Seneste nyheder
Nyheder

Kirkens Korshær: genbrug skaber håb for fremtiden

I Dianalund sælger Kirkens Korshær genbrugsting, støber lys og rehabiliterer kriminelle.


Tekst Martha Madsen, Kirkens Korshær Foto Rune Hansen

Kirkens Korshær er for mange mest kendt for sine genbrugsbutikker, men butikkerne findes ikke kun, fordi genbrug giver mening.

Genbrugsbutikkerne finansierer en stor del af det sociale arbejde, der i over 100 år har været Kirkens Korshærs hjerteblod.

Det sociale arbejde i Dianalund hedder Slusen. Stedet ligger i en helt almindelig gul villa på en helt almindelig vej, og udefra set er det ikke til at gætte, at det er et bofællesskab for mennesker, der ofte ikke har andet på CVet end vold, røveri og det, der er værre.

Læs også: »der er fortsat et behov for Kirkens Korshær«

Indenfor hænger der billeder, malet af tidligere beboere, møblerne er behageligt slidt og kommer fra Kirkens Korshærs lokale genbrugsbutik, og der er kun beboerne til at vaske op. Bortset fra låsene på dørene, er Slusen indefra også et helt almindeligt hjem.

Her kan de tidligere indsatte bo, mens de finder en ny måde at leve deres liv på, så de ikke igen ryger om på den forkerte side af tremmerne.
Der er kun få regler: du må ikke slås, du må ikke drikke alkohol eller tage stoffer, og du skal klare hverdagen selv. Det er ikke en døgnbemandet institution, men et sted, hvor du bliver mødt med forventningen om, at du er et voksent menneske, der kan selv.

På kanten. Tidligere indsatte er overordnet set en socialt udsat gruppe, men også på individuelt niveau er det sårbare mennesker, som bor i Slusen.
Det er den tunge ende, der vender nedad, fortæller Slusens ansatte, leder Ebbe Fosgerau og assistent Mogens Aaby.

Læs også: »jeg er en død, der er på orlov i livet«

»De kan have mange forskellige slags problemer, som ikke kun har noget med at have været i fængsel at gøre,« siger Ebbe Fosgerau.

De fleste af Slusens beboere kommer fra en dårlig social baggrund, og det er gået galt for dem allerede i barndommen. De er blevet svigtet af familie, af lærere og af systemet. Og når de så står foran villaen i Dianalund med deres pose med tøj i, så kender de ofte ikke andet liv end det kriminelle liv på kanten af samfundet.

Det er netop på kanten af samfundet, at Kirkens Korshær arbejder. Her er der mennesker, som har brug for en hjælpende hånd. Mennesker som ikke nødvendigvis passer ind i det offentlige system og skal have en mere individuel støtte.

Sådan en støtte får beboerne i Slusen. Der er kun plads til fire ad gangen, hvilket kan virke som en dråbe i havet, men både Ebbe Fosgerau og Mogens Aaby ser det som en fordel, for så kan de virkelig gøre noget for de fire.

Fra fængslet. Ebbe Fosgerau og Mogens Aaby henter som regel den nye beboer i fængslet og kører ham til Dianalund. På den køretur bliver der skabt tillid mellem beboeren og de to medarbejdere.

Læs også: »folk bliver trygge, når de møder korshærspræsten«

»Det en god øvelse, hvor der bliver skabt en fantastisk kontakt. Lige når de kommer uden for murene, har de gerne en masse ønsker. De vil købe tobak og sådan noget, og så finder vi en kiosk til dem. Allerede der er det en succes, hvis vi kan hjælpe dem med det. Det er jo så lidt, der skal til,« siger Mogens Aaby.

Der er en talemåde i Kirkens Korshær, som tidligere chef Bjarne Lenau Henriksen opfandt: »Vi møder folk i øjenhøjde – også når de ligger ned.«

Respekten for næsten. Det handler om respekt for din næste som menneske og respekt for deres ønsker, evner og muligheder.
Derfor bliver der ikke lavet strategier eller handleplaner for beboerne. De skal selv finde ud af, hvordan de kommer videre i livet.

»Vi vil gerne have, at de finder løsningen selv. Det holder jo langt bedre, end hvis vi fortæller dem, hvad de skal gøre. Så føler de jo bare, at det er noget, der bliver trukket ned over hovedet på dem,« fortæller Ebbe Fosgerau.

Hånd i hånd. Beboerne skal ville ud af kriminalitet og misbrug, men hvad de så vil i stedet, det betyder ikke noget.

Uanset om beboerne vil have et job, en uddannelse, et bedre forhold til deres børn eller bare lære at nyde pensionisttilværelsen uden kriminalitet og misbrug, så er de to medarbejdere klar til at lytte og hjælpe.

For tiden bor der én, der vil uddanne sig til kok, en, der vil være iværksætter og producere havemøbler, en pensionist og en kontanthjælpsmodtager.
Det vigtige er, at de vil noget, og derfor hjælper Ebbe Fosgerau og Mogens Aaby beboerne med alt fra at få deres kontanthjælp, sende jobansøgninger, blive optaget på en uddannelse og hente og tage deres metadon og antabus til at tale med koner, børn og forældre.

Læs også: »der er fortsat et behov for Kirkens Korshær«

»Vi tager dem i hånden, næsten bogstaveligt,« siger Mogens Aaby.

Det er støtte på et individuelt og meget praktisk niveau, og det batter. Det er begge medarbejdere enige om.

Mogens Aaby fortæller om dengang, han var på kommunekontoret med en beboer, som ikke kunne holde sine sagsbehandlere ud. Han havde det svært med autoriteter og kunne ikke se noget formål med det offentliges regler.

»Da vi kom ud, vendte han sig mod mig og sagde: ’Mogens, hvis du ikke havde været med, så havde jeg ligget i håndjern nu.’ Fordi jeg var med, så kunne han godt håndtere bureaukratiet uden at slå fra sig,« siger Mogens Aaby.

Her bliver der gjort en forskel for et menneske, der ikke er vant til at passe ind i systemet.

Han kunne nemt vippe tilbage ud over kanten og vende tilbage til det eneste liv, han kender – det kriminelle - men med Ebbe Fosgeraus og Mogens Aabys hjælp kan det måske blive anderledes i fremtiden.

Genbrugslys. Sådan en indsats er grunden til, at Kirkens Korshær driver de næsten 250 genbrugsbutikker, som tjener en god portion af blandt andet Slu-
sens budget.

Det er dog ikke kun genbrugsbutikker, der driver værket. Korshæren producerer også stearinlys, blandt andet i Diana-lund, hvor 20 frivillige henter stearinrester i kirker, på virksomheder og på Restaurant Nimb i København.

Stearinet bliver derefter til nye lys, som bliver solgt i genbrugsbutikkerne. Nogle af lysene pakkes af indsatte i danske fængsler og sælges under navnet Genlys.

I 2015 solgte genbrugsbutikken i Dianalund for lidt over en million kroner til trods for, at den kun har åbent to dage om ugen.

Det er penge, der sammen med overskuddet fra andre butikker og projekter, går til blandt andet at drive herberger, varmestuer, samtaletjenester og støtte til økonomisk trængte børnefamilier. Det sociale arbejde kunne faktisk slet ikke lade sig gøre, hvis ikke det var for de 8.000 frivillige, der står for butikkerne. 

Læs også: »der er fortsat et behov for Kirkens Korshær«