http://roskildestift.dk/ - Seneste nyt

RPC og Unitas Forlag går sammen

Thu, 17 May 2012 13:10:00 +0200

Tekst Bo Nygaard Larsen

To bliver nu til ét. Fra den 1. juli bliver RPC og Unitas Forlag slået sammen til ét stort forlag, og de to aktører, der længe har været konkurrenter, skal nu arbejde sammen om få fleste mulige kunder.

KFUM og KFUK i Danmark er eneejer af Unitas Forlag, og formanden for KFUM og KFUKs hovedbestyrelse, sognepræst Ole Bjerglund Thomsen, Haslev, siger om baggrunden for beslutningen:

„Det er vigtigt for os, at det kirkelige og teologiske syn, der ligger bag Unitas Forlag A/S, fortsat gør sig gældende i dansk kirkeliv. Men det er ikke afgørende for os at være ejer af det forlag, der står bag. Unitas Forlag og RPC har trods vore forskellige historiske oprindelser efterhånden nærmet sig hinandens profil," siger Ole Bjerglund Thomsen og fortsætter:

„Lighederne mellem profiler og målgrupper gør det til gengæld også nemt at se fordelene ved at slå sig sammen. Sammenlægningen vil give os ressourcer til at udvikle forlagenes produkter og ydelser til gavn og glæde for læserne og dansk kirkeliv i bred forstand."

Også RPCs formand, sognepræst Jesper Stange, Vor Frue kirke, København, forventer både stordriftsfordele og synergieffekter for det nye forlagscenter:

„Vi tror, at vi vil blive en endnu mere attraktiv samarbejdspartner for såvel kunder som forfattere, kirker og kirkelige organisationer. Sammenlægningen giver os en større fast kundekreds og et bredere netværk i kirkeliv og organisationsverdenen. Vi vil gerne være det forlag, som folk med interesse for kirkeliv går til på det religionspædagogiske område".

Den nye virksomhed vil foreløbig arbejde under navnet Religionspædagogisk Center og får til huse i centrets hidtidige lokaler på Frederiksberg Allé.

Biskoppen prædiker i Kærehave Skov

Wed, 16 May 2012 15:36:00 +0200

Tekst Bo Nygaard Larsen

Det kan næsten ikke blive mere grønt, når biskop Peter Fischer-Møller søndag den 20. maj kl. 13.30 prædiker ved en friluftsgudstjeneste i Kærehave Skov ved Ringsted.

Forud for gudstjenesten afholdes der åbent hus i den 38 hektar store private skov. Her vil der være mulighed for at gå på det nye stisystem, se bålhytterme, grillpladserne, naturfitnessbane og meget mere.

Den smukke gamle skov er blevet åbnet for offentligheden og alle bydes velkomne.

Biskop Peter Fisher Møller og skovejer Søren Paludan og er enige om, at naturen er en gave, vi alle har fået og alle skal tage vare på. Men er også en gave, der skalpakkes ud.

„Når vi først får den daglige glæde ved naturen og lærer de uanede muligheder, den tilbyder os, så kommer ansvaret for naturen og skaberværket helt af sig selv. Grøn Kirke handler derfor for at åbne vore øjne for den fantastiske gave, vi har fået," siger Peter Fischer-Møller.

Kærehaveprojektet er støttet af Nordea-fonden, naturstyrelsen og Landdistriktsmidlerne.

Læs mere om Kærehave Skov er.

Ny sæson med salmemaraton

Wed, 16 May 2012 15:22:00 +0200

Tekst Bo Nygaard Larsen

Hvorfor nøjes med at synge lidt, når man kan synge endnu mere? Sådan er filosofien bag Salmemaraton, der frem til 2013 løber af stabelen i kirkerne i Roskilde Domprovsti.

I løbet af den tre-årige periode vil man synge sig gennem samtlige 791 salmer i Den Danske Salmebog.

Nu er programmet for den kommende sæson klar.

Download programmet her.

Rosa fra Rouladegaden i Jersie

Wed, 16 May 2012 15:08:00 +0200

Tekst Bo Nygaard Larsen

Det handler om børn og deres forældre, når der søndag den 20. maj kl. 15.00 er børnegudstjeneste i Jersie Sognehus.

