Seneste nyheder
Nyheder

Helle Christiansen: der er fortsat et behov for Kirkens Korshær


Tekst og foto Bo Nygaard Larsen

Møblerne fra diverse dødsboer og stuer, der bare skulle have nyt, står pænt stillet op.

Sofaerne, sofabordene, spisebordene, stolene og det løse står mere tæt, end godt er. På den anden side er det sådan, det skal være, for her i Kirkens Korshærs store genbrugsbutik i Sct. Knudsgade i Ringsted er hver brugt millimeter lig med kroner i kassen til landets udsatte.

»Kirkens Korshær har mellem 8.000 og 9.000 frivillige over hele landet, og nogle af dem står for vores butik her i Ringsted. Det er takket være deres arbejde, at vi kan lave det, der er nødvendigt,« siger korshærschef Helle Christiansen.
 
Nok at tage fat på. Som øverste chef for den store organisation er hun den, der i det daglige udstikker den retning, Kirkens Korshær skal gå.
Og ifølge hende er der nok at tage fat på.

Besøg Kirkens Korshærs hjemmeside her

»Vi har vores fødder solidt plantet på jorden, så vi er klar til at påtage os de opgaver, som ingen andre gør. Og lige nu står vi over for en række udfordringer, der rammer de socialt udsatte. Det gælder for eksempel det såkaldt moderne kontanthjælpsloft, som er med til at øge uligheden og sætte nogle mennesker i en endnu sværere situation,« siger Helle Christiansen.

Hun erkender, at hendes udtalelser kan lyde politiske, men det må de så gøre.

»Vores kant kan ikke gøre alle tilfredse. Det skal den heller ikke. I Kirkens Korshær skal vi løfte stemmen for dem, der ikke kan løfte den selv. Vores opgave er ikke kun at lindre nød, vi skal også forsøge at forhindre den, og derfor er vores opgave, at samfundet ikke bliver blind på de allernærmeste,« siger Helle Christiansen.

Læs også: biskop opfordrer til at støtte landsindsamlingen
 
Historien. Kirkens Korshær blev grundlagt i 1912 af Hans Peter Mollerup. I sin tid som sømandspræst i engelske Hull havde han set, hvordan Church Army arbejdede i byens slumkvarterer, og han ønskede et lignende arbejde i København.

Derfor opsøgte han sammen med en gruppe andre ildsjæle byens beværtninger, prostituerede, arbejdsløse og hjemløse. I de første år var Kirkens Korshær tæt forbundet med Indre Mission, men i 1929 blev det en selvstændig og landsdækkende organisation.
 
Misbrugere og boligpolitik. Op gennem årtierne blev nogle af fokusområderne ændret, og nye kom til. Nok forsvandt de skumle baggårde, men i 60erne og 70erne begyndte Kirkens Korshær også et arbejde blandt stofmisbrugere – ligesom organisationen i dag arbejder mod udsatheden.

»Vi opstod i skyggen af industrisamfundet, hvor vi gjorde en indsats i baggårdene og andre steder, hvor systemet ikke nåede ud. Det var et byfænomen, men når vi taler om udsathed i dag, er det landsdækkende. Derfor bruger vi megen tid på at analysere, hvilket samfund vi har, og hvor Kirkens Korshær skal placere sig i velfærdssamfundet,« siger Helle Christiansen og kommer med boligpriserne som et eksempel på, hvordan udsatheden har flyttet geografisk.

Læs også: »jeg er en død, der er på orlov i livet«

»Når vi taler om socialpolitik, spiller boligpriserne en stor rolle. De deler nemlig folk op i dem, der ejer fast ejendom, og dem, der ikke gør. Samtidig skaber det store forskelle mellem byområder og landområder. Det er svært for mange at købe eller leje bolig i byerne, og derfor flytter de ud i landdistrikterne. Det betyder, at der i landområderne bor en stor gruppe mennesker, der har et støttebehov. Derfor arbejder vi i Kirkens Korshær med, hvordan vi kan være til støtte for mennesker på landet,« siger Helle Christian-sen.
 
Samarbejdet med sognene. Det er grunden til, at Kirkens Korshær i stigende grad er begyndt at rette blikket mod sognene.

»Jeg glæder mig over, at der i sognene er kommet en stor interesse for diakoni. Det er en af kirkens grundpiller, og folk forventer da også, at kirken tager sig af mennesker, der har det svært. Med den store udsathed, vi oplever i landdistrikterne, er det derfor indlysen-de, at sognene byder mere ind over for de socialt udsatte. Som Kirkens Korshær er vi forankret i menigheder-ne og det arbejde, vi kan gøre sammen. Sognekirkerne har deres gudstjenester og kirkelige handlinger, men vi bakker op om, at der også sker noget på de andre dage,« siger Helle Christian-sen og fortsætter:

Læs også: »folk bliver trygge, når de møder korshærspræsten«

»Selv i de små landsbyer møder vi folk, der er udsatte eller er ensomme. Men det er ikke sikkert, at de er en del af landsbyens fællesskab. Ved at samarbejde med sognene, der er den mest vidtforgrenede organisation, vi har herhjemme, kan vi komme langt.«

Landsindsamling. Det er netop styrken i sognene, der er en af grundene til, at Kirkens Korshær til november afholder den første landsindsamling med indsamlere, der går fra dør til dør. Den kan sidestilles med Sogneind-samlingen fra Folkekirkens Nødhjælp, hvor indsamlerne typisk bliver rekrutteret via sognene.

»Med vores landsindsamling vil vi være med til at synliggøre de problemer, der er. Også i de enkelte sogne. Derfor er indsamlingen en god måde at sige, at vi er fælles med sognene om at løse udfordringerne,« siger Helle Christiansen.
Hun sætter sig i en af sofaerne i genbrugsbutikken. Egentlig burde den, hun og hele Kirkens Korshær ikke være der.

»Vi arbejder på at gøre os selv overflødige. For det er jo ikke meningen, at folk skal have det så skidt, som vi oplever på vores varmestuer, i vores herberger og på gaden. Men når problemerne nu engang er der, er det vigtigt, at der bliver taget hånd om dem. Vi har menneskelivet til fælles, og det må vi støtte hinanden i,« siger Helle Christiansen. 

Læs også: biskop opfordrer til at støtte landsindsamlingen