Kan vi finde kirkerum til 300 kristne?

Da jeg var sognepræst i Roskilde Domsogn stod jeg for engelske gudstjenester én gang om måneden søndag aften i Domkirken. Jeg husker særligt en gudstjeneste, hvor jeg talte deltagere fra i alt 14 forskellige nationaliteter. Mennesker fra alverdens steder deltog dengang i aftenens gudstjeneste, lovpriste Gud og lyttede til Guds ord, hvilket i sig selv var opmuntrende.

Hvad der var mindre opmuntrende var, at nogle af deltagerne dengang var flygtninge fra Center Avnstrup i Lejre Kommune og ikke vidste, om de kunne få lov til at blive i Danmark eller ej.

I forrige uge mødte jeg en gruppe kristne fra Eritrea, da jeg deltog i migrantmenighedernes årlige træf i Københavns Domkirke. En af dem – en diakon, kom hen til mig efter, at jeg havde holdt tale og spurgte, om jeg kendte nogle kirker, der havde plads til, at de kunne mødes og holde gudstjeneste om søndagen. De har fundet én kirke i Roskilde, hvor de kan være én gang om måneden. Men de har brug for et sted, hvor de kan holde gudstjenester hver uge. Jeg spurgte, hvor stor kirken skulle være, og han sagde, at der helst skal være plads til 2-300. Der er altså tale om en forholdsvis stor menighed, som kræver en forholdsvis stor kirke.

En lignende bøn kom fra en kristen fra Etiopien, som også sagde, at han havde brug for plads til en menighed på henved 200.

På Folkekirkens mellemkirkelige Råds hjemmeside kan man se en oversigt over migrantmenigheder i hele Danmark. Oversigten er ikke udtømmende, da der kan mangle viden om nogle menigheder og deres situationen hele tiden ændrer sig. Migrantmenigheden fra Eritrea fremgår ikke af oversigten, hvilket måske skyldes, at de endnu ikke har fundet et blivende sted at være?

Der er flere og flere mennesker af anden etnisk oprindelse end dansk, der kommer til landet. Og af disse formodes ca. 40% at være kristne migranter, som etablerer nye menigheder eller søger hen til menigheder, hvor man kan høre evangeliet prædiket på sit eget modersmål.

Det betyder ikke, at nogle af dem ikke også af og til kommer i folkekirken. Men det er nu engang vigtigt at kunne høre evangeliet prædiket på sit eget modersmål. Det har jeg selv oplevet, da jeg på et tidspunkt boede i Australien. Jeg kom i den danske kirke for at synge danske salmer og høre en dansk prædiken. Samtidig engagerede jeg mig også lokalt og fik australske venner, som jeg har kontakt med den dag i dag.

Da jeg første gang besøgte den danske menighed i Sydney var der tale om en husmenighed, gudstjenesterne blev holdt i et parcelhus i en forstad til Sydney. Og på samme måde er der migrantmenigheder her i Danmark, som begynder som små husmenigheder, hvor arbejdstagere, studerende eller flygtninge fra samme etniske gruppe finder sammen om den kristne tro på eget sprog. Mange af dem var, inden de kom til Danmark, en del af ”kirken” i Afrika, Latinamerika og Asien. Andre bliver kristne i Europa, fordi de her i Danmark møder landsfæller, som er kristne.

Og nogle af dem – ja, de leder lige nu efter husly – en kirke at holde gudstjeneste i med plads til henved 2-300 mennesker! Er det mon noget, vi kan hjælpe med i Roskilde Stift? Det håber jeg. Jeg håber, at der er menigheder, som vil række ud og byde velkommen til vores nye medborgere.

Deltager der dansktalende i en migrant-gudstjeneste, vil det være oplagt at finde en, der kan tolke fra det lokale sprog til dansk. Og ved vi, at der kommer en masse ikke-dansk talende og deltager i en gudstjeneste i folkekirken, så ville det også være dejligt, om vi kunne tilbyde at prædikenen bliver oversat.

Deltager der dansktalende i en migrant-gudstjeneste, vil det være oplagt at finde en, der kan tolke fra det lokale sprog til dansk. Og ved vi, at der kommer en masse ikke-dansk talende og deltager i en gudstjeneste i folkekirken, så ville det også være dejligt, om vi kunne tilbyde, at prædikenen bliver oversat.

Gudstjenester med tilbud om oversættelse til andre sprog som engelsk, tysk, fransk – måske også farsi eller ukrainsk - kunne måske blive et fast tilbud på en bestemt dag hver måned?

Det har jeg oplevet i en kirke i Rom i Trastevere et par gange. Når man går til gudstjeneste på et bestemt tidspunkt i den kirke, så er det almindeligt kendt, at prædikenen vil blive oversat, og man kan høre oversættelsen via høretelefoner, der udleveres ved indgangen. Det kræver blot nogle frivillige, der vil tolke, og et guideanlæg. Guideanlægget har vi i Roskilde Domkirke. Ideen er hermed givet videre til overvejelse.

Ved migrantmenighedernes domkirketræf var der repræsentanter fra mange forskellige migrantmenigheder, der bl.a. fortalte om, hvordan de arbejder med at fastholde deres kristne tro og identitet i Danmark. En migrant fra Pakistan gav os allesammen noget at tænke over. Han indledte sit indlæg med at efterlyse protest og handling overfor de kristendomsforfølgelser, der finder sted i Pakistan i denne tid. Der sker afbrænding af kristne pakistaneres hjem, deres kirker og samlingssteder, fortalte han. Kristne slås ihjel og brændes, fordi de er troende kristne. Den pakistanske migrant var forarget over, at den danske regering på den ene side lader sig skræmme til at forbyde afbrænding af koraner, og på den anden side ikke gør noget for at stoppe kristendomsforfølgelser i Pakistan og andre steder.

Lad os huske de forfulgte kristne i Pakistan og forfulgte kristne andre steder i verden i vores tanker og forbøn. Ja, i denne tid må vores tanker og forbøn også gå til de mange, der er berørte enten direkte eller indirekte af krigen i Ukraine og senest krigen i Israel, hvor der meldes om mange døde, sårede og savnede. Guds fred være med alle som lider under krig, terror og trusler om vold – Guds fred være med os alle.