Duoen Sille & Palle, der før har gæstet sognehuset, kommer forbi. Og denne gang tager de Rosa fra DRs Rosa fra Rouladegaden med. Hun er også kendt fra Ramasjang, Cirkus Summarum.

Rosa kan lidt af det hele. Hun kan synge, spille og bage - men vist nok ikke på samme tid. Der er derfor lagt op til en noget anderledes gudstjeneste, når Rosa fra DRs Rosa og rødderne fra Rouladegade gæster Jersie Sognehus. Undervejs vil vi bage en salmekage og lave mange andre skøre ting.

Sognepræst Christina Inés Wandel medvirker.

Renoverede balustre i Domkirken

Sat, 12 May 2012 15:14:00 +0200

Tekst roskildedomkirke.dk

Man lægger nok ikke mærke til det ved første øjekast, men det er med til at give et helhedsindtryk af en velholdt Domkirke.

Gennem det sidste halvandet år er kirkens udpinte balustre (småsøjler ved rækværk) løbende blevet vasket, renset og behandlet med linolievoks og nu står de alle 621 funklende flotte.

Tømrer Lars Christiansen, fra tømrerfirmaet Vagn Esmann Christiansen, har været ansvarlig for arbejdets udførelse.

4. maj-gudstjeneste i Ringsted

Wed, 02 May 2012 00:35:00 +0200

Tekst Bo Nygaard Larsen

Fredag den 4. maj er det 67 år siden, at den danske befolkning kl. 20.35 om aftenen modtog radiobudskabet fra London om, at de var blevet befriet fra besættelsen, og at de atter var et frit folk i et frit Danmark.

Det bliver markeret ved en gudstjeneste i Klostermarkskirken i Ringsted. Gudstjenesten begynder kl. 20.00 og ligger altså i den time, hvor frihedsbudskabet lød.

„Også i kirken vil befrielsesbudskabet fra London blive afspillet, ligesom der vil blive tændt hvide lys sidst i gudstjenesten; derudover vil alle fremmødte få lejlighed til at synge med på salmerne og høre de læsninger fra frihedskampen, der alle er præget af 4. maj-gudstjenestens tema," siger sognepræst Otto Lundgaard.

I år er teamet Modet til kamp - for andres skyld. Udgangspunktet er digteren og præsten Kaj Munks kamp mod den tyske besættelsesmagt. Skuespilleren Rasmus
Thorup vil optræde med brudstykker af den prædiken, som Kaj Munk holdt tre dage før sin død.

„Frihedskampen må aldrig opgives, nemlig kampen for menneskers frihed. En kamp, som Kaj Munk ikke opgav, selv om han vidste, at den ville ende med at koste ham livet; men som han sagde til sin kone, da de under besættelsen drøftede, om han skulle flygte til Sverige: 'Hvor var den kristne kirke blevet af, hvis apostlene havde skulket sig fra deres gerninger?'" siger Otto Lundgaard.

Udover Rasmus Thorup medvirker kirkens organist Louise Skonberg og fløjtenist Winnie Bugge Frandsen, som i gudstjenestens sidste del vil spille Kaj Munks elskede sang om den blå anemone, inden gudstjenesten rundes af med sangen om lærken, der lettede, og de tusind, der fulgte.

„Det er tredje år i træk, der holdes 4. maj-gudstjeneste i Klostermarkskirken, og det er glædeligt, at gudstjenesten altid har været så godt besøgt, som tilfældet har været. Vi håber naturligvis, at der vil være mange, der igen i år vil deltage og blive til samværet bagefter, når vi tager en kop aftenkaffe med udsigt over Ådalen bag kirken," siger Otto Lundgaard.

Det gode ved messefald

Mon, 30 Apr 2012 12:34:00 +0200

Tekst Michael Rønne Rasmussen, sognepræst i Jersie og Kr. Skensved i Solrød

For nogle år siden var jeg et par dage berygtet som „præsten, der ville afskaffe højmessen”. Baggrunden var en artikel i Stiftsbladet i Roskilde, hvor jeg beskrev situationen i det lille sogn Kirke Skensved i Roskilde Stift. En journalist på Ritzau fik fat i Stiftsbladet og lavede et nyhedstelegram med overskriften ”Præst vil afskaffe højmessen”. Den udgik til samtlige nyhedsredaktioner – og så begyndte telefonen at kime.

