Politikere prædiker. Karen Johanne Klint

Tekst Karen Johanne Klint, formand for Folketingets kirkeudvalg, Socialdemokraterne


Muren - er vi kommet videre?

Om Erobringen af Jeriko I det Gamle Testamente står der i Josvabogen 6, 1 – 26: 
„Jeriko var lukket og låst for israelitterne; ingen kunne gå ud eller komme ind.  Men Herren sagde til Josva: 'Se, jeg giver Jeriko og dens konge i din hånd. Nu skal alle I krigere i seks dage gå rundt om byen én gang om dagen. Syv præster skal bære syv vædderhorn foran arken. Men den syvende dag skal I gå rundt om byen syv gange, og præsterne skal støde i hornene.  Når vædderhornets lange tone lyder, og I hører lyden fra hornet, skal hele folket udstøde et kampråb så højt, at byens mur falder sammen, og folket kan gå lige ind.'  

Josva, Nuns søn, kaldte præsterne til sig og sagde til dem: 'Løft pagtens ark op; syv præster skal bære syv vædderhorn foran Herrens ark.'  

Til folket sagde han: 'Gå så rundt om byen! De våbenføre skal gå foran Herrens ark.'  

Da Josva havde talt til folket, gik de syv præster, der bar de syv vædderhorn foran Herren, frem og stødte i hornene, mens Herrens pagts ark fulgte efter dem; de våbenføre gik foran præsterne, der stødte i hornene, og bagtroppen fulgte efter arken, mens der blev stødt i hornene. Og Josva gav folket denne befaling: 'I må ikke udstøde kampråb eller give lyd fra jer. Der må ikke lyde et ord, før den dag jeg giver jer ordre til at udstøde kampråbet; så skal I råbe!'  Så lod han Herrens ark føre rundt om byen én gang. Derpå gik de tilbage til lejren og overnattede der.   

Tidligt næste morgen stod Josva op, og præsterne løftede Herrens ark op, og de syv præster, der bar de syv vædderhorn foran Herrens ark, stødte i hornene, mens de gik; de våbenføre gik foran dem, og bagtroppen fulgte efter Herrens ark, mens der blev stødt i hornene.  De gik så én gang rundt om byen den anden dag og vendte tilbage til lejren. Det gjorde de seks dage. Den syvende dag, da det blev lyst, gik de rundt om byen på samme måde som før, syv gange; det var kun den dag, de gik syv gange rundt om byen. 

Den syvende gang stødte præsterne i hornene, og Josva sagde til folket: 'Udstød kampråbet! Herren har givet jer byen! Der skal lægges band på byen; den og alt, hvad der er i den, skal tilhøre Herren. Kun skøgen Rahab og alle, der er i huset hos hende, skal blive i live, fordi hun skjulte de mænd, vi sendte ud. Men hold jer fra det, der er lagt band på, så I ikke kommer til at begære det og tager noget af det, der er lagt band på, så I bringer bandet over Israels lejr og styrter Israel i ulykke. Alt sølv og guld og ting af bronze og jern skal helliges Herren. Det skal bringes til Herrens skatkammer.' 

Folket udstødte kampråbet, da der blev stødt i hornene. Da folket hørte lyden fra hornene, udstødte de et kampråb så højt, at muren faldt sammen, og de kunne gå lige ind i byen og indtage den. Med sværdet lagde de band på alle, der var i byen, både mænd og kvinder, unge og gamle, okser, får og æsler. 

Men til de to mænd, der havde spioneret i landet, sagde Josva: 'Gå ind i skøgens hus, og før kvinden og alle, der hører hende til, ud derfra, sådan som I tilsvor hende.' 

Spionerne gik ind og førte Rahab ud sammen med hendes far og mor og brødre og alle, der hørte hende til; alle hendes slægtninge førte de ud og anbragte dem uden for Israels lejr. Men byen brændte de ned med alt, hvad der var i den; kun sølvet og guldet og tingene af bronze og jern lagde de i skatkammeret i Herrens tempel. Men skøgen Rahab og hendes fars slægt og alle, der hørte hende til, lod Josva blive i live. Hun kom til at bo blandt israelitterne og gør det den dag i dag, fordi hun skjulte de mænd, Josva havde sendt ud for at udspionere Jeriko. 

Dengang udtalte Josva denne forbandelse: 'Forbandet af Herren være den mand, der går i gang med at genopbygge denne by, Jeriko. Det skal koste ham hans førstefødte søn at lægge grunden og hans yngste søn at sætte porten i.' Herren var med Josva, og rygtet om ham nåede ud over hele landet.

Amen.   

