Seneste nyheder
Nyheder

Jeg er en død, der er på orlov i livet

Han drømmer om en dag at blive ædru. Men indtil viderefortsætter ‘Jørgen’ sit massive drikkeri. Vi har mødt ham i Kirkens Korshær i Holbæk, hvor han er stamgæst.


Tekst og foto Bo Nygaard Larsen

I begyndelsen var ordet, og det er ordet, der er med til at give et indtryk af, hvem vi er.

Således også med denne historie. Den kan begynde med en beskrivelse af en 63-årig mand, der læser faglitteratur, lytter til klassisk musik og opera og som drikker te.

Allerede her fornemmer vi konturerne til en veltilpasset borger, der har sans for dannelse og kultur og som passer på sig selv.

Læs også: »der er fortsat et behov for Kirkens Korshær«

Men der er også en anden indgang. For Jørgen, som vi kalder ham i dette interview, er alkoholiker, tidligere pillemisbruger, har et selvmordsforsøg på sit CV og er fast gæst hos Kirkens Korshær i Holbæk.

Det er her, vi møder ham. I rygeskuret, hvor han sidder med en økologisk Manitou-cigaret i mundvigen.

»Jeg kom her for første gang for ti-elleve år siden. Det var et fruentimmer, der tog mig med herned. Så var der nogle år, hvor jeg ikke kom, men i de senere år er jeg kommet her næsten hver dag,« siger Jørgen.

Trafikulykken i 1977. Hans historie begynder i 1977. Jørgen er uddannet tømrer, har på det tidspunkt hustru, to børn, hus og bil. Så kommer trafikulykken, hvor han mister halvdelen af sit højre ben. I mange går det egentlig godt. Han passer fortsat sit job og sin familie, men i begyndelsen af 90erne bliver han i en alder af 40 år fyret.

Læs også: biskop opfordrer til at støtte landsindsamlingen

»Det var jeg naturligvis ikke tilfreds med. Men jeg kunne ikke gøre så meget ved det, og derfor gik jeg hjemme og passede børnene og huset. Det var sådan set ok,« siger han.

Senere får han en galdestensoperation, og det er den, han tilskriver en del af sin deroute. Han får ordineret morfin for at tage smerterne, og da hans far og dennes nye kæreste bliver dræbt i en trafikulykke, går det helt galt.
»Jeg blev indlagt på den psykiatriske afdeling på Holbæk Sygehus og gik i sorggruppe. Samtidig fik jeg ordineret psykofarmakon til at behandle mine sindslidelser. Men det hjalp ikke, og derfor begyndte jeg at drikke. Alt, hvad der kunne hældes ned, blev hældt ned,« siger Jørgen.

Seks Blå Royal til morgenmad. Drikkeriet er voldsomt. Han deltager ikke i familielivet og finder hele tiden på nye undskyldninger for ikke at deltage i fester og andre sammenkomster. Til sidst bliver det for meget for hans hustru, der forlader ham i 1999.

Men Jørgen fortsætter drikkeriet.

»Om morgenen drak jeg seks Blå Royal, så jeg kunne holde den frem til middag. Her købte jeg så 24 almindelige øl og en flaske spiritus eller en flaske vin. Så på apoteket efter medicin, og næste morgen startede jeg så forfra,« siger Jørgen og fortsætter.

»Jeg vidste godt, at jeg var langt ude. Jeg kan huske, at jeg vågnede en morgen og tænkte, at det var ærgerligt, at jeg stadig var i live. Det var på det tidspunkt, at jeg besluttede mig for at tage mit eget liv.«

En levende død. Det mislykkede selvmordsforsøg får ham til at gå til læge. Igen bliver han indlagt på den psykiatriske afdeling, og på blot en uge bliver han sit medicinmisbrug kvit.

»Jeg har ganske vist taget lidt siden, men jeg er ude af det nu,« siger han og fortsætter:

»Men jeg drikker stadig meget. Problemet er, at jeg kan lide smagen og virkningen, og derfor virker antabus heller ikke på mig. Det betyder ikke, at jeg har det godt. Det har jeg på ingen måde. Jeg føler mig som en levende død eller en død, der er på orlov i livet.«

Tager ansvaret. Jørgen tager mere te. Kaffe har aldrig været ham. Han fortæller sin historie uden omsvøb og tager ansvaret for dens konsekvenser. Som for eksempel den manglende kontakt til sine to børn.

»Det er 14 år siden, at jeg sidst har hørt fra dem. Eller det vil sige, at jeg for et par år siden fik et brev fra min datter. Jeg sendte hende så en fødselsdagshilsen, men hørte ikke fra hende igen,« siger han og fortsætter:

»Jeg bebrejder ikke mine børn noget som helst. Jeg har jo tidligere lovet dem en masse, jeg ikke kunne holde, så jeg kan godt forstå, at de ikke ønsker at have kontakt med mig.«

Partisoldaten. Der er mange paradokser ved Jørgen. Et af dem er, at han ikke tror på Gud, men ser netop Kirkens Korshær som et trygt og godt sted at komme.

Han sværger stadig til den kommunistiske drøm om et solidarisk samfund. Krydset  bliver sat ved Enhedslisten og han håber en dag igen at blive politisk aktiv, som han var det i ungdommen og de tidligere voksenår i barndomsbyen Kalundborg.

»Jeg meldte mig tidligt ind i Danmarks Kommunistiske Parti, og fire gange var jeg på partiskolerne i Moskva og DDR. Jeg holdt mest af at komme i DDR, fordi dér kunne jeg forstå sproget,« siger Jørgen.

Han går ikke ind for en revolution, som ofte bliver sat i forbind-else med et kommunistisk manifest.

Besøg Kirkens Korshærs hjemmeside her

»Nej, vi skal ikke have en revolution, men derfor kan vi godt se på, hvordan samfundet er indrettet. På sin vis gør samfundet meget for sådan nogle som mig, for jeg har jo også selv et ansvar. På den anden side er der stor forskel på, hvordan kommunerne griber opgaverne an, og det bør vi se på, så forholdene bliver mere lige,« siger Jørgen.

Kvinderne. Han kigger på uret. Bussen hjem er lige kørt, så han må vente endnu en time.

»Du har slet ikke spurgt mig til kvinderne,« siger han så og fortsætter:

»Efter min skilsmisse har jeg haft fire kærester. De tre var misbrugere, og den fjerde var escortpige. Nu lever jeg i cølibat. En dag blev jeg uvenner med en dem. Jeg gik så på værtshus, drak mine sidste 800 kroner op og gik ned og sprang i havnen. Men jeg havde ikke modet til at fylde mine lunger. Den eneste konsekvens af det var, at Orø-færgen blev forsinket i en halv time.«

Den ædruelige drøm. Hans planer for den kommende aften er lagt. Han skal hjem og læse, høre Verdi og så drikke tæt.  Men han ved, at det ikke kan fortsætte sådan.

»Jeg har en drøm om at blive ædru en dag. Engang troede jeg ikke, at jeg ville blive 50 år. Så jeg har fået mange bonusår.«

Læs også: »folk bliver trygge, når de møder korshærspræsten«