Med udgangspunkt i vores mangeårige kirketælling havde jeg imidlertid blot konstateret, at „kirkegangen var kollapset”. Derfor stillede jeg de spørgsmål, som for tiden også stilles af andre, nemlig: Hvor småt kan et sogn være for stadig at bære en selvstændig kirke? Burde det ikke være sådan, at vi kun holdt de gudstjenester, som der var behov for og ønske om? Og behøver det behov absolut at skulle danne grundlag for et selvstændigt sogn med eget menighedsråd og budget?”.

Nu syv år efter min kortvarige berømmelse er vi i Kirke Skensved faktisk kommet noget længere, men da diskussionen om de tomme kirker og bæredygtige sogne fortsætter, vil jeg nok mene, at de dokumenterede erfaringerne herfra fortjener en større udbredelse.

Lad mig begynde med at skitsere den overordnede strukturelle sammenhæng, som er, at Kirke Skensved er det mindste sogn i provstiet med ca. 270 beboere. Kirken er i pastorat og har fælles præster og kirkebetjening med Jersie sogn med 6200 beboere. Altså en lillebror med en meget stor storebror. Sådan har det imidlertid ikke altid været: I 1901 var de to sogne næsten lige små, nemlig hemholdsvis 401 og 316 beboere. De årlige antal altergæster, som var det eneste man talte dengang, var nogenlunde det samme som befolkningstallet jf. Paul Nedergaards Præste- og sognehistorie (1948).

Hvorfor opstår messefald? Lad mig i det følgende beskrive processen i Kirke Skensved, for messefald opstår ikke ud af den blå luft: I begyndelsen af 2002 kunne vi konstatere, at fire ud af fem planlagte højmesser måtte aflyses, fordi der ikke dukkede nogen op søndag formiddag. Hvad gjorde vi ved det? Første skridt var at få et overblik over, hvordan vi var endt med så mange messefald.

Ved at se på kirkegangen fem år tilbage i tiden kunne vi helt præcist konstatere, hvornår kurven knækkede. For hvor vi i årene 1997-1999 gennemførte 40-45 af de planlagte 50 årlige højmesser med samlet 600-700 kirkegængere årligt - og ingen gudstjenester med 3 deltagere eller derunder, så havde vi i 2000 nok kun 3 messefald, men samtidig 15 gudstjenester med 3 deltagere eller herunder. Det følgende år 2001 kollapser kirkegangen med i alt 15 messefald og 16 gudstjenester med 3 deltagere og herunder. Ved årets slutning havde vi kun kunnet gennemføre cirka 50% af årets gudstjenester med et samlet fremmøde på cirka 300 kirkegængere inklusive juleaften med 80 deltagere.

Forklaringen synes derfor oplagt: Hvis den gudstjenestefejrende menighed bliver alt for lille, bliver folk simpelthen væk! I Kirke Skensved lå grænsen på tre og derunder.

I løbet af sommeren 2002 satte menighedsrådet sig derfor for at overveje, hvad man kunne stille op imod denne udvikling. Man besluttede sig for at gennemføre en række utraditionelle gudstjenester, at koordinere kirkens arrangementer med det lokale landsbylaug samt målrette PR-arbejdet ved at sende postkort med personlig indbydelse direkte til hver enkelt af sognets 110 husstande.

Ved udgangen af 2002 så billedet da i grove træk således ud: 25 % forlods aflyste højmesser, 25% messefald, 25% gennemførte med 3 deltagere og derunder og slutteligt 25% gudstjenester, der gennemførtes med en nogenlunde talstærk menighed. Det samlede antal kirkegængere var dog steget med 25 % til 398, hvoraf de 135 skyldtes et par nye familievenlige tiltag i december måned.

I løbet af sommeren 2003 fik menighedsrådet lov til kun at holde gudstjeneste 2 gange om måneden. Endelig indkaldte rådet i oktober måned 2003 til et menighedsmøde med overskriften „Hvad er Kirke Skensved uden en kirke?". 30 beboere mødte frem og diskuterede deres ønsker og forventninger til kirken, der bl.a. pegede på mere målrettede gudstjenester samt kobling til det almindelige fælleskab i landsbyen.

