Der bliver flaget landet over for at markere og minde os selv og hinanden om at: DANMARK ER ET FRIT LAND - OG DET ER IKKE EN SELVFØLGE!

Det er heller ikke en selvfølge, at vi kan mødes frit og så tit vi vil i vores lokale sognekirker. Og i den anledning skal det siges, at der ikke længere gives tilladelse til at aflyse gudstjenester i Roskilde stift på baggrund af et ønske om at spare på strømmen.

Høje energipriser skal ikke afholde os fra at holde kirkerne åbne

Uforudsigelige / Skiftende / Stigende energipriser bør ikke være en grund til at undlade at mødes til gudstjeneste i landets kirker for at høre Ordet og samles om sakramenterne dåb og nadver.

Det er muligt at skrue ned for varmen og tage ekstra trøjer på i tilfælde af, at vi går et koldt forår og en kold sommer i møde. Lad os rykke sammen på kirkebænkene.

På samme måde skal den nye status for store bededag ikke afholde os fra at mødes og bede sammen i kirken - store bededag og andre dage.

Hold fast i bededag og de gode traditioner – sæt lys i vinduerne

Jeg har hørt, at man i nogle kirker har valgt at give næste års konfirmander og deres forældre mulighed for at vælge at holde fast i konfirmationerne store bededag. 

Det er et ønske især fra dem, der har bestilt lokaler og ikke kan komme ud af den aftale. Ideen være hermed givet videre.

Kirkens folk er på arbejde store bededag – også selvom det ikke længere er en helligdag. Og hvem ved – måske det fremover vil blive en tradition, at man går i kirke store bededags aften og hører de tekster, der ifølge vores alterbog og salmebog fortsat hører store bededag til?

Så kan vi samles til gudstjeneste og derefter spise varme hveder sammen. Denne særlige danske tradition behøver ikke at forsvinde med fridagen eller helligdagen.

På samme måde værner vi også om vores tradition med at sætte lys i vinduerne den 4. maj om aftenen – også selvom vi er en del, der har skiftet stearinlysene ud med LED-lys. Men hvorfor skal vi blive ved med at sætte lys i vinduerne så mange år efter Danmarks befrielse i 1945?

Dem, der måtte være i tvivl om det, vil jeg anbefale at se DR-dokumentarserien ”Min fars krig”. Se en forsmag her.

Serien tager afsæt i Dorthe Røssels fortælling om hendes oplevelser under besættelsen som barn af en modstandskæmper. Dorthe Røssel blev i en alder af kun 6 år involveret i modstandskampen under Danmarks besættelse. Siden har hun skrevet bogen ”Jeg brød et løfte”.

Dorthe Røssel er en af de efterhånden få nulevende danskere, der stadig er i stand til på første hånd at berette nærværende og detaljeret om Danmark under 2. verdenskrig og modstandskampen, hvor hun gik under dæknavnet Dunte og Jumbo.

Både hun og hendes forældre blev udsat for forhør og tortur af Gestapo-bødlen Ib Birkedal Hansen.

Faderen kom i koncentrationslejr. Da han vendte hjem igen, fik han Dorthe til at love aldrig at fortælle noget om, hvad der var sket til nogen.

Jeg medvirker i udsendelsen og taler kort med Dorthe om ondskab, tilgivelse og forsoning - om hvordan voldsomme hændelser påvirker de involverede og deres nærmeste resten af livet.

Jeg har selv bedsteforældre, en farbror og en far, der medvirkede i modstandskampen. Min familie havde et hemmeligt trykkeri i deres hjem på Resedavej i Gentofte, og min farfars bror - Palle Hansen, som også var modstandsmand - blev dræbt, inden han nåede hjem fra ophold i koncentrationslejren Neuengamme. En af hans venner var den tidligere leder af museet i Frøslevlejren Hans Bruun.

Hans Bruun har fortalt, hvordan Palle blev skudt i fangetoget, medens han lå ved siden af: ”Solen glimtede gennem det lille hul, som projektilet havde efterladt i vogntaget, og fandt hvile på min døde kammerat”.

