AAA
 

Om StiftsrådetOm Stiftsrådet


Den 1. november 2009 tiltrådte stiftsrådet dets fire-årige arbejdsperiode.

I hvert stift er der fra den 1. november 2009 valgt et stiftsråd. Det blev besluttet af Folketinget med en ændring i foråret 2009 af lov om folkekirkens økonomi.
 
Stiftsrådene træder i stedet for stiftsudvalg vedrørende økonomi, som blev indført i i 1986, og stiftsudvalg vedrørende mellemkirkeligt arbejde, som blev indført i 1989. Stiftsrådene træder også i stedet for de stiftsråd m.v., der i nogle år har fungeret i flere stifter på forsøgsbasis.
 
Stiftsrådet kan af hensyn til det kirkelige liv træffe beslutning om at udskrive et bindende bidrag fra kirkekasserne til finansiering af aktiviteter i stiftet. Stiftsbidraget kan dog højest være én procent af den lokale ligning i de enkelte ligningsområder i stiftet.