Seneste nyheder
Nyheder

Høstalteret er klædt i lokale farver

Sammen med Grøn Kirke arbejder Roskilde Stift med bæredygtige alterborde. Denne gang er vi taget til Lumsås, hvor graver Bolette Rantzau Mazukume har lavet et høstalter af lokale afgrøder og blomster.


Tekst og fotos
Bo Nygaard Larsen

Det blæser, som var det en efterårsdag. Men Bolette Rantzau Mazukume, graver ved Lumsås Kirke, forsikrer, at sådan er det ganske tit her på kirkegården.

»Vi ligger jo mellem to have, så derfor er her ofte megen vind,« siger hun og viser vej til den rødstenede kirke.

Her har hun pyntet alteret i høstens mange farver, og fælles for samtlige planter og afgrøder er, at de er hentet i sognet.

»I min pynt bruger jeg altid lokale ting. Georginerne har jeg hentet på kirkegården, kornet er fra naboens mark, æblerne er fra kirkesangerens træ, og pyntegræskarrene er fra naboens høst,« siger Bolette Rantzau Mazukume og fortsætter:

»Når vi kan hente så meget i vores lokale natur, er der ingen grund til at gå i supermarkedet og købe afrikanske roser. Her uden for vores dør har vi alt, hvad Gud har skabt, og vi har alt, hvad øjet kan begære. Og kirken er kendt for vores pynt. Vi har ny pynt hver søndag, også ved bænkene.«


Bolette Rantzau Mazukume i gang med at pynte alteret. Materialerne stammer fra sognet.

Bolette Rantzau Mazukume har været graver ved Lumsås Kirke de seneste otte år.

Omkring alteret er der sat rænker af årstidens blade.


Ingen sprøjtemidler.
Bolette Rantzau Mazukume har været kirkens graver de seneste otte år, og hun er engageret i kir-kens position som Grøn Kirke.

»Den pynt, vi bruger, er ikke sprøjtet. Naturen betyder meget for os her i kirken, og det gavner ikke at sprøjte. Nogle gange glemmer vi vores egen sundhed, når vi køber sprøjtede æbler. Hvorfor ikke bare tage frugterne, som de er, for det er jo det mest naturlige,« siger hun og fortsætter:

»Det er også derfor, at vi er Grøn Kirke. Vi skal bevare vores natur, for vi ved ikke, hvordan den kommer til at se ud i fremtiden, hvis vi bliver ved med at forurene. Vi har alle et ansvar for miljøet, også os som en landsbykirke«.

Gennemtænkt pynt.
For Bolette Rantzau Mazukume er er kirkepynt ikke bare pynt. I løbet af ugen gør hun sig umage for at tænke udsmykningen til den næste gudstjeneste og på, hvad hun kan indsamle i lokalområdet, og hvad der passer til årstiden.

Og som præsten får en kommentar til sin prædiken, får hun det til sin udsmykning.

»Det får jeg efter hver gudstjeneste. Også efter den klokken ni, hvor menigheden måske er lidt træt. Menigheden nyder pynten, og jeg hører tit, at de glæder sig til at komme her for at se den pyntede kirke,« siger Bolette Rantzau Mazukumeer.