Dorthe Røssel beskriver i sin bog ”Jeg brød et løfte”, hvordan hun blev involveret i modstandskampen og tidligt fik til opgave at gå med illegale blade. Det fik mig til at tænke på mine bedsteforældres hemmelige trykkeri i Gentofte, som jeg egentlig havde hørt meget lidt om. Jeg forestillede mig pludselig, at min farmor og farfar måske havde været med til at trykke de blade, som Dorthe Røssel og hendes far og andre havde travlt med at dele ud.                                                             

Dorthe Røssel siger i filmen, noget i retning af, at det var som om Gud ikke kunne nå hendes far i koncentrationslejren.

En mand fra Rusland gik i døden for hendes far

Men hun fortalte mig også, at hendes far overlevede koncentrationslejren, fordi der var en anden medfange – en fange fra Rusland – der tog hans plads.

Den russiske fange sagde til Dorthes far: Jeg tager din plads og bliver her i lejren. Du har noget at vende hjem til. Du har en familie, der længes efter dig, det har jeg ikke!

Dét havde Dorthe Røssels far dog aldrig selv fortalt hende. Da han kom hjem fra fangelejren i Tyskland, sagde han blot: ”Dorthe, den her krig glemmer vi, det taler vi aldrig om igen.”

Dorthe Røssel fik aldrig talt om krigen med sin far eller med de andre. Men nu har hun delt sin historie med os til glæde for de mange andre, der sidder med minder, der aldrig er faldet på plads. Filmen fortjener at blive set af alle – også af unge, der ikke har et forhold til 2. Verdenskrig, men som kan følge med i ukrainernes kamp mod den russiske invasion og undertrykkelse i de besatte områder.

De mange rørende og barske beretninger og historier fra dengang må ikke forsvinde i glemslen – for de kan mane til eftertanke og minde os om, at frihed ikke er en selvfølge.

Ej heller er det en selvfølge, at vi har en folkekirke, hvor vi frit kan forsamles på søndage og helligdage – og hverdage for at tænde et lys, bede, synge, dele nadver sammen og få et godt ord med på vejen.

God bededag og god befrielsesdag

Guds fred være med jer

Ulla Thorbjørn Hansen

Siden sidst

Visionsdag

Den 1. april var stiftsrådet sammen til en visionsdag. Her talte vi om fremtiden som folkekirke i Roskilde stift.

Hvad mener du egentlig når du siger at fremtidens kirke er og skal være sjælesorgens kirke? Det var ét af de spørgsmål jeg undervejs fik anledning til at besvare. Og det gjorde jeg med henvisning til Grundtvigs salme: ”Talsmand som på jorderige” (DDS 294), hvor der i vers 3 står:

Sjælesørger fra det høje,
hold med os et vågent øje,
vogt de små for falk og høg!
Væk de dorske, styrk de svage,
tugt de trygge, trøst de spage,
gør os daglig husbesøg!
Dan vort hjerte, løs vor tunge,
så vi bede, så vi sjunge
yndelig i Jesu navn!

Når jeg taler om sjælesorg, så skal det forstås bredt – som noget der sker både i prædikener, liturgi, diakoni, musik, samtale og oplysende undervisning. Ja, dér hvor Guds Ånd er, er frihed til. Og sjælesørgeren fra det høje taler til os i ordet og i sakramenterne – når vi beder, når vi synger, og også når vi er stille sammen. 

Sjælesorgens folkekirke afspejler sig f.eks. den søndag d. 16. april i Kirkerup kirke ved Slagelse, hvor dørene stod åbne for sognet. En ung pige var forsvundet. Her blev der skabt mulighed for at gå ind i kirken, bede og tænde lys og tale med en præst og andre medborgere. Denne måde at være kirke på er for mig at se af mange eksempler på Sjælesorgens folkekirke.

Sjælesorgens kirke er Guds kirke. Det er en kirke, hvor der er plads til den enkelte i fællesskabet. Her er der er højt til loftet, hvor frihed og ordentlighed råder på én og samme tid.

Ny biskop over Fyens Stift

Den 2. april var der bispevielse i Odense Domkirke af Mads Davidsen, som bliver biskop efter Tine Lindhardt. Det var en solskinsrig dag, hvor mange var mødt op for at være med til festgudstjeneste og ønske den nye biskop tillykke.

