AAA
 

ReligionspædagogikReligionspædagogik


Cand.theol. og sognepræst Stinna Ahrenst er religionspædagogisk konsulent. Hun arbejder på at formidle den kristne undervisning, så endnu flere kan blive inspireret af den. Hun tilbyder at tage i sognene for at skabe inspiration.

Her skriver hun om, hvilke muligheder der kan være i et besøg:

Undervisning er en vigtig del af et sogns aktiviteter.

Måske er du også selv involveret i et af sognets undervisningstilbud, og for præsten kan undervisning af konfirmander, minikonfirmander og en eventuel studiekreds fylde op til en tredjedel af arbejdsugen. En sognemedhjælper er ofte ansat med undervisningen som den primære arbejdsopgave, og måske er også jeres organist, kirkesanger eller kordegn en del af tilbuddet til børn, unge og voksne.

Så undervisningen fylder meget, og som menighedsrådsmedlem er du med til at bestemme, hvilke undervisningstilbud jeres sogn skal have og til at bevilge pengene på budgettet.

Hvordan laver man den bedst mulige undervisning for sognets indbyggere?
Hvordan laver man god og vedkommende undervisning for konfirmanderne? Hvordan laver man dåbsoplæring for dåbsforældrene og faddere? Hvordan opretter man en kirke-skole-tjeneste?

Disse og mange andre spørgsmål møder jeg som konsulent, når jeg er ude i stiftet og tale med menighedsråd, præster, sognemedhjælpere og kirkens andre ansatte.

Tilbud om besøg
Derfor tilbyder jeg at komme ud til jer. Jeg kan give inspiration, konkret vejledning og rådgivning til en specifik opgave og sætte den kirkelige underviser i kontakt med netværk og ressourcepersoner, således at undervisningen bliver til glæde for underviseren, og dem, vi underviser.

Hvilken former kan besøget have?

  • Et kort oplæg på menighedsrådsmøde om, hvordan I kan bruge mig (10-15 minutter
  • Indføring i undervisningsmaterialer til de forskellige tilbud
  • Oplæg eller workshops med udgangspunkt i det religionspædagogiske arbejde
  • Oplæg om læringsteorier, den nyeste pædagogik og dens praktiske relevans for   konfirmationsforberedelsen, minikonfirmandforberedelsen eller andre steder (cirka tre kvarter til en time)
  • Workshop, hvor der arbejdes mere med erfaringsudveksling og med den konkrete anvendelse af læringsteorier (en halv til en hel dag)