AAA
 

Politikere prædiker. Christian Wedell-NeergaardPolitikere prædiker. Christian Wedell-Neergaard

Tekst Christian Wedell-Neergaard, Regionsrådsmedlem, tidligere MF, De Konservative


Hvordan gør man noget for sin næste?


Som politiker er jeg ofte i et dilemma. Hvem er bedst til at træffe beslutninger? Er det den enkelte borger eller mig som politiker og medlem af Regionsrådet.

Nogle ville sige, det er da nemt. Som borger skal man træffe egne beslutninger og som politiker skal man træffe beslutning for fællesskabet. Men så nemt er det ikke. Vi har for eksempel besluttet at ændre akutfunktionen i Regionen, og det vil påvirke alle borgere. Ville borgerne selv have truffet samme beslutning, hvis de var blevet spurgt? Nej, sandsynligvis ikke. De ville vælge helt afhænge af deres egne præferencer have truffet deres valg, men det ville føre til, at der skulle være en døgnbemandet akutbil i alle byer, og det ville ikke være hensigtsmæssigt. Der er altså en udefineret grænse mellem borgernes og fællesskabets interesser og ofte er den skillelinje uklar.    

Hvad er det, der driver værket, når folk skal træffe beslutning? Ja, egentlig er samfundet summen af de mange beslutninger, som enkeltindivider træffer. Det hele styres af den enkeltes beslutninger. Man kan præsentere ti individer for de samme oplysninger, og de vil vælge ti forskellige løsninger. Man kan ikke sige, hvad der er rigtigt eller forkert. Alle træffer deres beslutning ud fra egne forudsætninger, og de ved, at deres valg har betydning for deres muligheder, og at det har en konsekvens.

Kan man frit vælge? Ja, i teorien kan man, men der vil være en lang række forhold, der påvirker vores valg. Vi vil være nød til at prioritere vores ressourcer og tænke på, at et valg også er et fravalg. Man må tænke på, hvor vi opnår den højeste tilfredshed for den mindste indsats.

Vi skal hele tiden optimere vores valg på baggrund af vores forventninger til fremtiden. Kan man forudsige resultatet af vores valg? Nej – mange valg træffes med bind for øjnene, og man kan ikke forudsige om det går den ene eller den anden vej. Derfor er det vigtigt at have nogle værdier, som vi kan støtte os til.

Er der slet ikke noget mønster? Jo, der er et mønster, som vil være præget af det rationelle. Hvad er det der virker, og hvad er det, der ikke virker, men valget vil også være præget af følelser. Hvad er oppe i tiden, og hvad vil give mig anerkendelse?

Vi lader os påvirke af omgivelserne og indgår tit kompromisser, hvor mange faktorer, udover det rationelle, får indflydelse på vores valg. Skal jeg lade mig indlægge på et sygehus tæt på, hvor familien kan besøge mig ofte, eller skal jeg lade mig indlægge længere væk, hvor de har de bedste læger? Det er et dilemma, og der skal træffes et valg, som vil være meget forskelligt alt efter, hvem der skal vælge.

Hvordan træffer man beslutning? Nogle kigger mod himlen, og det første, de tænker på, afgør deres valg. De bruger deres intuition og følelser til at træffe et valg. Andre er mere kalkulerede og sætter sig ned og regner på sagerne. De inddrager alle relevante oplysninger inden de træffer deres beslutninger. Men ofte er kalkulationen en vej at komme til den beslutning, de allerede har truffet. Man får tingene til at passe efterfølgende.

En mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød. Sådan står der i Lukaevangeliet 10, 30 i lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Jesus er i gang med at svare på den lovkyndiges udfordringer og fortsætter. Tilfældigvis kom en præst forbi den samme vej; han så manden og gik forbi.

En mand er kommet ud for en ulykke og ligger i grøften uden mulighed for at hjælpe sig selv. Han er halvdød. En ulykke som fuldstændig har fjernet fundamentet under hans tilværelse og anbragt ham i en forsvarsløs tilstand, hvor han bare vil dø, hvis ingen hjælper ham.

En præst kommer forbi. Man skulle tro, at en præst var en guds tjener, og at han forstod værdien af liv og det at gøre noget for andre, men nej, han vælger at gå forbi. Hvorfor vælger han det? Fordi det at tage sig af den syge vil medføre udgifter for ham. I hvert fald reagerer han uden medlidenhed, som en flugtbilist, som køre et andet menneske ned og efterfølgende flygter uden at sørge for den fornødne hjælp. Præstens valg er dybt kritisabelt set med vores øjne. Han viser ingen barmhjertighed.