Landets nuværende biskopper 10 biskopper + biskoppen fra Grønland, emeritus biskopper og biskopper fra norden – Finland, Norge, Sverige og Færøerne samledes forinden i en sal på Rådhuset.

Festgudstjeneste i nyistandsatte Stege Kirke

Skærtorsdag var jeg med til festgudstjeneste i Stege kirke. Det var en flot og festlig gudstjeneste, hvor mange var mødt op og kunne nyde en gudstjeneste i det smukke kirkerum – en gudstjeneste, der blev ledsaget med flot musik og sang under ledelse af organist Jan Røeboe. På alle måder en højtidelig og glædelig dag. Det har været et kæmpe arbejde, og kun ved fælles hjælp på tværs af sogne og med provsten som medspiller og med kirkegængernes fleksibilitet, er man nået i mål med den store istandsættelse af vores allesammens Stege kirke – vores fælles festhus i Stege.

TV2 øst var til stede på dagen og lavede en kort reportage som kan ses her.

Møde med Gymnasiepræster, provster og tillidsrepræsentanter

Siden sidst har jeg også holdt møde med gymnasiepræsterne. Vi har talt om, hvordan vi som folkekirke bedst kan støtte arbejdet for og med de unge. Jeg har holdt møde med provsterne samt med stiftets tillidsrepræsentanter. Med sidstnævnte talte vi om, hvordan tillidsrepræsentanterne bedst kan fremme det gode arbejdsmiljø.

Bispemøde i Aalborg 

18.-21. april deltog jeg i bispemødet i Aalborg og referatet kan læses her.

Køge provstikontor er flyttet til Køge torv

Lørdag d. 29. april var der inviteret til åbent hus i Køge provstis smukke nye lokaler beliggende på Nyportstræde 2A, 1 th med udsigt til Køge torv.

Kirkeministeren på besøg i Roskilde stift 

I april måned har vi to gange haft besøg af kirkeminister Louise Schack Elholm i Roskilde stift. Første gang var mandag d. 17. april, hvor kirkeministeren aflagde Roskilde stiftskontor et besøg. Ministeren hilste på alle medarbejdere på stiftet og hørte om vores planer om renovering af stiftskontorer og samarbejdet med ROMU (Roskilde Museum) om at få lavet et UNESCO besøgscenter tæt ved Roskilde Domkirke. Et formidlingscenter, der kan fortælle om kirken og kongerækken og formidle de mange gode historier, der knytter sig til vores flotte Domkirke.

Anden gang var søndag d. 30. april, hvor ministeren var på besøg i Gyrstinge kirke i Ringsted-Sorø provsti, hvor der først var gudstjeneste ved sognepræst Peter Borring Sørensen og efterfølgende oplæg og samtale med svar på spørgsmål fra de engagerede tilhørere. Der blev talt om at være kirke på landet og udfordringer som f.eks. at skulle vedligeholde de mange kirkemure efter instruktion fra Nationalmuseet. Et af spørgsmålene, som ministeren skulle svare på, var desuden, hvad ministeren vil gøre for at fremme det gode arbejdsmiljø. Det ligger ministeren meget på sinde, lød en del af svaret.

Præsteansættelser og arbejdsmiljødøgn

Der er løbende en del stillinger slået op i Roskilde stift. I april måned har jeg været til orienterende møder i Johanneskirken i Greve, Ringsted, Rorup og Himmelev. D.26-27. april har der været afholdt arbejdsmiljødøgn i Haslev på Galleri Emmaus. Arbejdsmiljørepræsentanter og provster fra Roskilde stift og Lolland Falster stift var i et døgn samlet med fokus på det gode arbejdsmiljø.

Vi havde bl.a. besøg af psykolog Rikke Hahn, der fortalte om belastningspsykologi og det gode arbejdsliv. Det blev slået fast, at det fremfor alt er vigtigt at gøre arbejdet med trivsel og arbejdsmiljø synligt. Vi skal blive ved med at tale om det. Og en måde at komme i gang med samtalen er f.eks. ved at stille følgende spørgsmål:

Hvad glæder du dig over?

Hvad belaster dig lige nu?

Hvad kan der gøres for at aflaste dig – hvad kan der gøres for at du trives bedre?

Velkommen til tre nye medarbejdere i stiftsadministrationen