Dette arbejdede vi så på de kommende år, hvor der altså kun skulle afvikles 25 gudstjenester, hvoraf den ene skulle være en højmesse, mens den anden kunne være en familie-, børne- eller musikgudstjeneste. Resultatet udeblev ikke. Hvor vi i 2003 havde oplevet 13 messefald ud af 40 mulige, da blev det i 2004 til 8 ud af 25 mulige og året efter kun to messefald – og dette billede holdt til 2008.

Man kan derfor sådan set godt sige, at ved at halvere og målrette antallet af gudstjenester, fik vi næsten afskaffet messefaldene! Hvad angår det samlede antal kirkegængere forblev det trods halveringen i perioden 2003 – 2008 på de ca. 400 om året, ja, året 2008 var der faktisk 500 deltagere til 20 gudstjenester i sognets i kirke, hvilket giver et gennemsnitligt fremmøde på 27 pr. gang inkl. juleaften og konfirmation.

Ikke desto mindre var der undervejs også fremvokset en erkendelse af, at bestræbelserne på at holde liv i det lille sogn havde en pris, ikke mindst for de seks og efterhånden kun fem medlemmer af menighedsrådet. I efteråret 2006 søgte menighedsrådet om at kirken kunne omdannes til lejlighedskirke, det vil sige uden fast gudstjenestefrekvens og i foråret 2007 ansøgte man om at blive sammenlagt med Jersies menighedsråd i et fælles pastoratsråd.

Begge dele faldt på plads op til menighedsrådsvalget 2008, hvorefter alle administrative opgaver varetages af det fælles råd, mens et lokalt aktivitetsudvalg tager sig af lokale kirkelige arrangementer.

Tilbage er blot konstateringen af, at med denne ordning har de to sogne fundet frem til en løsning, som alle er tilfredse med. I Kr. Skensved gennemføres der nu kun de gudstjenester og kirkelige handlinger, som der lokalt er ønske om og behov for.

Fra september 2009 – september 2010 fungerede Kr. Skensved som stand-in, mens Jersie blev indvendigt renoveret, men ellers ser det ud til at sognets behov ligger på 4-5 målrettede gudstjenester samt nogenlunde det samme antal kirkelige handlinger (primært dåbsgudstjenester) om året med et samlet fremmøde på ca. 500 deltagere dvs. det samme niveau som i 2008.

Antallet af altergæster har indtil 2008 stort set altid ligget på omkring 100 årligt, men det har nok mest været folk på besøg: I Kirke Skensved går man helst ikke til alters og derfor har vi sidste år slet ikke noteret nogen altergæster.

De ressourcer, der hermed er frigjort, er i samme periode anvendt til afholdelse af gudstjenester i Jersie Sognehus, der ligger midt i et relativt nyt beboelsesområde ved Jersie Strand. Her er der i årene 2001 – 2011 afholdt 44 højmesser og forskellige gudstjenester med i alt knap 2.000 deltagere eller næsten 45 deltagere i gennemsnit.

Udover enkelte højmesser er der tale om musik- og spaghettigudstjenester mv. dvs. tjenester der er specifikt rettet imod afgrænsede grupper i sognet. Det synes vi er en god anvendelse af ressourcerne – og det tror jeg også de to sognes beboere er enige i. Og hvis nogen udover de allerede planlagte gudstjenester ønsker at holde en mere, så gør vi hellere end gerne det.

Det er altid bedre at holde gudstjeneste sammen med de, der ønsker det, end for de fleste, der bare bliver væk. De gudstjenester, der holdes i fællesskab og med glæder, er nu engang de bedste!

Biskopper anbefaler sorggrupper

Sun, 22 Apr 2012 22:53:00 +0200

Tekst folkekirken.dk

Folkekirkens biskopper er enige om at anbefale et projekt, som skal give flere efterladte mulighed for at komme i en sorggruppe i kirken. En gruppe sygehuspræster og sorggruppeledere i folkekirken står bag og søger nu med biskoppernes anbefaling penge til projektet, som skal gøre det lettere for pårørende at finde støtte i kirken i tiden efter et tab.

