På stiftskontoret markerer onsdagen før Sct. Hans, at nu er det ved at være sommertid. 

Landemodegudstjenesten eller Sct. Johannes Landemode, som den gammel tradition hedder, falder lige op til sommerferien. Vejrudsigten havde lovet skybrud, men traditionen tro skinnede solen.

I år skulle 5 provster kreeres, dvs. skabes og indsættes.

-        Ole Bjerglund Thomsen (Tryggevælde)

-        Jesper Larsen Svendsen (Stege-Vordingborg)

-        Stefan Torbjørn Lamhauge Hansen (Slagelse)

-        Sofie Frost Bondorf (Greve-Solrød)

-        Marianne Lekven Agerholm (Ringsted-Sorø).

Mere end 130 præster gik i procession ind i domkirken, hvor menighedsråd, ansatte og andre kirkegængere sad bænket.

Som optakt til sommerferien ’23 vil jeg gerne dele lidt af min tale. Der er historier og liv gemt i de millioner af bagte sten, som vores kirker er skabt af. Og måske kan talen være et afsæt til videre refleksioner og kirkeliv i sommerferien?

Historie i de 2,5 mio. bagte teglsten

”Vi er omgivet af henved 2,5 millioner teglsten. Ifølge Kunsthistoriker Hans Edvard Nørregård Nielsen har teglstenen siden 1160 været det, der har muret magt og ånd sammen, ikke mindst i det langstrakte og imponerende byggeri af Sjællands og Møns mange gamle kirker.  

Nørregaard-Nielsen har også sagt, at teglstenen er guldbarrens fattige fætter, men der er mere udtryk, farvespil, dybde og historie i den bagte sten, i teglstenen end i den støbte guldbarre. 

Og det er værd at huske på her på dette sted, hvor der er millioner af disse teglsten, der sejrede over træ og frådsten. Jyderne lod sig ikke så hurtigt imponere og var begunstiget fra istiden af med granitten, men uden de mange teglsten, så havde vi ikke haft alle kirkerne i Roskilde stift.

Til gengæld ligger disse mange bygninger og er til håbefulde hovedbrud og faglig udfordring eller fortvivlelse for mange provster og menighedsråd.

Man er begyndt at tale om differentieret vedligehold af kirker for at få pengene til at slå til rundt omkring i landet. Og jeg har på et møde hørt en provstekollega i et andet stift tale om muligheden for at indføre ruinkirker.

Når I nu bliver kreeret som provster, så får I bl.a. til opgave at sørge for at kirkerne i jeres område bliver vedligeholdt ordentligt, så de ikke pludselig og uden, at det er meningen eller ønsket af det lokale menighedsråd, bliver til ruinkirker. Den lokale selvbestemmelse er vigtigt at respektere.

Liv i de millioner af bagte sten

Jeg sagde før, at der er historie i de bagte sten. Der er også liv i dem. Man skal derfor indimellem slå et slag for kirken som bygning og som sted. Hvis jeg må citere fra en bog, som lige er udkommet, ”Folkekirken – mellem tro og administration”, hvor der står, at ”kirke” er et navneord. Det er formodentlig en selvfølge for de fleste.

I et handlingsorienteret samfund kan man imidlertid, også blandt teologer og kirkefolk, møde et ønske om at gøre kirke til et udsagnsord, et verbum.

”Tanken er (..) med til at understrege, at kirke ikke kun er den konkrete kirkebygning, men kirke er ramme om kirkelige handlinger, aktiviteter og liv. Kirke er ikke blot noget, som er; kirke er også noget, vi gør: Vi kirker. Men ….” Som forfatterne til bogen fortsætter: ”lige så vigtigt det er at understrege kirken som meningsskabende (..) er det at understrege det materielle, det fysiske, konkrete. Kirken som mødested.” 

Ja, det bliver en fortsat opgave at bevare kirken med dens lokale forankring. Der vil ske ændringer med den nye økonomilov. Der vil blive nye muligheder for samarbejde og opgaveløsning på tværs af sognegrænser og i provstierne, og det kan der siges gode ting om. Men det særlige ved folkekirken, og det, som den har klaret sig godt med siden Grundloven, er først og fremmest, at de, som bor i nærheden af en sognekirke, finder sammen og gør sognet til et levende sted med forkyndelse og livsoplysning og fællesskab. … ”

Lad os drage ud i sommerlandet i denne skønne lyse tid for at besøge vores mageløse kirkebygninger af bagte sten. Og lad os kirke, for at kirke er at handle, at tjene og at feste i Jesu navn!

Sommerhilsener,

Ulla Thorbjørn Hansen, Biskop over Roskilde Stift

Læs hele talen til provstekreeringen her

Siden sidst

Jeg har været på besøg i en række menighedsråd til orienterende møde – det gælder Jakobskirken i Roskilde, Sct. Peders kirke i Slagelse, Boeslunde kirke og Solrød kirke. Alle steder er de nu på vej til at vælge ny præst. Og det er med stor glæde, at jeg kan fortælle, at der skal være

ordination i Domkirken igen d. 20. august kl.17.00

Så sæt allerede nu X i kalenderen – det er endnu en god anledning til at mødes og fejre gudstjeneste.

Migrantnetværket

D. 8. juni deltog jeg i møde i migrantnetværket i Roskilde Stift. Tovholderen for migrantnetværket er sogne- og migrantpræst David Varming Winsløv, og det var spændende at være med og høre om arbejdet rundt omkring i stiftet. Professor Peter Lodberg fra Århus Universitet var inviteret til at holde foredrag om økumeni og mission i folkekirken.

Læs mere om netværket på Netværk for migrantpræster | roskildestift.dk

Ordination i Domkirken – Simone Nøhr Bille Strøbæk

D. 11. juni var der igen ordination i Domkirken. Det var Simone Nøhr Bille Strøbæk, der blev ordineret til en stilling som sognepræst i Ringsted sogn.

Valdemarsdag i Roskilde 

D. 20. juni var der Landemode. Vejrudsigten havde lovet skybrud, men traditionen tro skinnede solen, og det holdt tørvejr hele dagen. Elly Vestergaard har hjulpet til ved Landemode siden 2002, og hun fortæller, at det har været godt vejr alle årene!

Mange - både præster og valgte menighedsrådsmedlemmer - var mødt op for at være med ved dette års landemodegudstjeneste, som var helt særlig, idet jeg som ny biskop fik lov til at kreere fem nye provster:

-        Ole Bjerglund Thomsen (Tryggevælde)

-        Jesper Larsen Svendsen (Stege-Vordingborg)

-        Stefan Torbjørn Lamhauge Hansen (Slagelse)

-        Sofie Frost Bondorf (Greve-Solrød)

-        Marianne Lekven Agerholm (Ringsted-Sorø)