Seneste nyt
Nyheder

Nyt fra Stiftsrådsmødet tirsdag den 16. februar

Tommy Liechti, formand for Stiftsudvalget, skriver her nyt fra seneste møde.


Tekst
Tommy Liechti, formand for Stiftsrådet

Mødets debattema var Reformationsjubilæet i 2017, og domprovst Jens Arendt, som er tovholder i Stiftsrådets udvalg for Reformationsjubilæet, fortalte om udvalgets arbejde og de planlagte arrangementer.
Stiftsrådet glædede sig særligt over, at der vil blive lagt vægt på, hvad det vil sige at være luthersk i dag.

Stiftsrådet besluttede at fastsætte udlånsrenten vedrørende kirke- og gravstedskapitaler til 1,5% og indlånsrenten til 1%.

Stiftsrådet besluttede, at det bindende stiftsbidrag uændret fastsættes til 4,85 promille i 2017, svarende til 3.655.732 kr. Beslutningen blev truffet på baggrund af et foreløbigt budget for 2017; budgettet behandles endeligt på stiftsrådets møde i oktober 2016.

Det foreløbige budget lægger op til et meget stort forbrug af tidligere opsparede midler, idet det forventes, at udvalgenes ønsker stort set kan imødekommes.

En gang årligt afholdes et fælles møde for alle landets stiftsrådsmedlemmer, og i 2016 er det Stiftsrådet i Roskilde som indbyder. Vi planlægger at holde mødet samtidigt med en landsdækkende dåbskonference, tilrettelagt af det religionspædagogiske udvalg, og med delvist fælles program. Møde og konference finder sted lørdag den 17. september 2016.

Bestyrelsen i Stifternes Kapitalforvaltning er ved at udarbejde forslag til en ny ansvarlig investeringspolitik. Stiftsrådets repræsentant i bestyrelsen, Kirsten Vej Petersen orienterede om de foreløbige drøftelser, og Stiftsrådet kom med synspunkter på spørgsmålet. 

Stiftsrådet glædede sig til at se så mange som muligt til Stiftsdagen den 12. marts 2016, om frivillighed og engagement. Vi minder om, at Stiftsårbogen, Tak, er fyldt med baggrundsmateriale til stiftsdagen.

  

Nyt om navne
Bo Nygaard Larsen
er ansat som fuldtids kommunikationsmedarbejder i Roskilde Stift.

Per Vibskov er flyttet ud af stiftet og udtrådt af Udvalg for Reformationsjubilæet. Sognepræst Ulla Britt Sørensen indtræderi hans sted.

 

Kalenderen 2016

Stiftsrådsmøder
26. maj
1. september
11. oktober
24. november 


Andre vigtige datoer
Lørdag den 12. marts
Stiftsdagen. Tema: Empati og frivillighed
Lørdag den 17. september Religionspædagogisk udvalgs dåbskonference.
Lørdag den 17. september 2016: Landsdækkende fællesmøde for stiftsråd.
Onsdag den 5. oktober Stiftsrådets møde med provstiudvalg.