På bispemødet, som blev afholdt på Hotel Hesselet den 17.-18. april blev også begravelse af ikke folkekirkeme

Foredrag i Kilden i Hundige

Sun, 22 Apr 2012 10:54:00 +0200

Tekst Hanne Hummelshøj, kateket, Hundige Kirke

Fremmedarbejdere, ghettodannelse, muslimer, sociale problemer. Det er de ord mange kommer til at tænke på, når vi i dag tænker indvandrere i Danmark. Men det er kun en meget lille del af historien, som bliver fortalt onsdag den 2. maj kl. 10.00 i Kilden i Hundige Kirke.

Danmark ikke var blevet det, som vi er i dag uden de polske roearbejdere på Lolland, jøderne i Fredericia og hollænderne på Amager.

I 70erne steg antallet af indvandrere. men der er andre billeder end det, som pressen beskriver som problemfyldte familier og dårlige sociale forhold. De fleste med indvandrebaggrund passer arbejdet, børnene går i skole og de har sammen ønsker som andre, nemlig tryghed i hverdagen og inddragelse i det fællesskab, som skal give et godt naboskab.

Kom derfor denne formiddag for at blive klogere på en problematik, som måske fylder mere, end der er grund til.

Kom med ideer til Danske Kirkedage

Sun, 22 Apr 2012 10:44:00 +0200

Tekst Bo Nygaard Larsen

Kirkedagene nærmer sig hastigt og lokalkomitéen og dens underudvalg er i fuld gang med at lægge de overordnede rammer på baggrund af kirkedagenes tema Menneske, hvor er du?

Nu efterlyser arrangørerne gode ideer til dagenes indhold i form af foredrag, seminarer og workshops.

Læs mere om kirkedagene her. „Kirkedagene bliver præcis så gode som vi alle i fællesskab formår at lave dem! Derfor håber vi, at I også i jeres kirke/organisation allerede har gjort jer de første konkrete tanker om, hvordan I kan være med til at sætte jeres præg på kirkedagenes program," siger Viggo Ernst Thomsen, der er formand for komitéen for Danske Kirkedage 2013.

Centrum for Danske Kirkedage 2013 bliver Aalborg Kongres og Kultur Center, www.akkc.dk, som byder på idéelle faciliteter til afviklingen af kirkedagene. Med Aalborghallens 2.500 siddepladser regner vi med at kunne rumme også de store fællesarrangementer med hovedforedrag, aftenprogrammer og afslutningsgudstjeneste.

Her ud over rummer AKKC med knapt 40 forskellige mødelokaler af varierende størrelse, som - sammen med over 20 undervisningslokaler i VUCs bygning, beliggende lige op ad AKKC – giver gode rammer til at afvikle de mange foredrag, seminarer workshops og andre aktiviteter, som blandt andet I bidrager med til kirkedagene.

Læs mere om kirkedagene her.

Mulighedernes Marked placeres i Europahallen, som ligger centralt ved hovedindgangen til AKKC med professionelle udstillingsfaciliteter og scene med mulighed for, at I her kan afvikle en bred vifte af aktiviteter. Kirkedagskomitéen prioriterer, at Mulighedernes Marked kommer til at ’summe’ af liv og aktiviteter og ser derfor meget gerne, at udstillerne – ud over at være til stede med en stand – tilbyder indslag fra scenen.

Kirkedagene indledes torsdag den 9. maj kl. 15.30 med åbningsgudstjeneste i Aalborgs største sportsarena, Gigantium og slutter søndag den 12. maj kl. 10 med afslutningsgudstjeneste i AKKC.

Læs mere om kirkedagene her.

Lørdag den 11. maj forventes – ud over de øvrige kirkedagsdeltagere – knapt 2.000 folkekirkelige menighedsrådsmedlemmer fra Aalborg Stift, idet biskop Henning Toft Bro denne dag inviterer alle stiftets menighedsråd til kirkedage. Der vil således være mulighed for at få et flertal af de lokale ’folkevalgte beslutningstagere’ i folkekirken i tale, både på Mulighedernes Marked og ved foredrag, seminarer og workshops. Vi håber mange af jer vil tænke dette perspektiv med ind i de programtilbud, I bidrager med.

Tilbagemelding med deadline 15. maj 2012 til css@km.dk.