Palæet
Stændertorvet 3A
4000 Roskilde
Tlf 4638 1920
Fax 4638 1947
kmros(at)km.dk
Bo Nygaard Larsen
Tlf 4076 2151
E-mail

På baggrund af især færgen Scandinavian Stars brand i 1990 er der rundt om i landet oprettet beredskaber, der med deltagelse af diverse faggrupper (politi og redningspersonel) indenfor det offentlige system skal træde til ved katastrofer og større ulykker. Hver af landets regioner har udarbejdet en beredskabsplan. Ligeledes afholdes der øvelser og kurser for nævnte grupper.
Til disse hører også præsterne i et kirkeligt katastrofeberedskab. Præsterne udgør en naturlig del af det kriseterapeutiske beredskab. Opgaven er sammen med læger, psykologer og sygeplejersker at tage sig af de forulykkede på ventepladser nær katastrofestedet og i krisecentre med akut kriseterapi: Samtale; sjælesorg; andagter og sørgegudstjenester. Netop i en ulykke ønsker mange også at tale med en præst, hvor kirken således også bør være til stede.
Som beredskabspræst deltager man kun i den aktuelt akutte situation. Eventuel senere opfølgning sker hjemme hos egen sognepræst.
Folkekirkens Katastrofeberedskab har til opgave at yde sjælesørgerisk bistand ved katastrofer og større ulykker, hvis omfang overstiger hvad lokale sognepræster og sygehuspræster kan tilbyde.
Beredskabets alarmeringsnummer i Region Sjælland er 4020 2759.
Det er den ledende beredskabspræst eller dennes stedfortræder, der på alle tider af døgnet er klar til at besvare opkald på dette nr. og efterfølgende sørge for at der tilkaldes det nødvendige antal beredskabspræster.
I en katastrofesituation, hvor Region Sjællands kriseterapeutiske bistand alarmeres via AMK, vil Folkekirkens Katastrofeberedskab fungere som en del deraf, og det burde derfor ikke være nødvendigt at alarmere os særskilt.
I katastrofesituationer, hvor Region Sjællands kriseterapeutiske beredskab ikke inddrages, men hvor kriseterapeutisk hjælp i stedet leveres af private aktører, kan Folkekirkens Katastrofeberedskab alarmeres direkte via ovennævnte nummer.
Der findes endvidere et landsdækkende backup-nummer, 4020 2101, for Folkekirkens Katastrofeberedskab i alle regioner. Dette nummer kan bruges, såfremt man ikke kan komme igennem på det andet nummer. Det er en af landets ledende beredskabspræster eller deres stedfortrædere, der på alle tider af døgnet er klar til besvare opkald på dette nr., og som efterfølgende vil tage kontakt til Regionens ledende beredskabspræst og tilkaldes det nødvendige antal beredskabspræster fra Regionen og/eller flere Regioner.
Folkekirkens katastrofeberedskab vil om nødvendigt sørge for, at berørte af en katastrofe tilbydes opfølgende hjælp af deres lokale sognepræst, ligesom man efter behov vil kunne henvise til hjælp fra andre trossamfund. Lokale sognepræster kan søges via hjemmesiden: www.sogn.dk.
Ledende beredskabspræst Ulla Thorbjørn Hansen, Roskilde Domsogn, skriver om Det kirkelige katastrofeberedskab i Region Sjælland
I 2010 blev der fra Kirkeministeriets side skabt rammer for en landsdækkende organisering og tilrettelæggelse af folkekirkens katastrofeberedskab. Katastrofeberedskabet er nu delt op i 5 regioner (Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark).
Der er i alt ansat 37 beredskabspræster og 5 ledende beredskabspræster og i den nye organisering af arbejdet vil der på mange områder blive tale om et øget samarbejde på tværs af både Stiftsgrænser og Regioner.
Pr. 1. maj 2010 er der blevet ansat 7 beredskabspræster i Region Sjælland samt en ledende beredskabspræst, sognepræst Ulla Thorbjørn Hansen, Roskilde Domkirke. Beredskabspræsterne i Region Sjælland fungerer som ét team og er på skift (efter en nærmere plan) klar til at rykke ud med kort varsel.
De fire beredskabspræster fra Roskilde Stift (sognepræst Lars Storm Kristensen, sognepræst Søren Schiøler Linck, sognepræst Bente Holm Viuf og sognepræst Ulla Britt Sørensen) indgår således i hvad vi kan kalde team Region Sjælland. Sker der en katastrofe i Lolland Falster Stift, kan det derfor ligeså godt blive en præst fra Roskilde Stift, der bliver tilkaldt, som det kan være en præst fra Lolland Falster Stift.
Det er den ledende beredskabspræst eller dennes stedfortræder der i første omgang bliver alarmeret i tilfælde af en katastrofe og sørger for at de nødvendige antal beredskabspræster fra Regionen tilkaldes.
Beredskabspræsterne skal hvert år deltage i div. kurser og øvelser for at få den fornødne efteruddannelse, så de kan indgå i et godt samarbejde med politi, redningsvæsen og Region Sjællands kriseterapeutiske beredskab.
To sognepræster i Regionen (Lars Storm Kristensen og Pia Pape) er desuden valgt til at stå på en liste over præster fra alle regioner, der står klar til at blive sendt til udlandet med kort frist, hvis der bliver brug for det.
Endelig har biskopperne også udpeget nogle af beredskabspræsterne til også at være politikontaktpræster inden for de enkelte politikredse. I Region Sjælland er sognepræst Peder Riis Kistrup blevet udnævnt til at være kontaktpræst til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Medens sognepræst Ulla Thorbjørn Hansen er udnævnt til at være kontaktpræst for Midt-og Vestsjællands Politi.
Kontakt
Ledende beredskabspræst:
Sognepræst Ulla Thorbjørn Hansen
Kontor
Domkirkepladsen 2, st.tv.
4000 Roskilde
Tlf 2423 8012
E-mail uth(at)km.dk
Privat
Thusevænget 5
Kraghave
4800 Nykøbing F
Tlf 5485 8786
Stedfortræder for den ledende beredskabspræst:
Sogne-og sygehuspræst Ulla Britt Sørensen
Sankt Ibs Vej 9
4000 Roskilde
Tlf 4635 1025
E-mail us(at)km.dk
Politikontaktpræster
Midt-og Vestsjællands Politi
Sognepræst Ulla Thorbjørn Hansen
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Sognepræst Peder Riis Kistrup
Tjennemarkevej 6
4952 Stokkemarke
Tlf 5471 1076
E-mail prki(at)km.dk
Billedtekst Udrykning
Foto Colourbox