner der sig nye perspektiver i forhold til kristendommens understregning af inkarnationens (at Gud i Jesus blev et menneske i kød og blod) betydning!

Jeg savner fysisk nærvær, et håndtryk, et knus, samværet i kirken.

Vi længes og glæder os til vi igen kan mødes i kirker og sognegårde, og vi fortæller det til vores politikere, fortæller dem, at den tro vi deler med hinanden ved gudstjenester og kirkelige handlinger er med til at give os mod og håb til vores liv og kræfter til at arbejde med på de samfundsmæssige udfordringer vi står overfor.

Derfor beder vi nu politikerne: Giv os mulighed for at åbne kirkerne og det kirkelige liv inden for rammer som er sundhedsmæssigt forsvarligt. Giv os mulighed for personlige besøg i kirkerne. Giv os mulighed for at være lidt flere sammen i kirken, når vi holder dåb og vielse – f.eks. så mange som vi må være ved bisættelser og begravelser. Giv os mulighed for at holde konfirmationer efter samme retningslinjer. Og vi håber også vi snart kan få lov igen at holde almindelige gudstjenester – selvom det nok endnu en tid må være med samme deltagerbegrænsninger.

Og hvordan ser den kommende måned så ud?

Ja når jeg kigger på min kalender er der rigtig mange sorte streger. Der er rigtig meget, som er blevet aflyst fra midtvejs-liturgi-konferencen til stiftspræstestævne og folkemøde på Bornholm.

Men der er en del der kan lade sig gøre f.eks. orienterede møder om præsteansættelser (over skype), klokkeringning og levende lys i vinduerne i forbindelse med 75 året for Danmarks befrielse 4. og 5. maj, møde med repræsentanter fra andre kirker og trossamfund i regi af projektet RESAM (religion og samfund), hvor migration og migranter er på dagsordenen, Stiftsrådsmøde (måske også over skype).

Og så er det forår. Naturen virker helt upåvirket af corona. Fuglene synger, træerne springer ud og køkkenhaven kalder på mig mellem møder og telefonsamtaler. Livet er – på trods af corona - ikke det værste man har ….

Peter Fischer-Møller