Ville alle gøre det samme? Nej, det ville de ikke. Der findes mennesker som viser bamhjertighed og som vil ofre noget af sig selv for at hjælpe næsten. Jesus fortsætter: Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham.

Den barmhjertige samaritaner er en tilfældig forbipasserende, som sætter sine egne interesser til side for at hjælpe. Han ofre det bedste han har og bruger sin hest til at transportere manden til det nærmeste herberg. Han føler medlidenhed for den halvdøde mand.

Her fortsætter historien: Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage.

Han ikke alene transportere ham til herberget, han tilbyder også at betale for hans behandling og ophold. Han viser barmhjertighed og prioritere indsatsen for sin næste frem for sig selv. En handling, hvor han giver af egne midler, for at den svageste kan blive behandlet, selvom det måske var præsten, der havde bedst mulighed for at betale.

Jesus slutter: Gå hen og gør ligeså.

Det har vi så gjort. Den barmhjertige samaritan var historiens første ambulancefører. Han bruger sin hest til at transportere manden, fordi det er den eneste måde han kan få ham hen til herberget. Han er dermed forbillede for den nok vigtigste del af vores fællesskab i et moderne velfærdssamfund, nemlig sundhedsvæsnet, som bygger på samme idealer som Jesu lignelse. Alle skal have fri og lige adgang til sundhedsvæsnet uanset indkomst, religion eller hudfarve. Der skal ikke gøres forskel. Alle har krav på hjælp, og ingen skal ligge halvdøde i grøften efter en ulykke.

Når vi skal træffe beslutning, er der altså et religiøst fundament, som ligger til grund for vores valg. Direkte eller indirekte er beslutningstagerne påvirket af de menneskelige værdier, som de er opvokset med i den kristne tro. Når vi alligevel træffer forskellige valg, kan det være fordi, vi på forskellig vis er påvirket af religion. I respekt for den menneskelige forskellighed er det vigtigt, at vi får udformet vores sundhedsvæsen, så den enkelte har størst mulig indflydelse på egen situation. På den måde kan den enkelte tage ansvar både for forebyggelse og behandling af sin sygdom.

Skillelinjen mellem fællesskabet og den enkelte er diffus og ofte politisk fastlagt. Der må være nogle regler og en fælles styring, så vi undgår umenneskelighed og uretfærdighed. Mennesker er grundlæggende gode, men erfaringen viser, at man i visse situationer handler uhensigtsmæssigt. Derfor er det nødvendigt med fælles regler, som slår fast hvordan sundhedsvæsnet skal indrettes. Man kan ikke kun træffe beslutning ud fra, hvad der gavner en selv bedst. Man er nød til at tage hensyn til fællesskabet. Menneskets adfærd skal reguleres ud fra erfaringerne.

Vi har et samfund, hvor det rationelle menneske skal kunne træffe sine valg. Alt skal kunne måles og vejes, men det må ikke betyde, at den svageste ikke får hjælp. Det skal være muligt at optimere sin egen situation inden for visse rammer, samfundet kan alligevel ikke regulere alle de små beslutninger, der føre frem til et resultat, men den stærke må også vise barmhjertighed og hjælpe den svage. Gerne ved selv at gøre en indsats som frivillig i sundhedsvæsnet, eller ved at støtte fællesskabet.

I Regionsrådet har vi ofte det dilemma, at vi skal gøre det bedste for den enkelte, samtidig med at vi skal drive systemet. Vi skal yde god service og sikre en bedste mulige behandling. Ingen må som præsten i lignelsen gå forbi en halvdød, vi skal bruge alle til rådighed stående midler for at behandle og give patienterne en bedre livskvalitet. For mig er lignelsen om den barmhjertige samaritan central og med til at skabe fundamentet i mit liv, når jeg skal træffe en beslutning.                       

 


Jeg har været i politik i 20 år og har altid deltaget aktivt i debatten. Som erhvervsmand har han særlige muligheder for at udtale sig om vækst og beskæftigelse. Jeg driver Svenstrup Gods og Hotel Prindsen sammen med min kone, direktør Anette Huld. 

Jeg var medlem af Folketinget fra 2004-2007, i alt fire år. I den periode var jeg finansordfører, kommunalordfører og miljøordfører. Jeg var mit partis ordfører i forbindelse med kommunalreformen. Jeg har derfor indgående kendskab til den lovgivning regionerne arbejder efter.

I dag er jeg medlem af Regionsrådet i Region Sjælland.

Billedtekst
Din næste er på vej
Foto Istockphoto