Seneste nyheder
Nyheder

Reformationen bliver fejret med fem gudstjenester

Som led i markeringen af reformationsjubilæet viser Sjællands Kirkemusikskole sden historiske udvikling omkring den danske højmesse fra 1536 til i dag.


Tekst Bo Nygaard Larsen

Fem tider, fem gudstjenester og fem kirker. Sådan lyder temaet for reformationsprojektet Gudstjenester med tidsvinduer, som Sjællands Kirkemusikskole står bag.

Konkret betyder det, at hver af de fem gudstjenester markerer ét århundrede siden Reformationen.

»De fem århundreder rummer hver især markante og skelsættende hændelser inden for liturgi og salmesang – hændelser, der finder udtryk og nedslag i skiftende gudstjenesteordninger og/eller salmebøger,« siger Ole Brinth, der er rektor på Sjællands Kirkemusikskole.

For ham er der nok at tage af, fordi den danske højmesseordning bygger på en lang tradition, der rækker tilbage til de første århundreder efter Kristi fødsel.

»Skiftende tiders ordninger viser både fællestræk og tidstypiske særpræg. Samlet set står fællestrækkene gennem de seneste fem århundreder stærkt.
En højmesse fra et tidligere efterreformatorisk århundrede i dansk tradition kan nok umiddelbart virke anderledes, men dog på ingen måde fremmed eller helt igennem uigenkendelig. Det synliggør i sig selv, at den danske gudstjenesteordning i dag indgår som led i en levende tradition og står som en foreløbig slutsten på en lang udvikling,« siger Ole Brint.

Mange markeringer. Han gør gældende, at gudstjenesten siden Reformationen har fået flere nye input.

I 1537-39 kom Kirkeordinansen, i 1556 udkom Peder Palladius’ alterbog, i 1589 Thomissøns Psalmebog og i 1573 Jesperssøns Graduale 1573.

I 1600tallet kom der nye ordninger og salmer ind med Kirkeritualet i 1685, Bagges alterbog i 1688, Kingos Salmebog og Kingos Graduale i 1699.

1700tallets første halvdel var kendetegnet ved Pontoppidans Salmebog og den tilknyttede koralbog (Breitendich), mens anden halvdel var præget af nye strømninger, der blev synlige i Schiørrings koralbøger og i Evangelisk-
kristelig Salmebog
i 1798.  

1800tallet spændte over flere og delvist forskellige retninger inden for salmesangen, mens 1900tallet i særlig grad var præget af liturgisk nyorientering med blandt andre de autoriserede ritualer fra 1912.

Koblingen til i dag. For Ole Brinth er det afgørende, at de fem gudstjenester ikke bare bliver afholdt, som de gjorde i samtiden. Derfor er udgangspunktet i alle fem gudstjenester en traditionel højmesse anno 2017.

»På den måde bliver det mere synligt, at gudstjenesten altid har været en del af en levende tradition« siger Ole Brinth og fortsætter:

»Ved at tage afsæt i den nuværende gudstjenesteordning får vi en umiddelbar genkendelighed samtidig med, at vi lægger afstand til en gold historie, hvor man opfører en historisk form af en gudstjeneste. Alle fem gudstjenester, der indgår i synliggørelsen af den historiske udvikling over de fem århundreder, står på den baggrund som naturlige led i de aktuelle sognes kirkelige og gudstjene-stelige liv – med vinduer til det tematiske århundrede,« siger Ole Brinth. 


Her er kan du deltage i gudstjenesterne


Søndag den 5. februar
Roskilde Domkirke
Vindue til 1500tallet

Søndag den 12. februar
Vordingborg Kirke
Vindue til 1600-tallet

Søndag den 24. september
Skt. Nikolai Kirke, Holbæk
Vindue til 1700tallet

Søndag den 1. oktober
Vor Frelsers Kirke, København
Vindue til 1800tallet

Lørdag den 7. oktober
Haslev Kirke
Vindue til 1900tallet