Prædiken
Hvorfor tage fat i en tekst fra det Gamle Testamente, endda en bloddryppende tekst, der ikke ligefrem højner humøret på sommerdag? Jo, det gør jeg, fordi vi alle gennem livet møder en mur her og en mur der, der kan synes uoverstigelige – og når de brydes ned, kan det godt være „murbrokkerne” skader andre, selv om murens fald hjælper en selv. 

Sådan var det også i Jeriko. Mange priste Josvas sejr, og han blev husket vidt omkring, står der skrevet. Men hvad med alle de, der blev slået ihjel eller lyst i band? Var det nu nødvendigt, at de skulle betale så voldsomt for Josvas og hans mænds fremmarch? Det svar, synes jeg ikke, er så indlysende.   

Men det, vi kan lære om slaget ved Jeriko er, at intet er umuligt for Gud. Og at Gud kan hjælpe os med de problemer, der synes uoverstigelige, hvis vi lytter til ham og følger hans råd. Uanset hvor mærkelige de end lyder.   

 I vores personlige verden kan vi således hente trøst og mod i Guds ord, når livet går os i mod, når problemerne tårner sig op, når man ikke selv kan se, hvordan man når sine mål. Det kan være mål på jobbet eller i familien. For vi er jo alle styret af mål – alt skal være målbart. Eller skal det ikke?   Hvis vi lytter til rådet om, „at intet er umuligt”, kan vi vel også bruge det til, at så er det heller ikke umuligt at blive tilfredse og lykkelige uden de største karrieremål? Men også til, at det kan være godt at stille sig selv nogle høje (umulige mål) mål. 

Stiller man kun små mål til sig selv, er der jo ikke noget at sige til, at man ikke når store mål!   På vejen til sine mål, har de fleste af os brug for råd og opbakning fra andre mennesker. Og her har mange af os en stor udfordring:  er vi gode nok til selv at række hånde ud og bede om råd og hjælp?  Eller er vi gode nok til at se, at andre i stilhed rækker hånden ud efter lige den hjælp, jeg kan give? Mange lever i dag et liv, der mere handler om at bygge murer op end om at bryde dem ned. 

De isolerer sig fra fællesskabet frem for at holde murene nede, så man da i det mindste kan kigge ind i fællesskabet. Og omvendt.  Omkring 80 procent af den danske befolkning er medlem af fællesskabet i folkekirken, så hvad burde være mere naturligt end bare en gang i mellem at hente råd og vejledning der? Eller at nyde fællesskabet der? 

Du har jo betalt derfor! Vi kender svaret på, hvor mange der fra kirkebænken lytter til tekster og råd eller nyder kirkens fællesskab. Og det er kun meget få procent. Men vi kender ikke svaret på, hvor mange, der mere anonymt henter råd og vejledning i teksterne derhjemme og på nettet. Er det sproget i kirken, der får færre til at lytte fra kirkebænken? Måske – men det kan også være selve formen i en højmesse, der er for fremmedgjort for mange ikke kirkevante.   

Er teksterne på nettet mere forståelige? Næppe, men de er i alt fald mere tilgængelige i kraft af, at de ligger der hele døgnet, hele året. De kan tages i småbidder, og det tager kun få tasteklik at finde dem. Der skal mere til at åbne kirkedøren, hvis man ikke er vant til det.   I den globale politiske verden er der også mange murer, der hindrer mennesker i at have et frit liv og et liv i fællesskab. Nogle oplever givet disse murer som beskyttende – andre som undertrykkende og direkte farlige for verdensfreden. Hvad kan vi her bruge fortællingen om Erobringen af Jeriko til? 

Det er fristende at sige, at versene om at muren væltes uden brug af vold er vigtige. Mure kan altså væltes uden blodbad. Men det fik de jo i Jeriko. Det må vi ikke glemme.   Også i dag betales med meget blod, når nogle „mure” forsvares eller brydes ned. 

Måske er det denne „betaling” vi skal søge råd om – hvor mange menneskeliv skal prisen være for at vi har betalt for en bedre verden med plads til alle?  Der er i dag unge mennesker, der er parate til at betale med eget liv for at andre får en bedre verden at leve i. 

De og deres familier betaler den højeste pris til glæde for andre. Dem skal vi huske at ære og vise taknemmelighed. Andre sætter livet til med selvmordsbumper for at standse en global sameksistens. De tager andres liv med sig i døden. De starter det ene blodbad efter det andet. I nogle lande svares der igen med nye blodbad. Men vi skal huske også at svare igen med ord og håb om fælles fremtid. Og hertil kan der hentes gode råd i mange hellige skrifter.   

Lad os alle bede om mere fred: Vi takker dig, Herre, for din omsorg for folk i hele verden og til alle tider. Hjælp os til at vise hinanden omsorg og elske hinanden uanset hvad der sker. Amen.   

Må vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os nu og altid. 
Amen.