Palæet
Stændertorvet 3A
4000 Roskilde
Tlf 4638 1920
Fax 4638 1947
kmros(at)km.dk
Bo Nygaard Larsen
Tlf 4076 2151
E-mail
Roskilde Stift afholder hvert år et arrangement for stiftets konfirmander. Forløbet er i år bygget op som tidligere år. Det består af en forberedelsesdel, hvor konfirmanderne introduceres til og arbejder selvstændigt med emnet lokalt i sognet. Herefter et stort fælles-arrangement, hvor alle konfirmanderne samledes i Roskilde - til gudstjeneste i Domkirken, fakkeltog gennem byen og show i Palægården. Det blev gennemført tirsdag den 2. november 2004. Projektets afrunding foregår ligeledes lokalt.
Formålet med arrangementet er blandt andet at skabe en fællesskabsfølelse blandt konfirmander, give dem en særlig oplevelse ved at deltage i en gudstjeneste som er tilrettelagt specielt for dem. Derudover har arrangementet et pædagogisk og undervisningsmæssigt sigte, ved hjælp af en i tiden populær kunstner, formidle det kristne budskab til en stor gruppe unge på én gang, i et sprog de forstår.
Når konfirmandarrangement i Roskilde Stift i år tager afsæt i Maria-figuren er det ikke blot for at påpege, at Maria spiller en fremtrædende rolle hos Luther. Mere end de øvrige reformatorer og modsat den efterreformatoriske ortodoksi sætter Luther Maria højt, som det udfoldes i hans udlægning af Marias lovsang, Magnificat. I luthersk-reformatorisk sammenhæng er Maria et trosmodtagende menneske, og dermed eksemplarisk trosforbillede.
Det er desuden en pointe i nærværende sammenhæng, at den unge pige, der bebudes at skulle føde Guds søn, er konfirmandernes jævnaldrende og en helt almindelig pige.
Til projektet er der udarbejdet et introduktionshæftet "Madonna i Roskilde". Der er ligeledes til lejligheden udgivet et salmehæfte og et program for selve gudstjenesten. Alle tre dele kan downloades som pdf-filer. Dertil kommer wma-filer med salmerne til arrangementet som konfirmanderne vil blive opfordret til at downloade og lære.
Det var 6. gang der var konfirmandarrangement i Roskilde Stift. Temaet for konfirmandtræf 2003 var Luther. Der i år 4000 kommende konfirmander med ledsagere til Roskilde og der vil ligesom sidste år blive udarbejdet en evalueringsrapport over forløbet.
















