Konsulenter
Klokkekonsulent

Klokkekonsulentens fagområde er sager vedr. kirkeklokker, herunder klokker på kirkegårde og klokkespil til kirker.

Klokkekonsulenten afgiver erklæringer i sager, der kræver de kirkelige myndigheders godkendelse, og yder sagkyndig rådgivning og vejledning indenfor sit fagområde, f.eks. vedrørende installering af automatisk ringeanlæg.

Klokkekonsulenten kan rekvireres af en stiftsøvrighed, et provstiudvalg eller et menighedsråd.

Udgiften til klokkekonsulenten afholdes i alle tilfælde af kirkekassen. Udgifterne omfatter et af Kirkeministeriet fastsat honorar for konsulenternes ydelser samt udgifter til transport og time- og dagpenge på besigtigelsesrejser.

Klokkekonsulenten kan ikke påtage sig projekteringsopgaver for menighedsråd i Roskilde Stift, med mindre stiftsøvrigheden undtagelsesvis godkender det.

Per Rasmus Møller 
organist, klokkenist
Nørregade 4, 8550 Ryomgård
Tlf 8639 4048 / 2380 4428
E-mail prm(at)km.dk